Verdo Holding A/S

Verdo får nye kunder efter test af elselskaber

Del

Torsdag i sidste uge offentliggjorde Forbrugerrådet Tænk en test af 55 danske elselskaber, og allerede samme dag oplevede energikoncernen Verdo stor travlhed på telefonerne. Flere kunder fra nogle af de selskaber, der havde klaret sig dårligt i testen, ønskede at skifte til den randrusianske energikoncern – og gerne med det samme.

Forbrugerrådet Tænk offentliggjorde i torsdags en stor test af 55 danske elselskaber, hvor elselskaberne blev vurderet og rangeret ikke blot i forhold til pris og eventuelle skjulte afgifter og gebyrer, men også kundetilfredshed, politianmeldelser, sager ved Forbrugerombudsmanden og lignende.

35-40 henvendelser efter test i Tænk
Resultatet var, at i alt 20 ud af 55 selskaber fik mærkatet ”dumpet” – og det gav travlhed hos energikoncernen Verdo, der lå solidt placeret midt i feltet af godkendte elselskaber.

”Torsdag og fredag har vi haft 35-40 henvendelser fra folk, som har ringet specifikt på baggrund af testen fra Tænk. 8-10 af dem var personer, der ringede og sagde, at de var hos et elselskab, der ikke opførte sig ordentligt, og så ville de høre, om vi var et af de ordentlige selskaber. Og det kunne vi jo så heldigvis bekræfte,” siger Jan Christiansen, der er salgs- og afdelingsleder i Verdo’s kundecenter.

De potentielt nye elkunder i Verdo var meget målrettede, når de ringede til energikoncernen i Randers. 

”Det er længe siden, at folk så specifikt har ringet til os og været så flytningsvillige på samme dag. Normalt vil de lige høre lidt og så vende tilbage, men her var der en betydeligt større andel, der med det samme sagde: ”Vi flytter”,” forklarer Jan Christiansen. 

Salgs- og kundechef for Elsalg i Verdo, Henrik Bach Pedersen, er positiv over for Forbrugerrådet Tænks test af elselskaberne, fordi undersøgelsen når hele vejen rundt og ikke kun har fokus på de brodne kar i branchen.

Positivt med spotlys på elselskaberne
”Tænk er jo en neutral instans, og det er rigtig godt, at de sætter spotlys på vores branche. Pressen skriver ofte kun om de dårlige elselskaber, men i testen her er der fokus på hele branchen – også alle dem, der hver dag gør det godt, og som er ordentlige og redelige. Det synes jeg er positivt,” forklarer Henrik Bach Pedersen.

Salgs- og kundechefen håber samtidig, at testen fra Tænk måske kan give anledning til et større fokus på gennemskuelighed i branchen:

”Som branche burde vi have nogle mere ensartede og gennemskuelige vilkår – omkring for eksempel variabel pris, tillæg, afgifter, osv. – så det hele er regnet ind, når forbrugerne skal tage stilling og vælge elselskab. Det ville give meget større transparens,” siger Henrik Bach Pedersen.

Kontakter

Billeder

Download
Henrik Bach Pedersen, Salgs- og kundechef, Elsalg i Verdo.
Henrik Bach Pedersen, Salgs- og kundechef, Elsalg i Verdo.
Foto: Jakob Lerche.
Download

Om Verdo Holding

Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.

Følg pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye