Lav interesse for omlægninger efter udløb af opsigelsesfrist
De nyeste tal fra Finans Danmark viser, at få danske boligejere i november fik tilbud på omlægning af deres lån. Det kan hænge sammen med, at fristen for opsigelse af lån til udgangen af året udløb ved udgangen af oktober. I oktober så vi nemlig en forholdsvis stor interesse for omlægninger. Renteudviklingen bliver afgørende for, om det bliver attraktivt for flere boligejere at lægge deres lån om frem mod næste opsigelsesfrist.
I november blev der indhentet 7.116 lånetilbud til omlægning og tillægslån til ejerboliger og sommerhuse. Det er 23 pct. færre end samme periode i 2023, og er det laveste antal i en november måned siden statistikkens begyndelse i 2017.
”Man kan som låntager altid indfri et fastforrentet realkreditlån til markedskursen. Men man har også mulighed for at indfri lånet til kurs 100, selvom markedskursen er over 100. Det kan imidlertid kun ske til udgangen af en termin med to måneders varsel. Fristen for at opsige fastforrentede lån til kurs 100 til terminen 31. december var således udgangen af oktober. Det er derfor ikke overraskende, at danskernes interesse for at omlægge deres realkreditlån var lav i november, efter vi i oktober så en forholdsvis stor interesse for omlægninger,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Som udgangspunkt er det boligejere, der har et fastforrentet realkreditlån med en høj rentekupon og en restgæld af en vis størrelse, som en omlægning kan være relevant for. For dem kan en omlægning til et lån med en lavere rente give en lavere månedlig ydelse. I starten af 2024 var der omkring 89.370 boligejere, med et fastforrentet lån med en kuponrente på 5 pct. eller mere og en restgæld på over 1 mio. kr. Det tal er nu faldet med knap 11 pct., og der er aktuelt omkring 79.800 boligejere, der har et lån med en kuponrente på 5 pct. eller mere og en restgæld på over 1 mio. kr.
”Næste frist for opsigelse af fastforrentede lån til kurs 100 er ved udgangen af januar. Har man et fastforrentet realkreditlån med en høj rentekupon, er der dermed mulighed for at se tiden an for at se, om renten i den kommende tid falder yderligere. Omvendt kan man risikere at gå glip af muligheden for at lægge om til et lån med lavere rente, hvis renten stiger igen. Om det er attraktivt at omlægge et fastforrentede lån, afhænger af, hvor meget renten har ændret sig, siden man optog lånet. Det er især de boligejere, der optog et boliglån eller omlagde til et lån med en forholdsvis høj fast rente i slutningen af 2022 og i 2023, som det kan være interessant for at omlægge lån,” siger Peter Jayaswal.
Er man i tvivl, om det er fordelagtigt at omlægge sit boliglån, kan man tale med sin bankrådgiver om mulighederne.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Efter ni år: Variabel rente tilbage i førertrøjen20.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danske boligkøbere vælger nu lån med variabel rente. I tredje kvartal 2025 valgte 52 pct. et lån med variabel rente – det er første gang siden 2016, at denne type lån overgår fastforrentede lån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Investeringer i forsvarsaktier vokser markant: 17-dobling på tre år19.10.2025 12:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Banker, kapitalforvaltere og pensionsselskaber tilbyder i stigende grad danskerne målrettede muligheder for at investere i forsvar og sikkerhed.
Regulering og usikkerhed bremser milliardinvesteringer i grønne teknologier16.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regler, uklare rammer og usikkerhed udgør en barriere for mange projekter for nye grønne teknologier, der skal hjælpe med at nå klimamålet om CO2-neutralitet i 2050. Finans Danmark kommer med en række anbefalinger, der fjerner regulatoriske barrierer og give bedre rammevilkår, så finansieringen af den grønne udvikling kan komme op i fart.
Danskerne indhentede flere tilbud til boligkøb14.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for september 2025.
Rekordår for investeringsfonde: Danskerne har købt for mere end 82 milliarder kroner i 202514.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
September satte som forventet rekord for køb af danske investeringsfonde. Afkastene rettede sig også i løbet af måneden, så alle kategorier af fonde - med undtagelse af fonde med danske aktier - nu udviser positive afkast år-til-dato.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum