Her er 18 anbefalinger, der kan bremse it-svindlen i Danmark
I et år har Finans Danmarks Svindel Task Force arbejdet på at finde løsninger, der kan bremse den hastigt voksende digitale svindel. Målet er at komme et skridt foran de kriminelle, der hvert år svindler stadig flere danskere. Task Forcen har nu afsluttet sit arbejde og præsenterer 18 konkrete anbefalinger, der blandt andet omfatter blokering af svindelhjemmesider, fastfrysning af pengeoverførsler, øget information til borgerne og hjælp til ofrene samt øget samarbejde mellem banker, teleselskaber og politi.

Digital svindel er for alvor blevet en del af danskernes hverdag. De kriminelle skyer ingen midler for at stjæle almindelige danskeres penge. Og de har i disse år stor succes med at lokke ofrene til selv at overføre penge. Det kan være med en historie om, at ofret er ved at blive svindlet og derfor skal overføre sine penge til en ”sikker konto”. Eller ved at bilde ofret ind, at man investerer i noget lukrativt, der i virkeligheden er fup og fidus. Eller ved at lokke ofret til at tro, at man har en relation til et menneske, som i virkeligheden er en svindler.
Det var landets banker, der på Finans Danmarks årsmøde i december 2023 tog initiativ til Svindel Task Forcen og bad en bredt sammensat gruppe på 14 medlemmer om at finde løsninger, der kan bremse udviklingen.
”Vi kan som samfund ikke leve med, at så mange danskere bliver svindel-ofre. Ikke alene taber ofrene penge til de kriminelle. Ofte fører svindlen også til stor tvivl og utryghed hos dem, som står sagesløse tilbage. Alle medlemmer af Svindel Task Forcen har derfor lagt sig i selen for at finde løsninger, der kan rykke noget. Men det er også vigtigt at sige, at arbejdet ikke slutter her. De kriminelle arbejder videre. Og det skal vi som samfund også. Der skal findes løsninger hele tiden. Men jeg tror på, at vi kan gøre det væsentligt sværere for de kriminelle,” siger Christiane Vejlø, formand for Svindel Task Forcen.
”Jeg er glad for, at vi i Finans Danmark tog initiativ til Svindel Task Forcen. Bankerne spiller en vigtig og afgørende rolle i at få bekæmpet den stigende digitale svindel, og det har været gavnligt, at vi sammen med så forskellige og kompetente aktører har fået udarbejdet konkrete og brugbare anbefalinger, som vi nu skal have fuldt fokus på at gøre til virkelighed,” siger Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark.
Flere skal løfte opgaven
Svindel Task Forcen lancerer 18 konkrete anbefalinger, der stiller krav til banker, teleindustri, politi, øvrige myndigheder og politikere. Forslagene koncentrerer sig om alle faser i svindlen – før, under og efter. Og der er blandt andet forslag om blokering af svindelhjemmesider, som man modtager i mails eller sms’er. Fastfrysning af pengeoverførsler fra en bank til en anden ved mistanke om svindel. Informationskampagner til borgerne fra bankerne og digital svindel på skoleskemaet. Obligatorisk registrering af taletidskort. Øget mulighed for deling af data mellem blandt andre bankerne og politiet. Og endnu tættere samarbejde mellem teleindustrien, bankerne og politiet, så de kriminelle kan stoppes langt tidligere.
”Det er vigtigt at forstå, at der ikke er nogen let og enkelt løsning. Der er heller ikke en enkelt aktør, der kan stoppe problemet alene. Der er også vigtige etiske diskussioner, der skal tages undervejs. Men hvis vi arbejder på alle fronter, så er jeg overbevist om, at vi kan få en både bedre og mere effektiv bekæmpelse af digital svindel i Danmark,” siger Christiane Vejlø.
Svindel Task Forcens anbefalinger offentliggøres i Finans Danmark den 25. november klokken 10 med deltagelse af digitaliseringsminister Caroline Stage.
Eventuelle henvendelser rettes til Camilla Thorning, pressechef i Finans Danmark på: 3016 1010 eller cth@fida.dk
Nøgleord
Vedhæftede filer
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Første halvår 2025: Fonde med europæiske og nordiske aktier fører an – mens globale og amerikanske halter efter15.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Investorer med fokus på europæiske og nordiske aktier kunne glæde sig over positive afkast i første halvår af 2025, men vejen dertil var ganske ujævn. Aktiefonde, der investerer i Norden og Europa endte begge perioden med afkast på over 9 procent, hvilket placerer dem i toppen blandt de større aktiefondskategorier i Finans Danmarks afkaststatistik.
Lånelysten stiger i juni – danskerne indhenter flere tilbud til både boligkøb og omlægning14.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for juni 2025.
Høringssvar – henstilling om opsparings- og investeringskonti11.7.2025 13:24:12 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Europa-Kommissionens høring om henstilling om opsparings- og investeringskonti.
Sommerens indtog bringer ny udbudsprisrekord: Prisen på ejerlejligheder i Hovedstaden stiger markant9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for juni 2025.
Høringssvar: Implementering af ”stop-the-clock direktivet” i dansk regulering30.6.2025 15:30:46 CEST | Nyhed
Direktivnær implementering hilses velkommen, men tidligere indført dansk overimplementering bør samtidig udgå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum