Nyopdaget mekanisme i cellens energifabrik åbner for ny behandling af muskelsygdomme
6.12.2024 10:33:10 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget en mekanisme i vores celler, der er afgørende for produktionen af energi i musklerne. Fundet kan lede til ny behandling af sygdomme, der påvirker vores muskler, som diabetes, kræft og hjertekarsygdomme.

Det er alment kendt, at motion fremmer vores sundhed. Men de molekylære mekanismer, som ligger bag, er langt fra kortlagt. Nu har forskere fra Københavns Universitet lagt en ny brik i puslespillet om at forstå trænings betydning for kroppens sundhed – en opdagelse, som samtidig kan få betydning for behandlingen af en lang række sygdomme, der påvirker vores muskler.
”Vi har identificeret en ny, vigtig mekanisme for energiproduktion i muskelceller og viser også, at den aktiveres gennem træning, uanset alder, køn og helbredstilstand,” fortæller Lykke Sylow, lektor på Biomedicinsk Institut og sidsteforfatter på studiet bag opdagelsen.
I studiet viser forskerne, at et bestemt protein er afgørende for den proces, der genererer energi i cellernes energifabrikker, mitokondrierne. Forskerne viser også, at man gennem konditionstræning (såkaldt aerob træning) helt kan omgå den funktion, proteinet spiller for energiproduktionen. Og det er overraskende, fortæller studiets førsteforfatter, postdoc Tang Cam Phung Pham:
”Vores forskning viser, at motion kan kompensere for genetiske fejl i musklers energiproduktion. Hvis proteinet mangler, kan træning aktivere alternative processer, der gendanner musklens energikapacitet og samtidig forbigå den genetiske defekt. Det er sindssygt spændende, for det viser, hvor godt træning virker på at overkomme genetiske fejl.”
Giver håb om nye behandlinger
Endnu ved forskerne ikke præcis, hvordan træning omgår den normale proces i mitokondrierne, men opdagelsen giver håb om nye behandlingsmuligheder for en lang række sygdomme, der påvirker musklerne. Fundet skaber nemlig et potentiale for at udvikle medicin, der efterligner træningens fordele for mennesker, der ikke er i stand til at træne, fortæller Lykke Sylow:
”Det åbner muligheder for nye behandlinger af over 200 sygdomme relateret til defekter i musklernes energiproduktion. Det er både sjældne mitokondrielle genetiske lidelser og mere udbredte sygdomme som diabetes, kræft, hjertekarsygdomme og neurodegenerative lidelser, der alle er sygdomme hvor forringet muskelfunktion er relateret til en øget dødelighed.”
Tab af muskelmasse er nemlig normalt, men potentielt livsfarligt for nogle patientgrupper. Det gælder blandt andet kræftpatienter.
”Når kræftpatienter taber muskelmasse, risikerer de, at de ikke kan få den bedste behandling. Måske kan de ikke få den optimale kemoterapi til at slå en tumor ihjel, fordi behandlingen er for giftig for en patient, der ikke har høj nok muskelmasse. Så der er en stor relation mellem muskelmasse og fysisk aktivitet, og om man overlever sin cancerdiagnose,” siger Lykke Sylow, som tilføjer:
”Men hvis man kunne booste folks muskler en lille smule, når de går ind i den meget hårde behandling, der skal til for at slå en tumor ihjel, kan det måske være forskellen på liv eller død for nogle mennesker.”
Vil kunne forbedre livskvaliteten
Det centrale protein i den nyopdagede mekanisme i mitokondrierne hedder SLIRP.
I studiet viser forskerne også, at SLIRP stabiliserer de gener, som findes i vores mitokondrier. SLIRPs rolle er blandt andet at omdanne det såkaldte mRNA til proteiner, der er afgørende for, at mitokondrierne er sunde og producerer energi. Mangler SLIRP derimod, beskadiges mitokondrierne, som så ikke kan producere energi optimalt. Det er den proces, som træning kan omgå.
En pille, der har helt den samme gavnlige effekt som træning, kommer vi ikke til at se i den nærmeste fremtid, understreger Lykke Sylow. Men med den nye viden om SLIRP er vi et skridt tættere på at udvikle medicin målrettet mitokondrierne, der er kan give bare lidt af den samme effekt, som træning kan. Og det kan få stor betydning.
”Træning er virkelig magi for musklerne. De fleste af os har ret svært ved at komme op af sofaen og ud at træne, og det gælder i endnu højere grad, når man er syg. Så hvis man kan få noget af den her magi frem i musklerne uden at træne, så ville det være vidunderligt. Det kunne forbedre livskvaliteten og sundhedsresultaterne markant for mange patienter,” siger Lykke Sylow.
Nøgleord
Kontakter
William Brøns PetersenPressemedarbejder
Tlf:93 56 55 80william.petersen@sund.ku.dkLykke SylowLektor
Tlf:+45 20 95 52 50lykkesylow@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum