Hedensted Kommune

For andet år i træk: Antal gazeller slår rekord i Hedensted Kommune

Del

39 virksomheder med base i Hedensted Kommune. Så mange lokale virksomheder har i 2024 fået udmærkelsen "gazelle". Det er ny rekord. Faktisk for andet år i træk. 

Hedensted-borgmester Ole Vind fejrer årets gazeller i Hedensted Kommune 2023.
I januar blev 36 gazeller fejret på Hedensted Rådhus - denne gang er der behov for større lokaler på Spettrupvej, efter antallet af gazeller har slået endnu en rekord i Hedensted Kommune.

De kommer fra vidt forskellige brancher, fra forskellige byer og har flere forskellige størrelser. Alligevel buldrer de frem over savannen i større og større antal – gazellerne fra Hedensted Kommune.

For igen i år har antallet af gazeller slået rekord.

Udviklingen imponerer Hedensted Kommunes borgmester, Ole Vind (V):

-Det er ganske enkelt imponerende, at vi ser en så markant udvikling, men det er endnu mere imponerende, at det sker i så mange forskellige brancher og dele af vores kommune. Det viser, at vi har et dynamisk erhvervsmiljø, hvor virksomheder trives og kan vokse. Så der er alt mulig grund til at kippe med flaget og ønske alle vores gazeller et stort tillykke med udmærkelsen.

Erhvervs- og turismechef Heidi Baltzer Schmidt fra Hedensted Erhverv uddyber:

-Resultaterne er først og fremmest fantastiske for de enkelte virksomheder, men det har også enorm betydning for hele vores område, at vækst og udvikling er fordelt på mange brancher. For et mangfoldigt erhvervsliv er en kæmpe styrke. Det giver vores erhvervsliv og område stor robusthed og dermed noget at stå imod med, også når konjunkturerne skifter. Og så er det med til at skabe spændende jobmuligheder og god udvikling lokalt. 

Antallet er gazeller er da også blot endnu et datapunkt, som understreger, at Hedensted Kommune udvikler sig hastigt i disse år.

Befolkningstilvækst og boligbyggeri har slået rekorder og med udbygningen af E45, opgradering af flere kommunale veje og større byudviklingsprojekter undervejs i Juelsminde og Hedensted, så tegner fremtiden lys, forklarer Ole Vind:  

-Vi har på en række områder momentum. Det kan mærkes, at flere virksomheder og borgere vælger os til, og det er selvfølgelig en udvikling og en fortælling, vi skal holde fast i og fremme. Blandt andet ved at gøre det endnu mere attraktivt at investere i eller bosætte sig i Hedensted Kommune. Her er perspektiverne lovende med spændende boligprojekter, rekordinvesteringer i byudvikling og endnu bedre infrastruktur i de kommende år. 

FAKTA:

Siden 2021 er antallet af borgere i Hedensted Kommune steget med cirka 1.230. Det svarer til en vækst på ca. 2,5 procent. En så høj befolkningstilvækst er aldrig set tidligere.

I november rundede Hedensted Kommune for første gang et indbyggertal på 48.000 borgere. 

I 2023 slog Hedensted Kommune sin egen rekord i antal opførte boliger, der for første gang rundede 500 på et år. Det skete med boliger og byggeri fordelt over hele Hedensted Kommune, herunder også en række mindre landsbysamfund.

En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst har fordoblet omsætningen over de fire år. (Kilde: Dagbladet Børsen). 

Følgende virksomheder i Hedensted Kommune har opnået gazelle-status i 2024:

Anker Andersen A/S Husballe-Lind ApS
Bilcentret Lindved ApS JGL Entreprenør ApS                          
Byg Impulse ApS Kildegaard Tømrer & Byggefirma ApS
Bøgballe Mink A/S Lastas Service Hedensted ApS
CGH-Nordic A/S LS Service - Vinduespolering ApS
Christof Fischer Danmark ApS Mihtec ApS
Danlast Hedensted ApS MTEC Sliddele ApS
Deltafix ApS Møgelhøj Blik ApS
Dog Copenhagen ApS Naka A/S
E.S. Rental A/S NIOR ApS
Eltronic A/S NSJ Byg ApS
Eltronic Fueltech A/S Pestibus Skadedyrssikring ApS
ENABL A/S RI Maskinservice ApS
Entreprenørfirmaet Kaj og Ib Christensen ApS Silkeplanter A/S
FL Industries A/S Smart Xpress ApS
Flextek A/S Snaptun Fisk Export A/S
FS Spedition A/S SR-Pack A/S
HeatSave A/S Træfolk ApS
HK Totalbyg A/S Waternlife ApS
Horsens Turistfart ApS

Udviklingen in antal Gazeller i Hedensted Kommune:

År Antal gazeller
2018 33
2019 27
2020 17
2021 33
2022 28
2023 36
2024 39

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Første gang i Danmark: 3D-scanner revolutionerer strømpearbejde26.11.2024 08:04:50 CET | Pressemeddelelse

Støttestrømperne kommer til at passe perfekt, borgerne får en bedre oplevelse – og hjemmesygeplejerskerne bedre arbejdsvilkår. Det er resultatet af, at Hedensted Kommune som den første kommune i Danmark har taget en ny 3D-scanner i brug. Scanneren letter processen, når borgere skal have målt op til støttestrømper – en opgave der udføres flere hundrede gange hvert år alene i Hedensted Kommune.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye