BASF A/S

Inderskal af genanvendt plast i KASK sikkerhedshjelme har et 90 procent lavere CO2-aftryk

Del

KASK og BASF er gået sammen om en hjelm, der kombinerer høj sikkerhed med genanvendelse af plast. Det sker ved at erstatte de fossile råmaterialer i hjelmens inderskal med materiale fra kemisk genanvendt plastaffald.

Det italienske hjelm-mærke, KASK, bruger plastmaterialet, Neopor® Ccycled®, fra BASF til produktionen af sikkerhedshjelmene. I fremstillingsprocessen af Neopor® Ccycled® bliver de fossile råmaterialer nu erstattet af en såkaldt pyrolyseolie, som er produceret gennem kemisk genanvendelse af plastaffald. På denne måde kan BASF levere Neopor® Ccycled® med et CO2-aftryk for produktet, der er reduceret med cirka 90 procent sammenlignet med konventionel Neopor®.

Fra plastaffald til råmateriale
I produktionen af Neopor® Ccycled® erstattes fossile råmaterialer med pyrolyseolie. Det alternative råmateriale, pyrolyseolie, bliver til gennem kemisk genanvendelse af det plastaffald, der normalt ikke kan genanvendes og ellers ville blive brugt til energigenvinding eller deponeret.

”Det er af allerstørste betydning for os at bidrage med vores produkter til at reducere forbruget af fossile ressourcer og muliggøre overgangen til en cirkulær økonomi uden at gå på kompromis med kvalitet eller sikkerhed,” siger Alessandro Gandini, Commercial Manager for Styrenic Foams i Middelhavsområdet hos BASF. ”Vi er virkelig stolte af, at Neopor® Ccycled® er blevet valgt til KASK sikkerhedshjelme og vil hjælpe med at understøtte sikkerheden hos alle dem, der bruger hjelmene på arbejde hver dag.”

KASK bruger det nye materiale til at producere inderskallen af Primero-serien samt inderskallen af sikkerhedshjelmene Zenith X og Superplasma fra slutningen af oktober 2024. Produkterne har det samme sikkerhedsniveau og den samme høje kvalitet som hidtil og kommer altså nu med et reduceret CO2-aftryk i inderskallens materiale sammenlignet med brugen af det konventionelle materiale. Ved at vælge de nævnte hjelmserier, som tilsammen dækker størstedelen af alle solgte hjelme, kan KASK gøre en indsats for at fremme den cirkulære økonomi. 

KASK-hjelme sætter sikkerhedsstandarder gennem to årtier
I 2024 fejrer KASK sit 20-års jubilæum, og virksomheden er gennem årene blevet førende inden for sport og arbejdssikkerhed. Alle KASK-hjelmserier lever op til de højeste europæiske og internationale sikkerhedsstandarder og sætter personlig beskyttelse først uden at gå på kompromis med komfort, design og ydeevne.

”Hos KASK har vi et konstant fokus på forskning og udvikling for at forbedre sikkerheden, komforten og designet af hjelmene,” siger Angelo Gotti, grundlægger og ejer af KASK. ”Vi har som mål at gøre det muligt for alle, der bruger vores hjelme, at yde det bedste hele dagen, samtidig med at man kan være beskyttet, selv i de mest udfordrende og risikable situationer. 

CO2-reduktion uden at slække på sikkerheden
Beslutningen om at bruge Neopor® Ccycled® til indskallen i KASK sikkerhedshjelme blev truffet efter omfattende test af hjelmenes præstation, der viste, at Neopor® Ccycled® giver de samme mekaniske egenskaber som standard Neopor®, såsom høj energiabsorption ved stød.

”Sikkerhed er vores højeste prioritet hos KASK. I vores søgen efter mere bæredygtige løsninger henvendte vi os til BASF for at finde de bedste materialer, der kunne sikre en lavere miljøpåvirkning uden at gå på kompromis med beskyttelsesniveauet og komforten for brugerne. Vi er stolte af samarbejdet, som hjælper os med at reducere brugen af de fossile råmaterialer og understøtter overgangen til mere bæredygtige alternativer,” forklarer Marta Beltramello, Salgs- og Marketingdirektør for KASK Safety. ”Primero-kollektionen, lanceret i 2023, var den første til at have BASF Ccycled® EPS. Nu har både Zenith X og Superplasma-kollektionerne også en inderskal lavet af Neopor® Ccycled®.”

Om BASF
Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. Mere end 112.000 ansatte i BASF Group arbejder for at bidrage til vores kunders succes. Vores kunder finder man i næsten alle brancher og lande over hele verden. Vores produktportefølje er opdelt i seks segmenter: Chemicals, Materials, Industrial Solutions, Surface Technologies, Nutrition & Care og Agricultural Solutions. I 2023 havde BASF en omsætning på EUR 68,9 milliarder. Læs mere på www.basf.dk. 

Om KASK
KASK er en førende leverandør af avancerede sports- og sikkerhedshjelme. Med hovedkvarter i Chiuduno, Italien – og yderligere kontorer i USA og Australien – producerer KASK hjelme i både USA og Italien, der gør det muligt at præstere inden for sport og på jobbet. KASK-hjelme er til krævende forhold såsom ridebanesport, vintersport og cykling såvel som i byggebranchen, fremstillingsindustrien, minedrift, skovbrug, nødsituationer og redningsarbejde. Virksomhedens mission er at udvikle hjelme, der lever op til de strengeste globale sikkerhedsstandarder og balancerer teknik, funktionalitet og design. Den høje kvalitet af materialerne, kombineret med en enestående komfort, sikrer frihed og bevidsthed om at være beskyttet, selv i de mest udfordrende og risikable situationer. Læs mere på www.kask-safety.com

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra BASF A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BASF A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye