Danmark er nu klar til ambitiøse nulemissionszoner!
3.12.2024 15:08:37 CET | Rådet for Grøn Omstilling | Pressemeddelelse
Tirsdag har folketinget vedtaget, at Kommunerne nu kan oprette en nul-emmissionszone hvor der som udgangspunkt kun er adgang for biler uden udstødningsrør. Det er et stort fremskridt i forhold til renere luft og mindre støj i byerne, samtidig med at det fremmer en grøn omstilling af køretøjerne, mener miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

Det er en længe ventet gave til Københavnere, Aarhusianere og beboere i andre større danske byer, der nu falder på plads op mod jul. Sådan beskriver Christian Rohmann, transportrådgiver i Rådet for grøn omstilling den lov der netop er vedtaget og som giver kommunerne mulighed for at indføre nul-emissionszoner.
Hvordan disse nul-emissionszoner kommer til at se ud, er op til hver enkelt by. Men én ting er sikkert: Kommunalpolitikerne får mulighed for at ændre byen, så den bliver renere og mindre støjende.
“Endelig kan danske byer sige farvel til den mest forurenende transport der, hvor vi bor, arbejder og færdes!” siger Christian Rohmann, transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, og fortsætter: “Det her er banebrydende og kan kun blive et kæmpe plus i vores bestræbelser på at skabe grønnere og mere behagelige byer!”
Loven er nu i hus, og så snart bekendtgørelsen lander, kan kommunerne kaste sig over planlægningen af deres nul-emissionszoner. Alle brugere af byen får et fair varsel inden zonen indføres.
“Vi håber, at kommunerne griber chancen og bliver ambitiøse i planlægningen af deres zone. Jo større, desto bedre! Loven giver også mulighed for at få busser og lette lastbiler under 12 tons inkluderet så det må vi håbe at politikerne prioriterer. Det kan virkelig gøre en forskel for hele byen og mindske sygdom og dødsfald relateret til støj- og luftforurening,” tilføjer Christian Rohmann.
Rådet for Grøn Omstilling er ret positive overfor de nye muligheder, men undrer sig dog over, at lastbiler og busser over 12 tons ikke er omfattet af loven.
”Det virker som en misforståelse, i forhold til hvor langt vi er i en grønne omstilling af tunge køretøjer. Der er allerede et stort udvalg af el-lastbiler og turistbusserne er så småt også ved at være på vej. Så vi forventer at også de tunge køretøjer hurtigt omfattes”, slutter Christian Rohmann.
Nu har Christiansborg sendt bolden videre til de lokale politikere. Og det forventes at bliver en af de nye muligheder, der kan blive et tema i kommunalvalgkampen.
Nøgleord
Kontakter
Christian RohmannTransportrådgiver
Tlf:2835 6577christianr@rgo.dkOm os
Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig omstilling af samfundet. Det gør vi ved at skabe og formidle viden om grønne løsninger og ved at påvirke politikere, virksomheder og borgere til at træffe grønne valg.
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Grøn Omstilling
Bilers vokseværk kan fjerne 10.000 p-pladser i København24.6.2026 09:39:49 CEST | Pressemeddelelse
Nye biler bliver 1,2 cm længere hvert år, viser ny analyse København kan miste op mod 10.000 parkeringspladser som følge af bilernes voksende størrelse Tendensen mod stadig større biler kan føre til 400 flere trafikdræbte om året i 2040 sammenlignet med et scenarie med mindre biler I 2040 kan 40 % flere gående børn blive dræbt i trafikulykker sammenlignet med et scenarie med mindre biler
Ny grøn regering starter godt!2.6.2026 19:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Præsentationen af regeringsgrundlaget for den nye regering vækker glæde hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling. Der kalder regeringen ’den grønneste vi har haft.
Bred alliance advarer: EU-forslag kan svække beskyttelsen af dansk miljø, drikkevand og sundhed1.6.2026 13:41:13 CEST | Pressemeddelelse
En række danske organisationer opfordrer regeringen til at afvise centrale dele af et nyt EU-forslag, der kan holde farlige pesticider længere på markedet og begrænse Danmarks mulighed for at beskytte borgere og miljø
Løsning i sigte for forurenede havnebyer: Sæt strøm til færgerne10.3.2026 09:10:17 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af Europas færger kan skifte fra diesel til elektricitet inden for det næste årti og samtidig forblive økonomisk konkurrencedygtige. Danske færgeruter er blandt de mest klimatunge i Europa
Ny organisation skal fremme bæredygtig brug af selvkørende teknologi i Danmark19.2.2026 09:44:57 CET | Pressemeddelelse
En ny organisation, Strategisk Alliance for Autonom Mobilitet - SAAM Danmark, har set dagens lys. Organisationen der skal fremme bæredygtig brug af selvkørende teknologi er stiftet af miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling og virksomheden Holo, der har arbejdet med selvkørende teknologi siden 2016.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum