Verdo: Rent drikkevand er ikke længere en selvfølge
En ny strategi skal være med til at fremtidssikre det rene drikkevand i Randers. Efter årtier, hvor grundvandet er blevet udsat for vedvarende forurening, kræver det en ekstra indsats at sikre, at der også er nok rent vand i fremtiden, lyder det fra Peter Nordahn, som til daglig er chef for vandforsyningen hos Verdo.
Hvert år indvinder Verdo omkring 2,5 mio. m3 vand for at dække, hvad der svarer til cirka halvdelen af vandforbruget i Randers Kommune. De enorme mængder vand hentes op fra grundvandsmagasiner i undergrunden, men i takt med at forureningen stiger, bliver det sværere, at sikre kildepladser med rent grundvand.
”Det er nu, vi skal handle, hvis vi vil fortsat vil have rent drikkevand om 10-20 år. Og det haster. Det er ganske alvorligt,” siger Peter Nordahn, chef for Vand og Digital Forsyning hos Verdo.
Indtil nu har Verdo fundet forhøjede værdier af pesticider i grundvandet på to kildepladser, og det er blandt andet årsagen til, at Oust Mølle kildeplads nu skal udfases, efter at kildepladsen i 150 år har forsynet randrusianerne med noget af det bedste vand i Danmark.
Selvom drikkevandet i Oust Mølle stadig er rent, viser analyserne, at påvirkningen af grundvandsmagasinerne indenfor en årrække vil gøre kildepladsen mindre egnet til indvinding af drikkevand.
Alle midler i brug
Udfordringerne med at holde drikkevandet rent får nu Verdo til at intensivere arbejdet med at beskytte drikkevandet. Senest har Verdo opkøbt 20 hektar jord ved Randers Sønderskov for at beskytte indvindingen ved Vilstrup Vandværk, men det er kun begyndelsen, fortæller Peter Nordahn:
”Vi står overfor en kæmpe opgave, hvor vi bliver nødt til at trække på alle de redskaber, der er til rådighed. Derfor arbejder vi på at sikre de områder, hvor vi indvinder vand. Det kan være igennem opkøb af jorden, men også med dialog med landmændene om udfasning af sprøjtemidler og kvælstofreduktion i områderne nær kildepladserne. Det bliver der brug for, hvis vi skal holde drikkevandet rent.”
Det bliver også nødvendigt med politisk handling, hvis opgaven skal lykkes, lyder det supplerende fra Verdo’s divisionsdirektør for Energi- og Forsyning, Jesper Møller Larsen:
”Det her er ikke en opgave, vi kan løfte alene, og som det er lige nu, går det for langsomt - både i myndighedsbehandlingen og politisk. Vores arbejde sker ikke på baggrund af den eksisterende lovgivning, men på trods af den. Både forsyningsselskaber, lodsejere og ikke mindst myndigheder mangler de redskaber, der skal til, for at vi sammen kan sikre drikkevandet for de næste generationer,” konstaterer Jesper Møller Larsen.
Udover den forebyggende beskyttelse af grundvandet, er Verdo aktuelt i gang med at undersøge mulige alternativer til Oust Mølle kildeplads.
Kontakter
Bjørn OlsenPresseansvarlig
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder
Om Verdo Holding
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S
Verdo opkøber laderstander-konkurrenten HomeCharge3.1.2025 10:21:36 CET | Pressemeddelelse
Verdo har pr. 1. januar opkøbt og overtaget ladeoperatøren HomeCharge, hvilket styrker energikoncernens position på det danske marked for ladestandere. Ifølge chefen for Verdo Go Green, der står bag opkøbet, er Verdo dog ikke færdig med at opkøbe og konsolidere sig som ladeoperatør.
Verdo’s CEO får nyt job og vender tilbage til logistikbranchen13.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 5 år som CEO i energikoncernen Verdo har Jakob Flyvbjerg Christensen opsagt sin stilling og fratræder med udgangen af maj 2025. Senest pr. 1. juni 2025 vil han være at finde som ny CEO hos Danske Fragtmænd.
Verdo indvier fjernvarmeledning til Stevnstrup6.12.2024 11:10:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerne i Stevnstrup får nu varme direkte fra kraftvarmeværket på Randers Havn. Fredag kunne Verdo indvie den nye hovedledning, der forbinder Stevnstrup med resten af varmenettet i Randers.
Jagten på en ny kildeplads er gået ind: Verdo går under jorden med 70 meter dyb boring26.11.2024 10:45:07 CET | Pressemeddelelse
Forbipasserende på Vestrupvej i det nordlige Randers mellem Lem og Gimming får i disse uger en ekstra oplevelse med på vejen. Verdo har indledt arbejdet med at finde en ny kildeplads, som skal erstatte byens nuværende største kildeplads til indvinding af drikkevand.
Verdo får nye kunder efter test af elselskaber29.10.2024 12:55:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag i sidste uge offentliggjorde Forbrugerrådet Tænk en test af 55 danske elselskaber, og allerede samme dag oplevede energikoncernen Verdo stor travlhed på telefonerne. Flere kunder fra nogle af de selskaber, der havde klaret sig dårligt i testen, ønskede at skifte til den randrusianske energikoncern – og gerne med det samme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum