SMVdanmark: Ros til regeringen for at tage endnu et skridt i retning af mindre bureaukrati
25.10.2024 09:03:39 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Med en række nye tiltag vil regeringen gøre det nemmere for danske virksomheder at etablere og udvide produktionsfaciliteter. SMVdanmark roser udspillet. Regeringen stiller den rigtige diagnose og ordinerer også den rigtige kur, lyder det fra direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov.

Bøvl og bureaukrati med mange myndighedsgodkendelser, mangel på information og uigennemsigtige processer. Det er, hvad mange virksomheder skal igennem, når de vil etablere eller udvide produktionsfaciliteter i Danmark.
Regeringen har i dag lanceret en række tiltag, som skal gøre op med det. Regeringen vil oprette en såkaldt “one-stop-shop”, der skal sikre en hurtigere og smidigere myndighedsproces ved etablering og udvidelse af produktionsfaciliteter. Samtidig udpeges nye industriparker forbeholdt produktionserhverv for at sikre egnede arealer med adgang til den nødvendige erhvervsmæssige infrastruktur.
SMVdanmark repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, herunder mange industrivirksomheder. Her er der ros til regeringen for initiativet. Direktør i SMVdanmark Jesper Beinov siger:
- Regeringen stiller den rigtige diagnose. Det er helt korrekt, at det er alt for bøvlet at etablere og udvide produktionsfaciliteter for danske industrivirksomheder. Jeg synes også, at det er den rigtig kur, de ordinerer med tiltag, som kan gøre processen langt smidigere.
- Det er fornuftigt med en one-stop-shop-tilgang, der giver virksomhederne én indgang til myndighederne i forbindelse med etablering og udvidelse af produktionsfaciliteter. Det kunne med fordel gøres bredere, så det gør sig gældende mere generelt i virksomhedernes dialog med myndighederne.
Jesper Beinov siger videre:
- Jeg oplever, at regeringen tager det alvorligt, når vi og andre peger på de udfordringer, som virksomheder møder med bøvl, bureaukrati og byrder. Jeg oplever også, at de ansvarlige ministre i stigende grad handler på det. Der er stadig lang vej, men jeg vil gerne rose regeringen for i dag at tage endnu et skridt i den rigtige retning mod mindre bureaukrati.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark roser skatteaftale: 310.000 virksomheder slipper for kortere momsfrister12.11.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og Dansk Folkeparti dropper forslaget om at forkorte momsbetalingsfristerne for 310.000 små og mellemstore virksomheder. Det vækker stor glæde hos SMVdanmark, der har advaret kraftigt mod, at forslaget ville lægge et hårdt pres på virksomhedernes likviditet. SMVdanmark roser også flere af aftalens øvrige elementer.
Billigere fitness og dans: Næsten fire millioner danskere får et nyt fradrag i dag12.11.2026 10:43:02 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget et nyt fradrag, som giver alle danskere på 30 år og ældre mulighed for at trække udgifter til motion fra i skat. I en rundspørge svarer godt en tredjedel, at de vil bruge fradraget til at motionere mere. SMVdanmark roser, at det nu bliver billigere at være fysisk aktiv.
Ny undersøgelse: Hver ottende virksomhed frygter for sin overlevelse ved kortere momsfrist11.11.2026 16:23:42 CET | Pressemeddelelse
13 pct. af virksomhederne vurderer, at regeringens forslag om at forkorte momsfristen fra 60 til 20 dage vil true deres overlevelse. Samtidig er hele 77 pct. bekymrede for ændringen, viser en ny undersøgelse fra SMVdanmark, der offentliggøres, netop som regeringen er ved at lægge sidste hånd på en skatteaftale.
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum