11,5 mio. kr. til forskning i at blive gammel med udviklingshandicap

Hvad vil det sige at blive gammel med et udviklingshandicap? Og hvordan kan de velfærdsprofessionelle, der er tæt på i hverdagen, bedst støtte trivslen?

Det skal professor Karen Christensen fra Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet undersøge i et nyt forskningsprojekt, som netop har modtaget en bevilling på 11,5 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Projektet hedder AGE-ID og er et samarbejde mellem Roskilde Universitet og Københavns Professionshøjskole. Bevillingen er givet under fondens tematiske opslag om forskning inden for det specialiserede socialområde.

Ældre med udviklingshandicap udgør en stadig større del af den aldrende befolkning med behov for velfærdsydelser i Danmark. Alligevel ved vi meget lidt om, hvordan de oplever at blive ældre, og hvad der skal til for, at de trives.

”Ældre med udviklingshandicap er i risiko for at udsættes for en type dobbelt-stigmatisering i vores samfund. De er aldrende og har kognitive funktionsnedsættelser, hvilket kan give en opfattelse af, at de ikke kan fungere normalt i en hverdag. Vores forskning skal bidrage til at understøtte det praktiske omsorgsarbejde, som udføres af pædagoger og sundhedsprofessionelle”, siger Karen Christensen.

Antallet af ældre i botilbud i Danmark er steget med 13 %, hvis man ser på gruppen i alderen 65-79 år i perioden 2018-2022, og det er nu hver femte af dem, der har udviklingshandicap. Samtidig er middellevetiden steget markant for mennesker med udviklingshandicap: mens den var under 40 år i 1976-78, er den helt oppe på ca. 64 år for kvinder og ca. 60 år for mænd i 2020.

Trivsel er mere end en måling

Projektet tager afsæt i et bestemt syn på trivsel. Forskerne ser ikke trivsel som en fast tilstand, der kan gøres op i livskvalitetsmålinger, men som noget, der skabes og forhandles løbende i relationer og samspil med andre – i en hverdag, der er præget af kulturelle, politiske og historiske rammer.

Standardiserede målinger har nemlig en tendens til at overse de erfaringer og kommunikationsformer, der er særlige for ældre mennesker med udviklingshandicap. Derfor skal projektet også udvikle nye metoder til at få indsigt i deres hverdagsliv.

Viden fra bostederne

Forskerne vil indsamle kvalitative data på fire kommunale bosteder i Danmark og analysere de politiske strategier, der har betydning for, hvordan hverdagslivet for mennesker med udviklingshandicap bliver organiseret.

Målet er både at udvikle ny teori på området og at give pædagoger og sundhedsfagligt personale viden, de kan bruge direkte i omsorgsarbejdet.

”Vi ser også tildelingen som et udtryk for behovet for at kombinere teoriudvikling på området med praksisnær viden, der kan understøtte velfærdsprofessionelles arbejde. Det bliver spændende at komme i gang med projektet,” siger Karen Christensen.

Fakta: Om projektet

• Projektets titel er ‘Theorising and Practising the Ageing-Disability Nexus – On Ageing with Intellectual Disabilities’ (AGE-ID).
• Projektleder er professor Karen Christensen, leder af forskningsgruppen Sundhed og Samfund ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.
• Projektet er et samarbejde med Lektor Hanne Meyer-Johansen og lektor Gitte Lyng Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole.
• Danmarks Frie Forskningsfond støtter projektet med 11.506.042 kr., hvoraf Roskilde Universitets andel udgør 7.903.695 kr.
• Bevillingen er givet af DFF’s ad hoc-udvalg for forskning inden for det specialiserede socialområde (DFF-Tematisk, finanslov 2026).
• Projektet løber fra 1. marts 2027 til 28. februar 2031