Huspriserne nærmer sig rekordniveau
I sommeren 2022 nåede de danske huspriser det højeste niveau nogensinde. Men den rekord står måske snart for fald. Med endnu et nøk opad fra september til oktober, nærmer huspriserne sig nu rekordniveauet alt imens boligsalget buldrer afsted.
Det danske boligmarked summer af aktivitet, og huspriserne fortsætter opad. Det viser tal fra Boligsiden, som Nybolig har analyseret. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i Danmark lød i oktober måned på 17.491 kroner pr. kvadratmeter. Det er en stigning på 0,2 procent fra måneden før.
Siden januar er huspriserne steget med 4,4 procent eller 745 kroner pr. kvadratmeter. Det er kun 398 kroner under rekorden fra sommeren 2022, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris kravlede op på 17.889 kroner.
»Hen imod slutningen af 2023 og lige i starten af 2024, skabte de nye boligskatter en del usikkerhed rundt omkring i de små hjem. Men de fleste har jo faktisk oplevet at skulle betale mindre i boligskat efter de nye regler er trådt i kraft. Sammen med renteudviklingen og det bomstærke arbejdsmarked, har det smittet positivt af på prisudviklingen,« siger Tina Hedegaard, der er kædedirektør i Nybolig.
Prisstigningen sker parallelt med at der er rigtig godt gang i salget af boliger. Fra september til oktober steg hussalget med 4,4 procent, mens salget af ejerlejligheder steg med 16,5 procent. I oktober blev der solgt 8.189 boliger. Det er rekord for indeværende år, og ikke siden marts 2022 er der lukket så mange bolighandler i Danmark.
»Det er især København og omegnskommunerne, der trækker kvadratmeterpriserne op. I København koster et hus på 150 kvadratmeter lige nu 7,3 millioner kroner i snit. I Region Nordjylland er priserne noget mere menneskelige. Her fås det samme hus til 1,6 millioner kroner. Altså får man væsentligt mere bolig for pengene her – faktisk så meget som fire og en halv gange så meget,« siger Tina Hedegaard.
Øget interesse for at kende boligens værdi
Uden for Region Hovedstaden er priserne generelt lavere. I oktober måned lå kvadratmeterprisen for huse og rækkehuse f.eks. på 15.495 kr. i Region Sjælland. Det er godt 2.000 kr. under landsgennemsnittet på 17.491 kr. og mere end det halve af den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Region Hovedstaden på 33.962 kr.
Kigger man på den procentvise stigning i huspriserne i Region Sjælland, er der imidlertid god grund til glæde blandt husejerne. Knap 5 procent steg huspriserne her fra januar til oktober. Og de stigende priser har klart forstærket de lokale boligejeres nysgerrighed på, hvad deres bolig er værd. Det mærker man tydeligt hos flere Nybolig-forretninger i regionen, som har fået ekstra travlt med vurderingerne i øjeblikket.
»Prisudviklingen på boligmarkedet har helt klart forstærket de lokales nysgerrighed på, hvad, deres bolig er værd. Men det kan sådan set være godt at vide, uanset om man går med flyttetanker eller ønsker at blive boende mange år endnu. Er boligen steget i værdi, kan det for nogle give mening at omlægge lån. Og med en øget friværdi viser det sig måske, at der er råd til at bygge om eller købe sommerhus,« siger Mikkel Henriksen, der er indehaver af flere Nybolig-forretninger i bl.a. Odsherred Kommune.
SÅ MEGET ER KVADRATMERPRISERNE STEGET I DIN REGION (januar - oktober 2024) | |
Hele landet |
Region Nordjylland |
Region Hovedstaden |
Region Sjælland |
Region Midtjylland |
Region Syddanmark |
Kilde: Boligsiden |
I sin seneste prognose anslår Nationalbanken, at boligpriserne i Danmark kommer til at stige med i gennemsnit ti procent fra 2024 til udgangen af 2026. Det svarer til en årlig stigning på lidt over tre procent. For et gennemsnitligt hus på 150 kvm, som i dag koster godt 2,6 mio. kroner, vil det betyde en værdistigning på knap 260.000 kroner frem mod 2026.
NYSGERRIG PÅ, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD? | |||
Uanset om du går med salgstanker, eller du ønsker at blive boende mange år endnu, er det godt at vide, hvad din bolig er værd. Derfor har vi hos Nybolig udviklet en boligprisberegner, som giver dig en indledende indikation af, hvad din bolig er værd. |
Nøgleord
Links
Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Har du styr på din boligskat i 2025?16.12.2024 13:41:55 CET | Pressemeddelelse
Ny opdateret version af den populære boligskatteberegner gør det nu muligt for dig at få en indikation af din boligskat i 2025. Er du blandt de mange boligejere, som har fået en for høj skatterabat, kan du samtidig se, hvor meget du risikerer at skylde.
Her går husene som varmt brød10.12.2024 14:08:52 CET | Pressemeddelelse
Det kan tage tid at sælge sit hus. Men nogle steder i landet går det hurtigere end andre. Og særligt ét sted går det hurtigere end alle andre steder.
Huspriserne nærmer sig rekordniveau27.11.2024 11:02:11 CET | Pressemeddelelse
I sommeren 2022 nåede de danske huspriser det højeste niveau nogensinde. Men den rekord står måske snart for fald. Med endnu et nøk opad fra september til oktober, nærmer huspriserne sig nu rekordniveauet alt imens boligsalget buldrer afsted.
»Winter is Coming« – Er din bolig klædt på til vintervejret?21.11.2024 09:35:17 CET | Pressemeddelelse
Vinteren nærmer sig, og den første sne er allerede faldet. Se, hvordan du klæder din bolig på til at modstå vinterens prøvelser, så du undgår skader, dyre reparationer og en stor varmeregning.
Det skal du have styr på, når din forskudsopgørelse bliver frigivet7.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 12. november lander forskudsopgørelsen for 2025. Er du en af dem, der plejer at sidde klar ved tasterne, når Skattestyrelsen åbner for adgangen? Så er det nu du skal have styr på hvad, der kan have betydning for din skat næste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum