Færre krav og mere værdig indsats for syge borgere
Sygedagpengesystemet skal være mere enkelt, og unødvendige samtaler i jobcentret skæres væk. Det fremgår af nyt lovforslag, der er fremsat onsdag i Folketinget.
Kommunerne skal fremover have større frihed til at tilrettelægge en mere værdig indsats for sygemeldte borgere. Samtidig fjerner man ca. 60.000 samtaler i jobcentret for sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, hvis deres sygdomsforløb er ukompliceret.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Regeringen vil fjerne bureaukrati, unødvendigt papirarbejde og detailstyring. Med aftalen frisætter vi både den sygemeldte borger og den kommunale medarbejder fra rigide krav om alt fra samtaler og rehabiliteringsteams til lægeattester. Det skal give mulighed for at sammensætte en mere værdig indsats.
- Vi har hentet stor inspiration fra frikommuneforsøgene i blandt andet Nordjylland, hvor der med stor succes er arbejdet med meget af det, som vi nu ændrer. Det glæder mig, at et bredt flertal i Folketinget er enige i, at frisættelse og tillid er vejen frem, så resten af landet nu får samme frihedsgrader.
Lovforslaget udspringer af en aftale fra foråret mellem regeringen (Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti). Udover at forenkle og målrette sygedagpengesystemet til gavn for alle sygemeldte skal aftalen også styrke kommunernes fokus på alvorligt syge.
Det forventes, at aftalen samlet set vil indebære mindreudgifter på 79 mio. kroner i 2025 og frem. Provenuet vil indgå i regeringens målsætning om at finde 3 mia. kroner på beskæftigelsesområdet i 2030.
Lovforslaget indeholder 10 initiativer:
- Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
- Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
- Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
- Forenkling af visitationskategorierne
- Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
- Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge
- Forenkling af ”Mit sygefravær”
- Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
- Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
- Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet16.12.2025 10:00:25 CET | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
Over 100 mio. kroner til forebyggelse af fysisk nedslidning15.12.2025 13:19:07 CET | Pressemeddelelse
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø modtager godt 116 mio. kr. til at forebygge fysisk nedslidning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum