Millionbyggeri kommer nærmere første spadestik: Stor interesse for at udvikle Juelsminde
30.10.2024 10:07:56 CET | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune har i samarbejde med lokale aktører i Juelsminde netop udvalgt fire velrenommerede teams til prækvalifikation til udviklingen af Juelsminde by. Her skal strand, havn og bymidte bindes bedre sammen, så byen, der er særligt populær blandt sejlere og turister, opnår en længere sæson og kan realisere sit udviklingspotentiale.

Den østjyske havneby Juelsminde er i øjeblikket omdrejningspunkt for flere historisk store byudviklingsprojekter.
Det gælder både udvikling af selve byen, som kommer til at omfatte et nyt havnetorv, faciliteter på Storstranden og en bedre sammenhæng fra strand over havn til handelsgaden Odelsgade.
Men det gælder også den kommende højvandssikring, der skal bolstre byen på kysten mod fremtidens vejr og klima.
I alt har fire teams eller konsortier kvalificeret sig til at byde ind på hovedentreprisen i byudviklingsprojektet.
Det glæder Ole Vind, der er borgmester i Hedensted Kommune:
- Perspektiverne i Juelsminde er særdeles lovende. Der er godt gang i udviklingen allerede nu med flere nye boligområder og spændende butikker. Nu venter der nogle unikke år for hele Juelsminde, men også en interessant opgave for de involverede entreprenører og arkitekter. Samarbejdet om realiseringen af Juelsmindes potentiale glæder vi os til, og vi ser frem til udfordringen i at kombinere højvandssikring og byfornyelse på en måde, der giver mening for byens DNA.
Bedste bud på fremtidens Juelsminde
Også hos Juelsminde Havn & Marina er der tilfredshed med interessen for at bidrage til byens udvikling, forklarer formand, Jonas Nonbo:
- Der er ingen tvivl om, at det er fire stærke konsortier med kompetencerne i orden, som har budt ind på opgaven. Så vi ser frem til at komme i gang med næste fase, hvor vi skal mere i dybden og have udviklet konkrete idéer til, hvordan vi kan gøre Juelsminde endnu mere attraktiv samtidig med, at vi værner om byens historie og særlige maritime miljø.
Nu skal der etableres en dialog med de fire udviklere, så de kan komme med hver deres bedste bud på fremtidens Juelsminde.
Beslutningen om, hvem der i sidste ende skal stå for udviklingen, bliver truffet i et samarbejde mellem blandt andet Juelsminde Havn & Marina, Juelsminde Visionsråd og Hedensted Kommune.
Også Dansk Kyst- og Naturtursime er repræsenteret i udvælgelsesprocessen, ligesom en ekstern arkitekt er med som fagdommer.
Når valget skal træffes, vil det blive gjort på baggrund af de mange inputs, hensyn og ønsker, der eksisterer i og omkring Juelsminde. Der vil altså også blive taget højde for de mange henvendelser, der har været fra aktører i processen.
Omkring april næste år vil vinderen af udviklingskonkurrencen blive præsenteret, og fra efteråret 2025 til sommeren 2027 skal selve byggeprocessen efter planen stå på.
De fire udvalgte er:
- Buus A/S med underrådgiverne Artelia A/S, byMunch by- og landskabsdesign og Søgaard Consulting.
- DANJORD A/S i samarbejde med AART architects DK West A/S, Hird&KO ApS og WSP Danmark A/S.
- OK Nygaard A/S i samarbejde med Lytt Architecture, Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S og Urban Creators.
- Nørgaard Anlæg ApS i samarbejde med Rambøll Danmark A/S.
FAKTA:
Målet med projektet er, at:
- Skabe øget turisme i en større del af året, som understøtter vækst, skabelse af arbejdspladser og øget bosætning i Juelsminde.
- Tiltrække betydelige private investeringer over de næste år – fx i ferieboliger, oplevelsestilbud, butikker og restauranter.
