Tegn på sygdom: Børns tegninger om opvækst med psykisk sygdom på ARoS fra i dag
29.10.2024 09:32:49 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Mange forældre med psykisk sygdom undlader at tale med deres børn om sygdommen. Næsten hver tredje forælder svarer i ny undersøgelse, at de ikke taler med deres børn om - eller at deres børn ikke ved – at de har en psykisk sygdom. Det skal vi gøre op med, mener Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond, som med partnerskabet ’Spørg Mere – så fylder det mindre’ står bag undersøgelsen. Den bliver lanceret på kunstmuseet ARoS i dag med en udstilling af otte børns tegninger.

Når forældre har en psykisk sygdom, er det langt fra altid, at de taler med deres børn om den. Det viser en ny undersøgelse blandt 502 forældre med psykisk sygdom, som Epinion har lavet for Børns Vilkår og Psykiatrifonden, der de seneste fem år har samarbejdet med Ole Kirk’s Fond om programmet “Spørg mere - så fylder det mindre”.
Lidt over halvdelen af de adspurgte forældre angiver som årsag, at de ikke mener, at deres børn er påvirket af den psykiske sygdom. Men mange holder også igen med at tale med deres barn om det, fordi de er bange for, at barnet skal blive bekymret, eller fordi de synes, barnet er for lille til at forstå det.
Flere svarer desuden, at de ikke ved, hvordan de skal tale med deres barn om det, og 12 procent angiver, de helst vil holde sygdommen hemmelig.
Netop børnenes perspektiv er det, der fylder, i udstillingen ’Tegn på sygdom’, som ’Spørg Mere - så fylder det mindre’ partnerskabet åbner i dag på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Her udstiller otte børn tegninger og fortællinger om deres liv med en forælder, der har en psykisk sygdom.
Stigmatiseret syn på sygdom gør samtalen svær
Andre undersøgelser viser ellers, at børn, som er pårørende til forældre med psykisk sygdom, ofte savner at kunne tale om sygdommen, og at manglende åbenhed kan føre til forvirring, skyldfølelse og isolation hos børnene.
“Vi ved, at mange forældre føler skam over deres psykiske sygdom og på den ene side frygter, at både de og deres børn vil blive dømt af andre, og på den anden side, at børnene mister respekten for dem. Det stigmatiserede syn på psykisk sygdom kan gøre det svært at tage samtalen op. Jeg forstår godt forældrenes bekymringer, og vi skal hjælpe hinanden med at gøre det trygt og naturligt at tale om psykisk sygdom”, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Skoler og institutioner ved ofte ikke besked
Heller ikke i skoler og institutioner er der nødvendigvis voksne, der kan lytte og tale med barnet om det, der sker derhjemme. Over halvdelen af de adspurgte forældre med børn i alderen 4-16 år angiver i undersøgelsen, at de ikke har fortalt børnenes institution eller skole om deres psykiske sygdom.
Et klart flertal – 77 procent - svarer, at de ikke synes, det vedrører skolen eller institutionen, men 13 procent siger også, at de er bange for, at de vil blive ’stemplet’, ligesom flere svarer, at de er bange for, at kommunen bliver involveret, hvis de taler højt om deres sygdom.
“Vi skal arbejde på at nedbryde de barrierer og misforståelser, som gør sig gældende her. Børn har brug for, at der er voksne i deres skoler og institutioner, som har et ekstra øje på deres trivsel. Børn kan have mange forskellige følelser omkring deres forældres sygdom, som kommer til udtryk på mange forskellige måder. For forældrene kan det også være en stor støtte, at der er fagprofessionelle voksne i barnets liv, som er ekstra opmærksomme”, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Tegn på sygdom
Udstillingen ’Tegn på sygdom’, som ’Spørg Mere - så fylder det mindre’ partnerskabet åbner i dag kl. 15 på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Her udstiller otte børn tegninger og fortællinger om deres liv med en forælder, der har en psykisk sygdom.
Udstillingen er samtidig starten på to digitale kampagner, som skal skabe mere åbenhed om psykisk sygdom – i første omgang i en kampagne målrettet voksne og lidt senere en kampagne målrettet unge. Tegningerne kan ses på ARoS fra den 29. oktober til og med den 4. november.
Du kan også se tegningerne på Spørg Meres hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
Psykiatrifonden giver topkarakter til Ida Auken for akutplan19.6.2026 12:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold er godt tilfreds med indholdet af økonomiaftalen og dermed den akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien, der blev præsenteret i Økonomiministeriet i dag. Hun kalder akutplanen velvalgt og veltimet og roser den nye sundhedsminister Ida Auken, S, for at gå til opgaven i højt tempo og med store ambitioner.
Lørdag fylder løbefesten Øenx Aarhus Ø15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag indtager løbere og publikum Aarhus Ø. En løbefest med mad, drikke, boder – og en efterfest. Løbet Øenx på 50 km. varmer op til Søenx på 100 km. rundt om Lemvig Sø i juli måned. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
Sommerens løbefest kulminerer i Lemvig15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25. juli indtager løbere og publikum Lemvig Sø. 100 km-løbet Søenx finder sted for fjerde gang, større og vildere. Og opvarmningen begynder allerede på lørdag med løbet Øenx på Aarhus Ø. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
Psykiatrifonden: Stadig lange ventetider for børn og unge kræver omgående handling12.6.2026 11:27:37 CEST | Pressemeddelelse
170 dages ventetid på at komme i gang med udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Situationen er fortsat meget kritisk, konstaterer Psykiatrifonden efter at have set de første tal for 2026, som kom i dag. Direktør Marianne Skjold sætter stor pris på, at den nyudnævnte sundhedsminister Ida Auken, S, allerede har varslet forhandlinger om den lovede akutplan. “Akutplanen spiller en afgørende rolle i genopretningen af psykiatrien og tilliden til, at børn og unge kan få den hjælp og behandling, de har brug for,” siger hun.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
