Hedensted Kommune søger nye idéer til skovplantning: Open Call for skovprojekter 2024
21.10.2024 13:01:54 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
830 hektar. Så meget skov skal der rejses i Hedensted Kommune inden 2030. Derfor beder kommunen igen i år lokale lodsejere om at komme med forslag til, hvor der kan plantes nye skove.

Hedensted Kommune fortsætter sit engagement i at skabe et af Danmarks mest klimavenlige samfund. Blandt andet ved at plante tusindvis af træer.
Sidste år modtog Hedensted Kommune forslag til i alt 222 hektar skov, som der nu arbejdes på at realisere.
Formanden for Udvalget for Vækst & Klima, Lars Poulsen (V), forklarer:
- Skovrejsning er et kraftfuldt værktøj til at fremme naturen og støtte den grønne omstilling. Så vi håber naturligvis, at vi kan fortsætte det stærke samarbejde mellem borgere, virksomheder og kommunen, som allerede er godt i gang. På den måde kan vi i fællesskab nå vores mål og plante endnu mere skov i Hedensted Kommune.
Skov rummer mange fordele og kan for eksempel lagre CO2, beskytte grundvand, fremme biodiversitet og give bedre rekreative muligheder i byer og lokalsamfund.
Lodsejere der ønsker at indgå et samarbejde om at plante skov på deres jord vil modtage kompensation gennem såkaldte skovsponsorater. Det sker gennem et samarbejde med Growing Trees Network og Naturplant, forklarer Lars Poulsen:
- Vi har valgt at fortsætte vores samarbejde med eksperterne i Growing Trees Network og Naturplant for at sikre en effektiv og enkel proces for alle involverede parter. Det gør det nemmere for lodsejere, borgere, virksomheder og kommunen at komme hurtigt i gang med at plante skov.
Sådan deltager du
Frem til den 31. december 2024, kan du som lodsejer indsende et forslag, hvis du har et område, hvor du er interesseret i at plante skov. Send dit forslag til klima@hedensted.dk.
De indsendte forslag vil herefter blive screenet for egnethed. Det sker for at sikre, at skovene bliver plantet, så der opnås den bedst mulige effekt i form af CO2-lagring, naturrigdom, rekreative områder og grundvandsbeskyttelse.
Når et jordstykke er blevet udvalgt i et samarbejde mellem lodsejer og Hedensted Kommune, hjælper Growing Trees Network med at håndtere de administrative aspekter, sponsorater og plantedage, mens Naturplant står for de nødvendige tilladelser, design og plantning af skovene, alt sammen i tæt samarbejde med lodsejerne.
FAKTA:
Der kan plantes tre forskellige typer af skov:
- Folkeskov: Plantes på enten offentlig eller privat jord. Lodsejer involveres i designfase og ”får” klimagasoptaget samt fremtidig skovdrift og jagt.
- Biodiversitetsskov: Plantes på privat jord. Udelukkende hjemmehørende arter med fokus på at styrke biodiversiteten og områdets eksisterende dyre- og planteliv. Lodsejeren kan vælge, hvor stort et areal der ønskes til selvsåede træer.
- Klimaskov: Plantes på jord, virksomheder selv køber. Muliggør CO2 reduktion i Scope 1+2. Fokus på rejsning af træarter, der binder særligt meget CO2. Lodsejer involveres i designfase og tilkommer fremtidig skovdrift.
Der plantes cirka 4000 træer pr. hektar nyplantet skov, afhængigt af design og lokale hensyn.
Et sponsorat inkluderer typisk mulighed for afholdelse af en fælles plantedag og hjælp til markedsføring.
Donationerne dækker to års intensiv etableringspleje, med garanti for, at træer, der ikke overlever de to første år, erstattes af nye, hvis der er færre end 90% af træerne som har overlevet.
For mere information, besøg klima.hedensted.dk.
Kontakter
Lars Poulsen (V)Formand for Udvalget for Vækst & Klima, Hedensted Kommune
Tlf:24 96 13 64Lars.Poulsen@hedensted.dkLars Heiselberg Vang JensenDirektør i Growing Trees Network
Tlf:40 15 35 94lars@growingtrees.dkMarc ResekeKlima- og Partnerskabskoordinator i Hedensted Kommune
Tlf:21 37 04 27Marc.Reseke@hedensted.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Kulturhus tager form: Se de første tegninger af Hedensteds nye kulturhus29.10.2026 13:00:23 CET | Pressemeddelelse
Efter flere gode workshops med borgere og brugere af Hedensteds kommende kulturhus kan Hedensted Kommune nu løfte sløret for de første – men foreløbige – skitsetegninger af kulturhuset. Næste skridt bliver at fastlægge kulturhusets udseende, indretning og økonomiske ramme helt præcist, før et byggeri kan gå i gang.
Seniorråd tager ansvar for trivsel: Vil inspirere alle aldre til øget brug af hverdagsteknologi28.10.2026 09:51:33 CET | Pressemeddelelse
Teknologiske hjælpemidler og velfærdsteknologi er ikke kun for seniorer. Sådan lyder det fra Seniorrådet i Hedensted Kommune. Derfor vil de nu udbrede kendskabet til de mange teknologiske hjælpemidler, som kan gøre en forskel i hverdagen. Uanset hvilken alder og fysiske forudsætninger den enkelte har. Derfor inviterer Seniorrådet og Hedensted Kommune i november til tre gratis inspirationsaftener om smart hverdagsteknologi – lige i tid til, at ønskesedlerne skal laves.
For andet år i træk: Korning vinder Lokaldysten i Hedensted Kommune2.10.2026 08:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnen silede ned over Korning den 11. september, stillede lokalområdet talstærkt op til Lokaldysten. Næsten hver tredje Korning-borger mødte op. Ca. 200 børn, voksne og seniorer trodsede nemlig vejret og gik, løb og cyklede med masser af kampgejst, mens balloner, musik og fælles aftensmad satte rammen om nogle våde, men aktive timer. Sejren blev fejret i går på Korning Skole med kage, hyggeligt samvær og fællessang. Og så blev præmien på 5.000 kr. overrakt af formand for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bent Sørensen.
Toårigt budgetforlig sikrer vækst og velfærd i Hedensted Kommune18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har torsdag aften indgået budgetforlig for 2027 og 2028. Opgaven var på forhånd vanskelig med udsigt til betydelige besparelser i 2027. Ved at gøre budgettet toårigt og satse på, at Hedensted Kommune kan fortsætte væksten, friholdes den borgernære velfærd for besparelser. Samtidig iværksættes nye vækstinitiativer, mens der skal laves en samlet plan for at håndtere de kraftigt stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.
Lidt mere luksus for cykelpendlere: Hedensted Kommune tester ny "bikepod" ved stationen4.9.2026 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det mere attraktivt at tage cyklen til Hedensted Station. Hedensted Kommune har lånt en såkaldt bikepod af Midttrafik i seks måneder. Den nye cykelparkering skal give cykelpendlere bedre forhold og mandag den 14. september bliver den officielt taget i brug med rød løber, kaffe og boller til cykelpendlere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