- Styrke hele Juelsmindehalvøen og Destination Kystlandet (Odder, Horsens og Hedensted Kommuner) som destination.
Den samlede sum til projektet er 48 millioner kroner. Projektet er støttet med i alt 30 millioner kroner - heraf 19.166.190 kroner fra EU’s Regionalfond samt 10.833.809 kroner decentrale erhvervsfremmemidler. Hedensted Kommune har en egenfinansiering på 18 millioner kroner.
Udviklingsplanen som har dannet grundlaget for investeringen fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er udarbejdet i et samarbejde mellem Hedensted Kommune, Juelsminde Havn & Marina, Juelsminde Visionsråd, Juelsminde Erhvervsforening, Juelsminde Handelsstandsforening, Juelsminde Digelag, Destination Kystlandet og Dansk Kyst- og Naturturisme.
Nøgleord
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkJonas NonboJuelsminde Havn & Marina
Tlf:20 47 67 48jn@hme-as.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Danmarks største ”strandmøbel” får millionstøtte fra Nordea-fonden12.11.2026 08:17:08 CET | Pressemeddelelse
Pynten i Juelsminde skal være et levende centrum for friluftsliv, fællesskaber og undervisning samt et trækplaster for turister og naturelskere. Den ambition får nu øget luft under vingerne. 11,9 mio. kr. fra Nordea-fonden gør det muligt at tilføje en række ekstra oplevelseselementer og kvalitetsinventar til den karakteristiske træbygning, som vil blive opført på Storstranden i Juelsminde til næste år.
Kulturhus tager form: Se de første tegninger af Hedensteds nye kulturhus29.10.2026 13:00:23 CET | Pressemeddelelse
Efter flere gode workshops med borgere og brugere af Hedensteds kommende kulturhus kan Hedensted Kommune nu løfte sløret for de første – men foreløbige – skitsetegninger af kulturhuset. Næste skridt bliver at fastlægge kulturhusets udseende, indretning og økonomiske ramme helt præcist, før et byggeri kan gå i gang.
Seniorråd tager ansvar for trivsel: Vil inspirere alle aldre til øget brug af hverdagsteknologi28.10.2026 09:51:33 CET | Pressemeddelelse
Teknologiske hjælpemidler og velfærdsteknologi er ikke kun for seniorer. Sådan lyder det fra Seniorrådet i Hedensted Kommune. Derfor vil de nu udbrede kendskabet til de mange teknologiske hjælpemidler, som kan gøre en forskel i hverdagen. Uanset hvilken alder og fysiske forudsætninger den enkelte har. Derfor inviterer Seniorrådet og Hedensted Kommune i november til tre gratis inspirationsaftener om smart hverdagsteknologi – lige i tid til, at ønskesedlerne skal laves.
For andet år i træk: Korning vinder Lokaldysten i Hedensted Kommune2.10.2026 08:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnen silede ned over Korning den 11. september, stillede lokalområdet talstærkt op til Lokaldysten. Næsten hver tredje Korning-borger mødte op. Ca. 200 børn, voksne og seniorer trodsede nemlig vejret og gik, løb og cyklede med masser af kampgejst, mens balloner, musik og fælles aftensmad satte rammen om nogle våde, men aktive timer. Sejren blev fejret i går på Korning Skole med kage, hyggeligt samvær og fællessang. Og så blev præmien på 5.000 kr. overrakt af formand for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bent Sørensen.
Toårigt budgetforlig sikrer vækst og velfærd i Hedensted Kommune18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har torsdag aften indgået budgetforlig for 2027 og 2028. Opgaven var på forhånd vanskelig med udsigt til betydelige besparelser i 2027. Ved at gøre budgettet toårigt og satse på, at Hedensted Kommune kan fortsætte væksten, friholdes den borgernære velfærd for besparelser. Samtidig iværksættes nye vækstinitiativer, mens der skal laves en samlet plan for at håndtere de kraftigt stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum