»Winter is Coming« – Er din bolig klædt på til vintervejret?
Vinteren nærmer sig, og den første sne er allerede faldet. Se, hvordan du klæder din bolig på til at modstå vinterens prøvelser, så du undgår skader, dyre reparationer og en stor varmeregning.

For at undgå unødvendige omkostninger og skader på din bolig er det en god idé at forberede den på vinterens sne, frost, blæst og fugtige vejr.
Et oplagt sted at starte er soklen. Revner eller puds og maling, der skaller af, skal tages alvorligt. Bank forsigtigt på pudsen med en hammer – lyder det hult, sidder den ikke fast og bør repareres. Ellers risikerer du, at fugten trænger ind.
Vinduer og døre skal slutte tæt
Vinduer og døre er klassiske steder, hvor varmen forsvinder, og fugten finder vej ind. Skidt i falsene, nedbrudte glaslister og utætte fuger kan gøre det svært for dem at lukke tæt. Det koster både energi og penge – og kan give kondens, fugtskader og skimmelsvamp.
Rengør derfor falsene og rammerne grundigt, og tjek om lister og hasper slutter tæt. Husk også loftlemmen, som ofte er en overset kilde til varmetab.
Hold facaden i god stand
Facaden skal kunne holde til det danske vintervejr. Tjek træværket for sprækker og begyndende råd, og giv det træbeskyttelse, hvor det trænger. Maling bør du vente med til foråret, når overfladen er helt tør.
Er træet blødt eller smuldrer det, skal det skiftes. Murværket bør også gennemgås. Flækkede eller frostsprængte sten giver fugten adgang, mens større revner kan være tegn på sætningsskader. Her er det en god idé at få en håndværker på.
Taget er boligens mest udsatte del
Taget tager imod vind og vejr året rundt, så et grundigt eftersyn er vigtigt. Tjek tagsten, tagplader og rygningssten for løse dele. Gå også vindskeder og sternbrædder efter – råd i træværket viser sig ofte ved flossede eller smuldrende overflader.
Inddækninger omkring skorsten, kviste, ovenlysvinduer og ventilationshætter skal være tætte. Kig også efter fugtige plamager på loftet, gerne mens det regner, så du lettere kan se utætheder.
Sørg for at vandet ledes væk
Tagrender og nedløbsrør skal være rene og tætte, så regn- og smeltevand ledes væk fra huset. Rens dem for blade og skidt, og tjek, at vandet løber frit.
Kig også til brønden: Fjern slam og blade, og sørg for, at siderne ikke har revner. Et dæksel, der ikke slutter tæt, kan give både skadedyr og skidt adgang.
Nøgleord
Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Markedsupdate: Huspriserne sætter rekord11.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De nyeste tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for villaer og rækkehuse igen er steget i november. Det betyder, at den gennemsnitlige kontantpris nu ligger på 3.002.231 kroner – første gang nogensinde, at huspriserne passerer 3 millioner. Hvordan ser det ud i din region?
Markedsupdate - Flere rekorder på boligmarkedet16.11.2025 06:09:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet går ind i efteråret i højeste gear. Oktober 2025 er årets hidtil mest aktive måned – både for huse og ejerlejligheder – og på tværs af landet sætter salgsaktiviteten nye rekorder. Samtidig falder udbuddet i alle boligtyper og i stort set alle regioner.
Boligejer? Tjek din forskudsopgørelse nu14.11.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Skattestyrelsen har åbnet adgangen til forskudsopgørelsen for 2026. Som boligejer er der flere ting, du bør tjekke for at undgå overraskelser i skat næste år.
Snyd tyven i de mørke vintermåneder12.11.2025 09:09:31 CET | Pressemeddelelse
Mørke aftener og tomme boliger giver indbrudstyvene de bedste arbejdsbetingelser i de mørke, kolde måneder. Med få, enkle tiltag kan du gøre dit hjem mindre attraktivt for de lyssky typer.
Er du klar til efterårets vilde vejr?31.10.2025 08:19:17 CET | Pressemeddelelse
Hvert år koster skybrud og heftigt blæsevejr mange boligejere dyrt. Mange skader kan undgås, hvis du giver din bolig et efterårstjek i tide. Her får du de vigtigste råd før de regnvåde og ruskende vintermåneder sætter ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum