Her går husene som varmt brød
Det kan tage tid at sælge sit hus. Men nogle steder i landet går det hurtigere end andre. Og særligt ét sted går det hurtigere end alle andre steder.
56 dage. Så kort tid tager det i gennemsnit hussælgere og -købere at blive enige om at handle i Albertslund Kommune, hvilket er den laveste liggetid for villaer i rækkehuse i hele landet.
Det viser seneste liggetidsstatistik fra Boligsiden, som Nybolig har kigget nærmere på. Landsgennemsnittet er 129 dage, så der er fuld fart på boligsalget i kommunen på den københavnske vestegn.
Martin Enemærke, der er ejendomsmægler og medindehaver af flere Nybolig-forretninger på den københavnske vestegn, herunder i Albertslund og Rødovre, mærker tydeligt, at hussalget går ekstra stærkt i Albertslund Kommune:
»Der kan være flere gode grunde til, at liggetiden i Albertslund Kommune skiller sig ud. Albertslund har for eksempel relativt mange almene boliger i forhold til ejerboliger som parcel- og rækkehuse. Når så lejligheden bliver for lille, man får børn eller man drømmer om en have, så er det naturligt at se sig om efter et hus i nærområdet tæt på venner og familie,« siger han og fortsætter:
»Samtidig ser vi også mange, der flytter fra København til Albertslund eller en af de andre omegnskommuner. Det kan være for at komme tættere på, hvor man er vokset op, men pengene rækker altså også noget længere jo længere man bevæger sig uden for centrum af København.«
I Albertslund Kommune lå kvadratmeterprisen i oktober 2024 på i gennemsnit 25.664 kr. for et parcel- eller rækkehus, mens tallet var næsten det dobbelte i Københavns Kommune, nemlig 48.992 kr.
Kommune |
Liggetid (dage) |
Placering |
Albertslund |
56 |
1 |
Rødovre |
74 |
2 |
Ballerup |
80 |
3 |
København |
84 |
4 |
Lyngby-Taarbæk |
84 |
4 |
Egedal |
85 |
5 |
Allerød |
87 |
6 |
Gladsaxe |
87 |
6 |
Herlev |
91 |
7 |
Kalundborg |
93 |
8 |
Roskilde |
93 |
8 |
Hvidovre |
94 |
9 |
Kilde: Boligsiden |
Flytter i forskellige livsfaser
Helle Nørgaard, seniorforsker og ph.d. ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet, forsker i flyttemønstre, befolkningsudviklingen uden for landets store byer og kommunernes arbejde med at tiltrække nye borgere.
I 2023 publicerede hun sammen med en række forskerkollegaer rapporten Myter og realiteter om flyttemotiver, bolig- og bosætningspræferencer. Rapporten giver en række svar på, hvilke motiver og årsager, der ligger bag, når danskerne flytter – eller lader være.
»Undersøgelsen viser, at folk har forskellige præferencer for, hvor de gerne vil bo henne. Det knytter sig i høj grad til livsfaser, men også til grundlæggende værdier, hvor nogle mennesker foretrækker at bo i en storby, mens andre foretrækker at bo i en mindre by eller i landlige omgivelser. Mange ender også med at slå sig ned steder, hvor de har gode sociale relationer og familie tæt på,« forklarer seniorforsker Helle Nørgaard og bekræfter Nybolig-mægler Martin Enemærkes fornemmelser.
Mythbuster: Alle vil bo i København
I 2023 voksede Københavns Kommune med ca. 5.700 nye indbyggere. Dykker man ned i tallene, viser det sig dog, at flere flytter fra Københavns Kommune end til. I 2023 var nettofraflytnigen således 6.868 personer.
Alligevel bliver der flere københavnere. Ud over et højere fødselstal end dødstal, skyldes det i særlig grad, at der siden krigen i Ukraine brød ud, er kommet over 4.000 ukrainske flygtninge til. I alt flyttede 7.218 personer til Københavns Kommune fra udlandet i 2023.
