Finans Danmark

Høringssvar til lovforslag om blandt andet tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet

Del

Finans Danmark har afgivet et høringssvar til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Lovforslaget vedrører nedlæggelse af flere råd på Beskæftigelsesministeriets område – Arbejdsmiljøråd, Beskæftigelsesråd og Regionale Råd, som i dag rådgiver Beskæftigelsesministeren om blandt andet arbejdsmiljø og beskæftigelsesområdet – og i stedet oprette ét samlende Arbejdsmarkedsråd, som har til opgave at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

Finans Danmark støtter overordnet målet om at forenkle, smidiggøre og spare ressourcer, hvor det er muligt og giver mening. Samtidig påpeger vi vigtigheden af at bevare en balance mellem statslige ressourcebesparelser og muligheden for, at de enkelte fagområder bliver hørt i et nyt fagligt set bredt Arbejdsmarkedsråd. Vi fremhæver, at arbejdsmiljø og forebyggelse på virksomhederne – efter Finans Danmarks vurdering – rent fagligt adskiller sig væsentligt fra beskæftigelsespolitikken i bred forstand. 

Inddragelse af Parterne
Beskæftigelsesministeren bemyndiges i lovforslaget til at fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver og sammensætning m.v. Desuden skal der fastsættes nærmere regler om, hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.

Finans Danmark fremhæver vigtigheden af, at alle hovedorganisationer, herunder Finans Danmark/Arbejdsgiver, bliver repræsenteret i Arbejdsmarkedsrådet.

Finans Danmark ønsker fortsat at have medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og at forsætte med at tage et medansvar for rådgivningen af ministeren - også på den bredere beskæftigelsespolitiske indsats. Desuden sikrer vores repræsentation i det kommende Arbejdsmarkedsråd, at vi som hidtil bliver hørt ved nye bekendtgørelser og ændringer på arbejdsmiljøområdet. I modsat fald vil det være et principielt brud på den hidtidige partsrepræsentation i Arbejdsmiljørådet og vil stille én branche ringer end andre.

Vejledninger på Arbejdsmiljørådet
Finans Danmark understreger, at parternes inddragelse ved udarbejdelsen af arbejdsmiljøvejledninger bør fastholdes. Vejledningerne er essentielle for at sikre forståelse og korrekt anvendelse af arbejdsmiljølovgivningen, og de udgør i dag en stor del af retskilderne på arbejdsmiljøområdet.

Økonomiske Midler
En del af Arbejdsmiljørådets virke er finansieret via indtægter fra det selvfinansierende kredsløb i regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats. Finans Danmark støtter, at disse midler omfordeles til øvrige formål i regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats – herunder til Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø.

Læs hele høringssvaret

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

www.finansdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Arbejdsgivere og arbejdstagere advarer: Forkortelse af finansbacheloruddannelsen må ikke forringe kvaliteten8.10.2024 14:09:08 CEST | Pressemeddelelse

Der er positive takter i regeringens uddannelsesreform, men planerne om at forkorte professionsbacheloruddannelserne risikerer at gå ud over den meget velfungerende finansbacheloruddannelse, som der en stigende efterspørgsel på fra både de studerende og erhvervslivet. Det må ikke gå ud over kvalitet og videreuddannelsesmuligheder, lyder det fra organisationer på tværs af det finansielle område.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye