Hedensted Kommune

Hedensted Kommune får 4,1 mio. til at styrke naturfagsundervisning

Del

Villum Fonden har netop givet tilsagn om at investere 4,1 mio. kr. i nye lokaler, udemiljøer og udstyr, som vil skabe endnu bedre rammer for naturfagsundervisningen i Hedensted Kommune. Samtidig indeholder bevillingen midler til at kompetenceudvikle skolernes naturfagslærere til at udnytte de nye rammer og udstyr. 

En række skoler i Hedensted Kommune får nu etableret nye uderum, indkøbt nyt udstyr og enkelte steder indrettet helt nye naturfagslokaler takket være en bevilling fra Villum Fonden. Samtidig medfølger midler til kompetenceudvikling af naturfagslærerne.
En række skoler i Hedensted Kommune får nu etableret nye uderum, indkøbt nyt udstyr og enkelte steder indrettet helt nye naturfagslokaler takket være en bevilling fra Villum Fonden. Samtidig medfølger midler til kompetenceudvikling af naturfagslærerne.

Naturfagsundervisningen i Hedensted Kommune kan se frem til en saltvandsindsprøjtning i det kommende år.

Hedensted Kommune har søgt og fået ca. 4,1 mio. kr. fra Villum Fonden til projektet ”Uderum til læringsrum”, som kommer til at give et løft til både lokaler, uderum, udstyr og kompetencer på en lang række af kommunens folkeskoler.

Nogle af midlerne bliver brugt til at etablere helt nye naturfagslokaler – det kommer til at ske på Uldum og Daugård skoler, mens der etableres nye uderum og dermed sammenhængende læringsmiljøer på otte skoler.  

Det glæder Merete Skovgaard-Jensen (V), formand for Udvalget for Læring:   

-Jeg er begejstret over, at Villum Fonden har valgt at støtte vores skoler, for det er vigtigt, at endnu flere unge bliver interesserede i naturfagene. Det kræver bedre rammer, mere moderne udstyr, og at vi investerer i vores i forvejen dygtige lærere. Alt det kan vi give et løft nu, så det er en rigtig god nyhed for skolerne i Hedensted Kommune.

Midlerne fra Villum Fonden kommer til at bidrage til Hedensted Kommunes naturfagsstrategi ”Den grønne tråd”, som netop sigter mod at styrke elevernes naturfaglige forståelse og engagement i bæredygtighed.

En stor del af midlerne går til at etablere uderum, hvor teori kan afprøves i praksis.

Det giver rigtig god mening, forklarer Jesper Hilding Thomsen, der projektleder på projektet:

-Vi ved, at koblingen mellem teori og praksis er meget vigtig for at vække elevernes interesse for naturfagene, fordi teorierne bliver gjort helt konkrete ved, at man kan se og føle dem i praksis. Derfor er det rigtig godt, at vi nu kan etablere særlige uderum på otte af vores folkeskoler, for det giver langt bedre forudsætninger for at lave spændende og inspirerende naturfagsundervisning. 

Villum Fonden, som er opkaldt efter civilingeniør Villum Kann Rasmussen – VELUX vinduets opfinder og VKR Gruppens grundlægger – er en almennyttig fond, som blandt andet støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning og uddannelse.

Herfra ser programdirektør Agi Csonka frem til, at midlerne kan gøre en forskel ude på skolerne:

-Natur/teknologi-faget har det svært i skolen. Det er ærgerligt, for det er et rigtig vigtigt fag, hvor de yngste børn kan opleve, at naturvidenskab og teknologi er spændende og vedkommende for deres hverdag. Med bevillingen vil vi give lærerne mulighed for at skabe en stærk faglig kultur omkring faget, så de kan bibringe eleverne den forståelse for samspillet mellem naturvidenskab, teknologi og samfund, som vi har så stærkt brug for.”

FAKTA:  

Bevillingen fra Villum Fonden udgør ca. 4,1 mio. kr.

  • Heraf bruges ca. 1,6 mio. kr. på at etablere nye naturfagslokaler på Daugård og Uldum Skoler, nye udemiljøer til naturfagsundervisning på otte skoler (Daugård, Uldum, Hornsyld, Løsning, Øster Snede, Rask Mølle, Juelsminde og Stjernevejskolen) og mindre opgraderinger, renoveringer på Rask Mølle Skole og Øster Snede Skole.

  • Ca. 1,3 mio. kr. bruges på nyt udstyr til 12 forskellige skoler, det er f.eks. udstyr til at lave undersøgelsesbaseret undervisning i Natur og Teknologi, mens ca. 250.000 går til indretning af lokaler mv., i forhold til ”Det tænkende klasserum”. Dette kommer alle 20 skoler i Hedensted Kommune til gavn.

  • Knap 700.000 bruges til kurser og efteruddannelse af naturfagslærerne på alle skolerne.

Kontakter

Billeder

På Uldum Skole og 7 andre skoler i Hedensted Kommune etableres nye uderum, så teorierne fra naturfagsundervisningen hurtigt kan undersøges i praksis.
På Uldum Skole og 7 andre skoler i Hedensted Kommune etableres nye uderum, så teorierne fra naturfagsundervisningen hurtigt kan undersøges i praksis.
Download

Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune

Kommuner omkring Horsens Fjord inviterer borgerne til samarbejde om en levende fjord11.10.2024 12:54:47 CEST | Pressemeddelelse

De syv kommuner i Havsamarbejdet i Østjylland sætter i øjeblikket fokus på en ny fælles havstrategi. Odder, Horsens og Hedensted Kommuner inviterer derfor borgere, virksomheder og organisationer til temamøde om Horsens Fjord, der er en del af havsamarbejdets farvande. På temamødet som foregår på Hedensted Rådhus den 23. oktober, vil der være udstillinger og rig mulighed for dialog om fjordens fremtid.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye