Kandidatreform risikerer at bremse væksten i dansk life science

På en dag, hvor Danmarks Statistik har opgjort, at to tredjedele af Danmarks samlede vækst det senest år kan tilskrives medicinalindustrien, offentliggjorde kandidatudvalget, som har set på scenarier for fremtidens universitetsuddannelser, deres rapport efter mere end et års arbejde.

Det er bekymrende læsning, hvis man har ambitioner om at realisere vækstpotentialet og fordoble den danske eksport inden for life science. For en afgørende faktor for medicinalindustriens succes er netop muligheden for at kunne rekruttere veluddannede medarbejdere på alle uddannelsesniveauer.

”Der er tale om højtspecialiserede jobs, og nu peger rektorer og studerende på, at mange flere end 10 procent af kandidatuddannelserne vil blive forkortet. Det er stik imod lægemiddelindustriens behov og i øvrigt også imod de politiske intentioner,” siger Anders Hoff, Politisk chef for forskning og innovation hos Lif.

Lægemiddelindustrien rekrutterer flere og flere. De seneste år har der dog været en særlig markant stigning i rekrutteringen af kandidater med en lang videregående uddannelse og ph.d.er i industrien – det gælder både i forskningsafdelingerne og i lægemiddelproduktionen. Mens der generelt har været en vækst på tværs af uddannelsesniveauer på ca. 40 procent, er antallet af kandidater med en lang videregående uddannelse i industrien steget med 47 procent, og antallet af ph.d.er er steget med hele 56 procent. Behovet for højtuddannede kandidater og ph.d.er forventes kun at vokse yderligere de kommende år.

”De oprindelige ambitioner om at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner er positive. Men de økonomiske rammer er tilsyneladende for stramme, og reformen risikerer at ende som en spareøvelse. Hvis det fører til ringere uddannelser, vil virksomhederne enten rekruttere udenlandske kandidater eller flytte deres aktiviteter til andre lande. Hvis det sidste sker, så bliver ambitionen om en dansk life science-sektor i verdensklasse svær at realisere,” siger Anders Hoff.

Regeringens udkast til en ny life science-strategi understreger, at ”manglende adgang til tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft kan risikere at udgøre en væsentlig barriere for udnyttelsen af industriens store vækstpotentiale”. Den nye reform af universitetsuddannelserne blev præsenteret som en løsning for ”styrke adgangen til kvalificeret arbejdskraft”.

”Det er der imidlertid ikke noget, der tyder på lige nu”, siger Anders Hoff, og afslutter: ”Vi skal være dygtigere, og samtidig er der behov for en mere målrettet indsats. Det bidrager vi selvfølgelig gerne med bud på løsninger til. Man kunne blandt andet se på erfaringer fra Irland med at etablere uddannelsescentre, der mere direkte adresserer virksomhedernes behov for kompetencer”.