Vækst i produktiviteten har sikret en høj levestandard for lønmodtagerne, viser ny rapport

LEVESTANDARD

I Danmark og de øvrige nordiske lande er levestandarden for almindelige lønmodtagere blandt de højeste i verden. Det står i modsætning til mange øvrige europæiske lande og især Storbritannien, hvor reallønnen er på samme niveau som før finanskrisen.

Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der udkommer i dag.

Rapporten er en temapublikation, der belyser, hvordan danske lønmodtagere klarer sig i en international sammenligning på baggrund af data fra blandt andet Eurostat, OECD og Danmarks Statistik.

"Danske lønmodtageres levestandard ligger helt i top, når vi sammenligner med andre lande. Det gælder økonomisk, men også på bredere trivselsindikatorer som sundhed og tryghed," siger Frederik Olsen, som er analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og hovedforfatter på rapporten.

Lav ulighed og høj produktivitet

Når danske lønmodtagere bredt set klarer sig godt, er en af årsagerne, at uligheden i Danmark er relativt lav. Der er en mindre forskel på de lave og de højere indkomster end i andre lande. I Danmark er lønnen for jobs i den øverste femtedel af lønfordelingen 90 procent højere end i den nederste femtedel. Til sammenligning er den 400 procent højere i Storbritannien.

”Når uligheden i indkomst er mindre i Danmark end i andre lande, er det ikke kun godt for levestandarden blandt de lavere lønnede. Det har også en positiv effekt på væksten, når lønspredningen ikke er for stor.” siger Frederik Olsen.

En forklaring på, at lønningerne er steget i Danmark, er, at vi har haft en betydelig vækst i produktiviteten, altså hvor meget værdi lønmodtagerne frembringer per arbejdstime. Op gennem 2010’erne har det gennemsnitlige vækstbidrag fra produktivitet været 1,4 procentpoint om året. Det adskiller sig fra Storbritannien, hvor vækstbidraget fra produktivitet har været 0,3 procentpoint, og hvor den økonomiske vækst i højere grad er drevet af øget arbejdsudbud.

”Når medarbejderne kan producere mere på kortere tid, så stiger værdien af deres arbejde også. Derfor bliver arbejdet mere værd, og det afspejler sig i lønnen. Det forholder sig omvendt, hvis produktionen øges som følge af flere medarbejdere. Når velstandsfremgangen skyldes produktivitet, kommer det dermed lønmodtagerne til gode,” siger Frederik Olsen.

Den danske model sikrer lønmodtagerne en høj levestandard

Frederik Olsen peger på den nordiske samfundsmodel som forklaring på den bagvedliggende årsag til, at Danmark har udviklet sig så forskelligt fra eksempelvis Storbritannien. De nordiske samfund er kendetegnet ved at have et trygt og fleksibelt arbejdsmarked, hvor virksomhederne har nemt ved at hyre og fyre medarbejdere, men hvor der samtidig er en aktiv arbejdsmarkedspolitik og et stærkt sikkerhedsnet til at fange dem, der bliver ledige. Derudover er fagforeninger med til at sikre, at produktivitetsvækst rent faktisk manifesterer sig i højere lønninger.

”Det er i høj grad vores stærke fagforeningers fortjeneste, at reallønnen er fulgt med produktiviteten. Vores samfundsmodel lykkes med at kombinere vækst, lav ulighed, høj produktivitet og sunde offentlige finanser. Derfor er det også bekymrende, at uligheden stiger, produktiviteten er gået i stå og fagforeningernes medlemstal daler, ” siger Frederik Olsen.

Læs temapublikationen her

Rapportens hovedkonklusioner

• Norden, der er kendetegnet ved den universelle velfærdsmodel, har i en international kontekst formået at skabe synergi mellem social retfærdighed og en høj velstand.

• I Danmark og de øvrige nordiske lande er levestandarden for almindelige lønmodtagere blandt de højeste i verden. Det står i modsætning til mange øvrige europæiske lande, der har problemer med stagnerende produktivitet og lønninger.

• Den høje levestandard i Norden, kommer blandt andet til udtryk ved en høj løn, men de nordiske lande klarer sig også godt på diverse mål for sundhed, tryghed og lykkefølelse.

• Et skrækscenarie for økonomisk udvikling er Storbritannien, hvor produktivitetsvæksten har været lav, og den gennemsnitlige realløn i 2022 var på niveau med før finanskrisen.

Tabel: I Danmark er timelønnen relativt høj

Tabellen viser medianen for den købekraftskorrigerede bruttotimeløn i udvalgte lande.

Land	Medianløn
Schweitz	205,85 kroner/timen
Danmark	201,51 kroner/timen
Norge	180,82 kroner/timen
Belgien	164,72 kroner/timen
Luxembourg	158,55 kroner/timen
Tyskland	156,52 kroner/timen
Sverige	154,78 kroner/timen
Holland	147,28 kroner/timen
Finland	146,21 kroner/timen
USA*	145,15 kroner/timen
Island	141,68 kroner/timen
Østrig	141,23 kroner/timen
Frankrig	140,84 kroner/timen
Irland	131,61 kroner/timen
Storbritannien	129,19 kroner/timen
Italien	126,65 kroner/timen
Spanien	102,42 kroner/timen
Portugal	63,47 kroner/timen

Kilde: AE pba. Eurostat (SILC og SES)

Anmærkning: Seneste data fra Eurostat er udgivet i 2022 og er for 2018. Figuren viser mediantimelønnen i den private sektor (ekskl. landbrug og fiskeri) i virksomheder med mere end 10 medarbejdere ifølge Eurostats Structure of Earnings Survey (SES). Da USA ikke er med i SES har vi taget udgangspunkt i Dansk Arbejdsgiverforenings tal for den gennemsnitlige timeløn i industrien i USA og i Danmark. Den amerikanske gennemsnitsløn har vi omregnet til en medianløn ved at gange med det forhold mellem gennemsnitsløn og medianløn, som det amerikanske Bureau of Labor Statistics (BLS) opgør og skaleret til Danmarks gennemsnitsløn i SES.

Tabel: Danmarks velstand kommer fra produktivitet

Tabellen viser vækstbidraget til BNP pr. indbygger fra hhv. produktivitet, arbejdsudbud og arbejdstid pr. år fra 1980 til 2023.

	Danmark	Storbritannien	Tyskland	OECD-gennemsnit
Vækst i BNP per arbejdstime	1,41	0,28	0,97	0,96

Kilde: AE på baggrund af Reformkommissionen og Danmarks Statistik

Anmærkning: Produktivitet, arbejdsudbud og arbejdstid er beregnet som hhv. BNP pr. arbejdstime, beskæftigede pr. indbygger og arbejdstime pr. beskæftiget.

Læs temapublikationen her