Millionbevilling til nyt projekt: Hvordan så social ulighed i sundhed ud i 1890-1940?

I perioden fra 1890 til 1940 faldt dødeligheden, og levealderen steg markant, men det var samtidig en periode, der var præget af økonomisk ulighed.

Hvordan satte den store forskel mellem rig og fattig sig i folks sundhed?

Hidtil er meget af forskningen på området foregået på et overordnet, teoretisk plan med fokus på gennemsnit. I et nyt forskningsprojekt sammen med Københavns Stadsarkiv og Københavns Museum skal adjunkt Mads Perner fra Roskilde Universitet undersøge spørgsmålet med fokus på enkeltpersoner.

Tidligere forskning har været begrænset af, at data om individer – det, man i dag kender som registerdata – har været sparsomme. Men der findes et unikt kildemateriale fra København i den pågældende periode, hvilket gør det muligt for forskningsgruppen at skelne mellem mennesker med forskellige sociale baggrunde.

"Det meste af vores eksisterende viden bygger på landsogne eller små byer, fordi det ikke har været muligt at skaffe data i stor skala. København er en helt særlig case, fordi vi har registre, der gør det muligt at komme tæt på livet af størstedelen af befolkningen," siger Mads Perner.

Følger enkeltpersoner gennem livet

I projektet vil forskerne følge enkeltpersoner gennem deres liv og på tværs af kilder, fordi de kan sammenkoble registerblade, begravelsesprotokoller, patientjournaler, arkivalier fra Socialforsorgen og udgravede skeletter fra Vestre Kirkegård.

En af de unikke kilder er Politiets Registerblade fra perioden 1890 til 1923, en forløber til folkeregister og CPR, som består af håndskrevne registerkort, der blev opdateret, når en person flyttede, giftede sig, fik børn eller forlod byen.

Projektet bygger desuden videre på det igangværende Carlsbergfondet-finansierede Paper Trails-projekt, hvor Mads Perner sammen med kolleger fra Roskilde Universitet bygger et landsdækkende register over patientjournaler frem til 1910.

”Vi ved, at uligheden i sundhed er steget, siden man begyndte at måle den i slutningen af 1980'erne. Men vi mangler et langt bredere blik på, hvornår den overhovedet opstod, og hvordan rødderne til uligheden har ændret sig over tid. Med det her projekt bliver vi meget klogere på, hvordan københavnernes sundhed så ud, før velfærdsstaten tog form,” siger Mads Perner.

Projektet modtager fem millioner kroner fra Augustinus Fonden og løber fra 2027 til 2031.