Lif: Der bliver brug for flere kandidater i lægemiddelindustrien
Næsten 50 pct. af de nyansatte i lægemiddelindustrien i 2022 og 2023 har en kandidatgrad eller en ph.d. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Lif har fået trukket. Hos Lif frygter man, at den nye kandidatreform vil gøre det svært at fastholde væksten.
Der er både glæde og bekymring at spore i lægemiddelindustrien.
Glæde, fordi to tredjedele af Danmarks samlede vækst det seneste år kan tilskrives medicinalindustrien ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. Og bekymring, fordi det kan være svært at se, hvordan der fremadrettet skal være kvalificerede kandidater nok, hvis væksten skal fortsætte – især med udsigten til flere kortere kandidatuddannelser som konsekvens af kandidatreformen.
"Det bekymrer os, at der er lagt op til at uddanne færre kandidater på landets universiteter, og at en stor del af de kandidater, der bliver uddannet, vil få en kortere kandidatuddannelse. Det rimer meget dårligt med, at 50 pct. af de nyansatte i lægemiddelindustrien har en længerevarende uddannelse eller ph.d.," siger forskningspolitisk chef i Lif, Anders Hoff.
Der er nemlig mere end økonomisk vækst i lægemiddelindustrien – der er også jobvækst. De nye tal, som Danmarks Statistik har trukket for Lif, viser, at antallet af ansatte på bare to år er steget med 27 pct. Samtidig er andelen af ansatte i industrien med international baggrund steget fra 17 pct. i 2021 til 20 pct. i 2023.
"Lægemiddelindustrien er i høj grad en global industri, så det er positivt, at vi kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Vi skal dog helst ikke ende i en situation, hvor vi som land ikke selv uddanner de mennesker, der er brug for. For talent tiltrækker talent, og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft kræver gode uddannelser i Danmark," siger Anders Hoff.
Han peger på, at der er brug for en langt mere målrettet indsats på uddannelsesområdet.
"Vi har foreslået, at man med inspiration fra Irland kunne oprette et life science-uddannelsescenter, hvor forskellige uddannelsesinstitutioner går sammen om at skabe verdens bedste life science-uddannelser," siger han og fortsætter:
"Men det er nok en langsigtet løsning. I første omgang handler det om at få uddannet nok kandidater med de rette kompetencer. Vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten af uddannelserne, og så skal vi uddanne nok – blandt andet inden for bioinformatik, data science, farmaci, men også ingeniørfag."
Fakta om tallene:
Danmarks Statistik har for Lif – Lægemiddelindustriforeningen – trukket specifikke tal på beskæftigelsen i lægemiddelindustrien i Danmark frem til 2023:
- Antallet af ansatte i lægemiddelindustrien i 2023 var 45.585. Det er en stigning på 9.731 personer siden 2021 (27 pct. stigning).
- 48 pct. af de ansatte har en kandidatgrad eller en ph.d.
- Laboranter og farmaceuter er stadig den største uddannelsesgruppe i lægemiddelindustrien.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkVedhæftede filer
Om Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Ny aftale sænker priserne på sygehusmedicin19.12.2024 13:15:57 CET | Pressemeddelelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen har indgået en ny aftale, der lægger loft over prisen på sygehusmedicin.
Lif: Nyt lovforslag om fortrolige rabatter vil ikke virke efter hensigten16.12.2024 10:29:22 CET | Pressemeddelelse
Lif er positiv over for ideen om at afsøge nye måder at inddrage innovative lægemidler i tilskudssystemet, men påpeger i sit høringssvar til lovforslaget en række forhold, der gør, at virksomhederne får vanskeligt ved at bruge ordningen.
Gode rammevilkår kan sikre fortsat vækst i medicinalindustrien5.12.2024 12:15:26 CET | Pressemeddelelse
Medicinalindustrien står for halvdelen af BNP-væksten i Danmark i 2024. Hvis det skal fortsætte, er der behov for gode rammevilkår og bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft, mener Lif.
Lif: Vigtig dag for Danmark og for dansk life science-industri21.11.2024 14:17:36 CET | Pressemeddelelse
Stor ros til regeringen for den brede aftale om den nye life science-strategi. Den kan være med til at sikre Danmarks førerposition inden for området, mener Lif.
Kandidatreform risikerer at bremse væksten i dansk life science20.11.2024 15:46:11 CET | Pressemeddelelse
Der er brug for mange flere specialiserede og dygtige medarbejdere, hvis regeringens vækstmål for life science-industrien skal realiseres. Desværre er det tvivlsomt, at reformen af universitetsuddannelserne kommer til at bidrage – måske tværtimod, mener Lif.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum