Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre
19.11.2026 07:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.

En af menneskets vigtigste forfædre levede langt længere på jorden, end vi hidtil har troet. Det viser et nyt internationalt studie, hvor forskere fra blandt andet Københavns Universitet har analyseret ni fossile tænder fundet i to huler i det sydlige Kina. Tænderne er mellem 324.000 og 184.000 år gamle og dermed rykker de Homo erectus’ historie omkring 200.000 år frem i tiden.
”På det asiatiske fastland forsvinder arten stort set for omkring 400.000 år siden. Derfor er det overraskende, at vi nu finder beviser for, at de stadig var til stede langt senere,” siger Frido Welker, lektor på Globe Institute ved Københavns Universitet og hovedforfatter på studiet.
Homo erectus spillede en afgørende rolle i menneskets evolution. Arten opstod for to millioner år siden og var den første menneskeart, der spredte sig fra Afrika til Asien og Europa. Senere udviklede andre menneskearter sig fra Homo erectus, såsom neandertalere, denisovaere og Homo sapiens.
Svært at analysere 300.000 år gamle proteiner
For at kunne tidsbestemme tænderne, lavede forskerne en lang række tekniske analyser. I det arbejde spillede Frido Welker en central rolle med at analysere proteiner bevaret i tandemaljen.
Der er nemlig ikke DNA tilbage i så gamle fossiler, da det hurtigt nedbrydes i varme og fugtige områder – DNA overlever sjældent mere end nogle få tusinder år. Proteiner kan derimod bevares meget længere og ved hjælp af avancerede proteinanalyser kunne forskerne se, at den måde proteinerne var sat sammen på, kun kunne komme fra Homo erectus.
”Et protein der er 300.000 år gammelt, er virkelig nedbrudt, så det er svært at analysere. For bare ti år siden ville ingen have troet, at vi kunne udvinde så detaljeret proteininformation fra så gamle fossiler, men teknologien har udviklet sig og det giver os mulighed for at undersøge afgørende kapitler af menneskets historie, som vi ikke kunne tidligere,” siger Frido Welker.
En tand passer ikke ind
En af tænderne skilte sig dog ud fra de øvrige. Rent fysiologisk ligner den ikke Homo erectus og proteinsammensætningen passer heller ikke på andre kendte menneskearter som neandertalere eller Homo sapiens. Det tyder på, at mindst to forskellige menneskearter levede i området samtidig.
”Vi kan ret sikkert sige, at tanden ikke tilhører Homo erectus,” siger Frido Welker.
”Men vi kan endnu ikke sige, hvilken menneskeart der er tale om. Det gør fundet enormt spændende, fordi det viser, at mindst to forskellige grupper mennesker levede side om side i området.”
Det udfordrer den nuværende forståelse om menneskets evolution i Asien. For det nye fund betyder, at der ikke blot var at én menneskeart, der afløste en anden, men at to arter formentlig har levet samtidigt.
Levede i tropisk regnskov
Forskerne analyserede også kemiske spor i tænderne og de mange dyrefossiler, der er blevet fundet i hulerne. Og det afslørede, at Homo erectus levede i tropisk regnskov, som er et krævende miljø, hvor det kan være svært at finde føde og bevæge sig gennem den tætte bevoksning. Indtil nu har man derfor troet, at det kun var moderne mennesker, der havde evnen til at klare sig i regnskoven.
”Men nu har vi det første bevis på, at andre menneskearter har levet i den type habitat. Det viser, at Homo erectus var langt mere tilpasningsdygtige, end vi hidtil har troet. Vores studie er et godt billede på, hvordan vores forståelse af vores forfædre hele tiden skrives om i takt med at vi gør nye fund,” siger Frido Welker.
-------
Fakta: Om studiet
- Forskerne undersøgte ni mennesketænder fundet i hulerne Baxian og Naxian i Guangxi-provinsen i det sydlige Kina.
- Tænderne er dateret til at være mellem 324.000 og 184.000 år gamle.
- Otte af tænderne tilhører Homo erectus.
- Den niende tand stammer fra en anden, endnu ikke defineret menneskeart.
- Fundet repræsenterer de yngste sikkert daterede Homo erectus-fossiler fra det asiatiske fastland.
- Studiet er publiceret i Nature.
Kontakter
Lektor Frido Welker
Globe Institute
E-mail: frido.welker@sund.ku.dk
M: 35 32 64 22
Kommunikationskonsulent Sole Bugge Møller
KU Kommunikation
E-mail: sole@adm.ku.dk
M: 93 51 84 42
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
Højere vandstand, højere husleje: Klimasikring kan koste de fattigste mest12.11.2026 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Klimasikring skal forhindre, at københavnerne vader gennem oversvømmede gader i fremtiden. Men regningen er ikke fordelt lige mellem dem. Borgere i almene boliger kan komme til at betale den største del, viser forskning fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum