Færre og dyrere lejligheder til salg
De danske ejerlejlighedskøbere havde færre og dyrere valgmuligheder ved udgangen af november måned i år sammenlignet med samme måned sidste år. Det gælder især Danmarks største ejerlejlighedsmarkeder: København og Frederiksberg. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Det er blevet sværere at være boligkøber på jagt efter en ny ejerlejlighed. Ved indgangen til december var der 6.589 ejerlejligheder til salg, og det er 14,7 pct. færre end på samme tidspunkt sidste år. Det lavere udbud skyldes især udviklingen på det største lejlighedsmarked i Danmark, nemlig i København og på Frederiksberg. Udbuddet i København var skrumpet med knap 42 pct. i forhold til året før – mens på Frederiksberg var der 53 pct. færre lejligheder til salg end for et år siden. Her var der ved udgangen af november måned henholdsvis 1.240 og 149 ejerlejligheder til salg.
”Fra midten af sommeren frem mod november 2023 oplevede vi en kraftig stigning i udbuddet af ejerlejligheder til salg. Denne udvikling var særlig fremtrædende i København og på Frederiksberg, hvor vi oplevede, at udbuddet steg med næsten 60 procent fra juni til november. Normalt oplever vi at udbuddet stiger samtidigt med at vejret bliver bedre, men den kraftige stigning denne gang, skyldtes blandt andet, at en del af lejlighedsejerne ønskede at overtage deres nye lejlighed, inden det nye boligskattesystem trådte i kraft, og på den måde opnå en skatterabat,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, og forsætter:
”I år ser vi til gengæld en overraskende udvikling i København og på Frederiksberg. Mange forventede, at der ville komme lidt mere ro på efterspørgslen efter ejerlejligheder i København og på Frederiksberg efter indførelsen af det nye boligskattesystem i starten af i år, men vi kan se, at udbuddet af lejligheder har været faldende siden toppen i november sidste år. Siden årsskiftet er antallet af ejerlejligheder, som er blevet taget af markedet større end udbuddet af nye ejerlejligheder, der er kommet på markedet. Det tyder derfor på, at køberne ikke har holdt sig tilbage på trods af det nye boligskattesystem.”
Højere udbudspriser på ejerlejligheder
Og det er ikke kun faldende udbud, der møder ejerlejlighedskøbere - det er også højere priser. En gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm kostede i november knap 3,6 mio. kr. Det er en stigning på 4,5 pct., sammenlignet med november 2023. I København og på Frederiksberg er gennemsnitsprisen for en 85 kvm-lejlighed knap 5,8 mio. kr., som er henholdsvis 5,8 pct. og 5,5 pct. højere end for et år siden.
”Det er især lejlighedspriserne i København og på Frederiksberg, der trækker landets gennemsnit op. Og der er nok flere faktorer, som har været med til at øge optimismen på ejerlejlighedsmarkedet. Først og fremmest har størstedelen af danskerne oplevet en fremgang i deres købekraft, samtidig med at arbejdsmarkedet har været solidt, og at renterne har stabiliseret sig. Desuden er der flere økonomer, som spår prisstigninger de kommende år, som har givet boligsælgerne endnu højere forventninger til, hvad de kan få for deres bolig,” siger Peter Jayaswal.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligmarkedet overraskede i 2024: det var sælgers marked10.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ved udgangen af 2024 havde huskøbere flere muligheder at vælge imellem, mens der var færre valgmuligheder for dem, der var på udkig efter en ejerlighed. Alle købere skulle dog være klar til at betale mere for det nye hjem end året før. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Mænd og kvinder ser forskelligt på investeringer i forsvarsindustrien9.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens hver anden mand synes, at investeringer i forsvarsindustrien er etisk forsvarligt, så gælder det samme kun for knap hver fjerde kvinde. Kønsforskellen er formentligt blevet skærpet af krigen i Ukraine, selvom både mænd og kvinder er blevet mere positive over for investeringer i forsvarsindustrien efter krigens udbrud.
Finanstilsynet ændrer regnskabsregler for succesfulde vækstvirksomheder efter forslag fra Finans Danmark og DI3.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter forslag fra Finans Danmark og Dansk Industri tilpasser Finanstilsynet nu reglerne, så bankerne bedre kan understøtte en række vækstvirksomheder med lån.
Tre år i træk uden et eneste bankrøveri i Danmark3.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2024 blev der ikke begået et eneste bankrøveri i Danmark. Dermed fortsætter den positive tendens fra 2023 og 2022. I stedet er den økonomiske kriminalitet blevet digital – og røverierne foregår oftest via den enkeltes computer eller telefon.
Falske bankbude har svindlet sig til over 20 mio. kroner i år20.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kriminelle, der udgiver sig for at være fra banken i telefonen og lokker sine ofre til at overføre penge til de kriminelles konti, har været en stærkt stigende kriminalitetsform de senere år. Men de kriminelle stopper ikke der. Falske bagmænd banker i stigende grad på døren hos særligt ældre og franarrer dem betalingskort og kontanter. Med den metode stjal de kriminelle samlet over 20 mio. kroner i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum