Den offentlige beskæftigelse fylder mindre end i 2008
Den offentlige beskæftigelse er blevet kaldt rekordhøj, men ser man på timebeskæftigelsen i den offentlige sektor målt per indbygger, så er den faktisk faldet siden 2008, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE
Beskæftigelsen i Danmark har måned efter måned overrasket positivt og sat nye rekorder. Samtidig er antallet af personer i den offentlige sektor også steget de seneste år.
I den politiske debat om den offentlige beskæftigelse refereres der netop ofte til antallet af personer, der er ansat i den offentlige sektor og ikke antallet af arbejdstimer. Dermed tages der ikke højde for, at en væsentlig del af den offentlige beskæftigelse i dag udgøres af deltidsjob, herunder studentermedhjælpere.
”Det er en sejlivet myte, at den offentlige beskæftigelse er rekordhøj i disse år. Ser man på timebeskæftigelsen i den offentlige sektor, så slog den rekord i 2009, og har ikke været højere siden,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Den offentlige beskæftigelse har ikke fulgt med demografien
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser også, at timebeskæftigelsen ikke har fulgt med den demografiske udvikling. De seneste 15 år er befolkningstallet vokset, og der er blandt andet kommet flere ældre borgere med plejebehov. Men timetallet for den offentlige beskæftigelse har ikke fulgt med den udvikling.
Siden 2008 er antallet af arbejdstimer per bruger af velfærden (målt ved det demografiske træk) faldet med 4,7 procent. Samtidig viser analysen, at op mod halvdelen af faldet i timebeskæftigelsen per bruger kan forklares af udlicitering af offentlige opgaver.
”Bundlinjen er, at der de seneste 15 år er blevet færre hænder til den enkelte borger i de offentlige velfærdstilbud, ikke flere. Noget af det skyldes, at den private sektor løfter opgaver, der tidligere lå i det offentlige, men størstedelen af faldet skyldes serviceforringelser,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysen viser også, at den private sektors andel af den samlede beskæftigelse er historisk høj. Mens der over de seneste mange år har været en markant stigning i timebeskæftigelsen i den private sektor, har den offentlige timebeskæftigelse ligget stabilt.
Analysens hovedkonklusioner
- Det samlede antal præsterede arbejdstimer i den offentlige sektor slog rekord omkring udgangen af 2009. I dag er tallet tilbage på omtrent samme niveau.
- Målt pr. indbygger er antallet af arbejdstimer i den offentlige sektor faldet med 4,9 pct. siden 2008.
- Den offentlige beskæftigelse har ikke fulgt med den det demografiske træk. Antallet af arbejdstimer pr. bruger er faldet med 4,7 pct. siden 2008.
- Udlicitering af opgaver til den private sektor kan forklare op mod halvdelen af faldet i antallet af arbejdstimer pr. bruger.
Nøgleord
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Vækst i produktiviteten har sikret en høj levestandard for lønmodtagerne, viser ny rapport27.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Almindelige lønmodtagere i Danmark har en høj levestandard sammenlignet med andre lande, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes især høj produktivitet og en stærk samfundsmodel.
Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx8.11.2024 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.
43.000 unge uden job og uddannelse: Ny analyse peger på de unges kendetegn23.10.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vidt forskelle udfordringer har de 43.000 unge uden job og unge nogle fællestræk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Via en statistisk metode kan de unge uden job og uddannelse nemlig opdeles i 11 forskellige undergrupper. Den viden kan gøre den udsatte gruppe af unge mere håndterbar at arbejde med politisk, mener tænketanken.
Tænketank: Vismænds analyse af erhvervsuddannelser er misvisende og bygger på forældet datagrundlag8.10.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske vismænd konkluderer alt for skarpt på baggrund af en analyse om erhvervsuddannelser, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I den nye vismandsrapport konkluderer vismændene, at der er mærkbare økonomiske omkostninger for den enkelte og den offentlige økonomi, når en ung påbegynder en erhvervsuddannelse. Men den bagvedliggende analyse er ifølge AE problematisk og konklusionen trukket alt for hårdt op.
Akademikere har to år længere på pension end ufaglærte3.10.2024 07:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandlige akademikere har knap 15 leveår på pension, mens ufaglærte mænd har knap 13 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskellen er næsten lige så stor blandt kvinder. Analysen er en genberegning af en opgørelse fra Pensionskommissionens afrapportering med nye data og fokus på personer, der er en del af arbejdsstyrken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum