Skal kropsvægt afgøre prisen på din flybillet?

I 2013 blev Samoa Air det første flyselskab, der opkrævede betaling fra rejsende baseret på det samlede antal kilo, de medbragte på flyet. Men det er et kontroversielt tiltag at lade passagernes vægt påvirke billetprisen.

Matias Thuen Jørgensen, lektor og leder ved Center for Turismeforskning ved RUC, har sammen med kolleger undersøgt, hvordan 1.012 amerikanske forbrugere forholder sig til, om det er rimeligt at folk, der vejer meget, betaler mere for flyrejser. Det har nemlig betydning for rejsens klimaaftryk i forhold til fordeling af vægten i kabinen og brændstofforbruget.

”Vi fandt, at mens de fleste passagerer foretrækker den nuværende bagagepolitik, er yngre forbrugere mere åbne over for alternative tilgange, hvilket signalerer, at der kan ske ændringer i fremtiden. Egeninteresse spillede en vigtig rolle i respondenternes præferencer – lettere individer var mere positive over for vægtbaserede politikker, mens tungere individer var imod dem,” siger han.

Ifølge Matias Thuen Jørgensen bliver forbrugernes etik udfordret, når de skal forholde sig til koncepter som betaling baseret på kropsvægt.

”Generelt vurderes det som diskriminerende at veje folk og at bede dem betale for deres vægt. Men det er interessant, at vi finder, at forbrugerne generelt handler ud fra deres egeninteresse, og at der også er en signifikant sammenhæng mellem, at dem der personligt får noget ud af en specifik politik, også finder den mere etisk. Det siger noget om, at vores etiske kompas også styres af vores egeninteresse,” siger han.

Miljø over forskelsbehandling?

Forskeren peger på tre mulige grunde til, at yngre forbrugere er mere åbne over for nye tilgange til betaling for flyrejser.

”Unge vejer generelt mindre, så det er i deres egeninteresse. Unge er generelt også mere åbne overfor forandring, og er derfor potentielt ikke ligeså fastlåst i den eksisterende politik som andre. Unge er desuden i højere grad drevet af fokus på ’the greater good’, som i dette tilfælde sætter miljøet over personlig diskrimination,” siger han.

Matias Thuen Jørgensen understreger dog, at de adspurgte i undersøgelsen generelt adskiller personlig etik og miljøhensyn. Det er vigtigere for de fleste, at folk ikke føler sig stødt, end at flyet er mere bæredygtigt.

”Kombineret og mere overordnet siger det noget om, hvordan man skal præsentere og markedsføre miljørigtige løsninger. Bæredygtighed bliver først rigtig relevant for forbrugerne, hvis det er på linje med en form for egeninteresse og ikke bryder med vores øvrige etiske principper,” siger han.

Læs forskningsartiklen her.

Studiets hovedresultater:

• Yngre respondenter (18-35 år) er mere åbne over for vægtbaserede bagagepolitikker sammenlignet med ældre respondenter.
• Egeninteresse er en stærk faktor i at forme etiske opfattelser af flybagagepolitikker.
• Der er en konflikt mellem miljømæssig bæredygtighed og etiske overvejelser.
• Flest opfatter den nuværende politik, hvor alle betaler det samme uanset vægt, som den mest etisk acceptable.

Undersøgelsen er lavet som et såkaldt ”discrete choice experiment”. Dvs. forskerne spørger ikke direkte, om man synes den ene eller den anden mulighed er bedre. De præsenterer respondenterne for en lang række forskellige scenarier, der på forskellig vis kombinerer de forskellige faktorer (choice sets), og beder dem vælge, hvad de foretrækker. På den måde får man et mindre biased resultat, som siger noget om, hvorvidt der er statistisk signifikante findings på forskellige parametre.