Helle Nørgaards forskning viser, at det særligt er mellemstore byer i forstæderne som f.eks. Albertslund, der trækker folk til. I undersøgelsen blev et repræsentativt udsnit af befolkningen spurgt, hvor de ville foretrække at bo, hvis de frit kunne vælge.
Her svarede knap 22 procent, at de helst ville bo i en ”mellemstor by”, defineret som en by med mellem 5.000 og 30.000 indbyggere. Omvendt foretrak blot 17,9 procent at bo i København, mens 16,4 procent ville vælge at bo i enten Aarhus, Odense eller Aalborg.
»De svar, vi har fået i vores forskning viser, at mange faktorer spiller ind. Økonomi, plads og afstand til job skole og indkøb samt tilknytningen til det sted, hvor man er vokset op og hvor ens forældre bor. Overordnet kan vi se, at mange gerne vil bo i provinsen og især i mellemstore byer,« siger seniorforskeren.
De lave liggetider i Albertslund er da heller ikke enestående for kommunen. Ejendomsmægler Martin Enemærke har et godt kendskab til Københavns omegn, og oplever det samme flyttemønster gøre sig gældende de fleste steder.
»Vi har forretninger flere steder på vestegnen og vi ser den samme tendens i de fleste byer. Liggetiderne er lave og den ”value for money”, man får ved at rykke ud af københavnerlejlighederne er tillokkende for mange – især børnefamilierne,« siger Martin Enemærke.
Hvor ville du foretrække at bo, hvis du frit kunne vælge? |
|
København inkl. forstæder | 17,9% |
Aarhus, Aalborg eller Odense | 16,4% |
Større by (over 30.000 indb.) |
10,1% |
Mellemstor by (5.000 - 30.000 indb.) | 22,4% |
Mindre by (1.000 - 5.000 indb.) | 15,4% |
Landsby (200 - 1.000 indb.) | 7,6% |
Landdistrikt | 8,0% |
I udlandet | 2,0% |
Ved Ikke | 0,2% |
Kilde: Myter og realiteter om flyttemotiver, bolig- og bosætningspræferencer: Hvem vil gerne bo hvor, hvordan og hvorfor? (Nørgaard et al., 2023). |
Kontakter
PresseNybolig (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 4455 1504Tlf:+45 5123 8432Billeder
Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Har du styr på din boligskat i 2025?16.12.2024 13:41:55 CET | Pressemeddelelse
Ny opdateret version af den populære boligskatteberegner gør det nu muligt for dig at få en indikation af din boligskat i 2025. Er du blandt de mange boligejere, som har fået en for høj skatterabat, kan du samtidig se, hvor meget du risikerer at skylde.
Huspriserne nærmer sig rekordniveau27.11.2024 17:08:11 CET | Pressemeddelelse
I sommeren 2022 nåede de danske huspriser det højeste niveau nogensinde. Men den rekord står måske snart for fald. Med endnu et nøk opad fra september til oktober, nærmer huspriserne sig nu rekordniveauet alt imens boligsalget buldrer afsted.
Huspriserne nærmer sig rekordniveau27.11.2024 11:02:11 CET | Pressemeddelelse
I sommeren 2022 nåede de danske huspriser det højeste niveau nogensinde. Men den rekord står måske snart for fald. Med endnu et nøk opad fra september til oktober, nærmer huspriserne sig nu rekordniveauet alt imens boligsalget buldrer afsted.
»Winter is Coming« – Er din bolig klædt på til vintervejret?21.11.2024 09:35:17 CET | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og den første sne er allerede faldet. Se, hvordan du klæder din bolig på til at modstå vinterens prøvelser, så du undgår skader, dyre reparationer og en stor varmeregning.
Det skal du have styr på, når din forskudsopgørelse bliver frigivet7.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 12. november lander forskudsopgørelsen for 2025. Er du en af dem, der plejer at sidde klar ved tasterne, når Skattestyrelsen åbner for adgangen? Så er det nu du skal have styr på hvad, der kan have betydning for din skat næste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum