Landdistrikternes Fællesråd står sammen med borgmestre om ny udligningsreform
12.12.2024 06:31:00 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
I dag samles borgmestre og kommunaldirektører fra 40 af landets kommuner samt økonomiministeren til Landdistrikternes Fællesråds topmøde om en ny tilskuds- og udligningsreform. En reform, der skal rette op på en massiv skævhed i kommunernes økonomi, og som har afgørende betydning for borgernes velfærd.

I store dele af landet kæmper kommuner med at få de kommende års budgetter til at hænge sammen på grund af et skævt tilskuds- og udligningssystem. Det splitter kommunerne i et A- og et B-hold, hvor flere hovedstadskommuner står som de klare vindere.
Derfor samler Landdistrikternes Fællesråd i dag flere end 70 repræsentanter fra landets kommuner, primært borgmestre samt kommunal- og økonomidirektører, til et topmøde i Middelfart med fokus på en gentænkning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
- Regeringen har varslet en ny udligningsreform i 2028, men vi ved af erfaring, at der ikke er nogen garanti for, at reformen rent faktisk retter op på den massive skævvridning i kommunernes økonomi, som vi aktuelt oplever. Derfor er det vigtigt, at de hårdest ramte kommuner står sammen om, at vi skal have et langt mere fair system. På dagens topmøde lægger vi grundstenene til det arbejde, udtaler formand Steffen Damsgaard, Landdistrikternes Fællesråd.
Fra regeringen deltager økonomiminister, Stephanie Lose (V) med et indlæg på topmødet.
I Landdistrikternes Fællesråd ser formanden frem til dagens drøftelser.
- Det bliver en dag med en masse gode input, og jeg håber, at økonomiministeren har notesblokken med, for det er en fælles opgave mellem regeringen, kommuner og relevante fagfolk at udtænke en ny tilskuds- og udligningsreform.
- Det vil først og fremmest kræve en dybdegående analyse af, hvad den skal rumme, så man sikrer et nogenlunde ensartet grundlag for service til borgerne på tværs af landets kommuner, og uden store forskelle i skatteprocenten, udtaler han.
Penge til kernevelfærd
Kommunernes økonomi afhænger i høj grad af tilskuds- og udligningssystemet, for det har betydning for, hvilken velfærd man kan tilbyde sine borgere.
- Lige nu står flere kommuner i en akut krise, hvor folk ender med at flytte fra lokalområder, hvis der skal spares yderligere på skoler, ældrepleje og børnepasning. Kombineret med udfordringer med ejendomsvurderinger, selvbudgettering og den kommunale medfinansiering giver det store forskelle i de kommunale budgetter, og i sidste ende en skævvridning af Danmark, siger Steffen Damsgaard.
Landdistrikternes Fællesråd, der tæller 55 medlemskommuner, har tidligere opfordret til, at der også laves en flerårig redningspakke for kommunernes økonomi, indtil en ny tilskuds- og udligningsreform kan træde i kraft.
- Vi skal stoppe blødningen, og det kræver en løsning i mellemperioden, gerne med fokus på land-, yder- og ø-kommuner, på minimum 3 milliarder kroner. Det er første skridt, indtil vi er klar til den store operation med den nye tilskuds- og udligningsreform, afslutter formanden.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg29.5.2026 12:29:44 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 29. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer samt genvalg til tre nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed ser organisationen frem mod et år med et stærkt mandat i ryggen.
Ny undersøgelse slår fast: Manglen på arbejdskraft er størst i landdistrikterne29.5.2026 07:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i land- og yderområder bliver hårdere ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft end virksomheder i de største byer. Konsekvensen kan blive færre arbejdspladser, mindre vækst og yderligere affolkning, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum