Gylle.dk

Mange politikere lyver om deres indflydelse

Del

Politikerne på Christiansborg føler sig magtesløse. Mange forlader det demokratiske mandat, som borgerne har givet dem, og som de har kæmpet hårdt for. Senest er det Rasmus Jarlov (K) og Jakob Mark (SF), som forlader Folketinget. Hvorfor gør de det?

Den konservative MF'er Rasmus Jarlov langer ud efter ‘kolleger’ i Folketinget, som han forlader til næste valg. Skærmbillede fra BT.
Den konservative MF'er Rasmus Jarlov langer ud efter ‘kolleger’ i Folketinget, som han forlader til næste valg. Skærmbillede fra BT.

Alle har selvfølgelig deres private årsager og historie, men ny forskning fra Magtudredningen viser et generelt billede, at det ikke er arbejdspresset på Christiansborg, der er roden af problemerne på Christiansborg.

Det er derimod magtesløsheden og ligegyldigheden af folketingsarbejdet, som folketingsmedlemmerne føler. Udvalgene er blevet tømt for politisk substans, og mange folketingsmedlemmerne anser debatterne i Folketingssalen som politisk teater.

Forligskredsene sætter magtens tredeling ud af kraft. Regeringen har slugt Folketinget og dermed også oppositionen ved at fratage folketingsmedlemmerne den frie demokratiske debat i de åbne rum, som prisen for, at partierne bliver inviteret til lukkede forhandlinger i ministerierne.

Folketingsmedlemmerne fortæller bare ikke åbent og ærligt om, at de er tvunget til at sidde med til alenlange næsten meningsløse møder i forligskredsen om politiske aftaler, som de har meget meget lidt indflydelse på.

Jeg kommer netop fra en høring om en kompleks europæisk sundhedslovpakke, hvor der var ingen andre oppositionsfolketingsmedlemmer end mig til stede. Forklaringen på det er ikke, at der ikke er en masse folketingsmedlemmer, der synes at sundhedspolitik er vigtig. Forklaringen er, at det er meningsløst for de fleste at forholde sig til oplæggene, fordi de alligevel ikke kan eller må stemme efter, hvad de hører.

Derudover møder jeg dagligt folketingsmedlemmer, som snakker om, at de ikke kan komme til møder i Folketinget, fordi der ligger forligskredsmøder ovre hos ministeren samtidig.

Emil Husted konkluderer i artiklen, at det er en gordisk knude at løse, fordi forligsparlamentarismen skaber stabilitet og politisk forudsigelighed, men det fratager folketingsmedlemmerne deres mulighed for at respondere på ny viden.

Men jeg ser det faktisk ikke som en gordisk knude1.

Det er de nuværende partier på Christiansborg, der prioriterer møder hos ministeren og igennem partidisciplinen pantsætter de hele deres partis demokratiske mandat. Det er partiernes kontrol over folketingsmedlemmernes stemme- og ytringsfrihed ift. lovgivning, der muliggør forligsparlamentarismen og gør den til et effektivt instrument.

Det er præcis det, som Grønne Demokrater vil starte et oprør imod.

•                         Borgernes repræsentanterne skal ikke lukkes munden på igennem partidisciplin, hvor partitoppen bestemmer, hvad medlemmerne skal stemme på.

•                         Borgernes repræsentanterne skal ikke tvinges til primært at deltage i lukkede meningsløse møder hos ministeren, hvor de lyver om, at de bliver inddraget.

Vi kan sagtens prikke hul til denne tynde fernis. Det kræver blot, at du i dag giver en vælgererklæring - eller spørger en ven eller kollega om de har fået startet og bekræftet deres.

1 gordisk knude er en knude, der ikke kan løses op. I dag bruges udtrykket om et uløseligt problem. Knuden er med al sandsynlighed opkaldt efter kong Gordios, som havde bundet et åg til sin stridsvogn med en uløselig knude. Oraklet lovede herredømmet over Asien til den, der løste knuden. Alexander den Store huggede den over med sit sværd.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Jakob Mark (SF) forlader Folketinget for at tiltræde en stilling 1. december 2024 som lobbyist for energiselskabet Andel. Foto: Folketinget/Steen Brogaard.
Jakob Mark (SF) forlader Folketinget for at tiltræde en stilling 1. december 2024 som lobbyist for energiselskabet Andel. Foto: Folketinget/Steen Brogaard.
Download
Den konservative MF'er Rasmus Jarlov langer ud efter ‘kolleger’ i Folketinget, som han forlader til næste valg. Skærmbillede fra BT.
Den konservative MF'er Rasmus Jarlov langer ud efter ‘kolleger’ i Folketinget, som han forlader til næste valg. Skærmbillede fra BT.
Download

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Nej tak til den industrielle kødproduktion på de store svinefabrikker29.10.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse

Folk her i Danmark er ved at være godt trætte af lugt og forurening fra de store svinefarme og industrielle landbrug, vi ser flere og flere af. Flere undersøgelser viser, at vi danskere gerne vil have mere og bedre natur, men vores ønsker ser ud til at blive overset, når der træffes politiske beslutninger som den grønne trepart. NOAH opfordrer alle til at tage aktiv del i kampen for at beskytte vores lokale miljøer og natur

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye