Finans Danmark

Største interesse for boligkøb i to år

Del

Danskernes interesse for at købe ny bolig har været stigende siden årets begyndelse. I september måned blev der indhentet 29 pct. flere lånetilbud til køb af ejerbolig eller sommerhus end på samme tidspunkt sidste år. Antallet af indhentede lånetilbud til køb af ejerboliger og sommerhuse er derfor nu på det højeste niveau siden juni 2022. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.

Danskernes lyst til at købe bolig har været stigende hen over året. I september måned indhentede danskerne 5.429 lånetilbud til køb af ejerboliger og sommerhuse. Det er en stigning på 29 pct. sammenlignet med samme måned året før. Sidste gang danskernes interesse for boligkøb var på dette niveau, var tilbage i juni måned 2022.

”På tværs af alle landsdele har vi oplevet en markant stigning i antallet af lånetilbud til boligkøb i forhold til sidste år. Faktisk ser vi samlet på landsplan den højeste interesse for at købe en ny ejerbolig eller sommerhus i to år,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, og fortsætter:

”Den høje og stigende interesse for ejerboliger og sommerhuse understøttes af det seneste års stabile inflation, fortsat lav ledighed og de lønstigninger, som har givet mange danskere flere penge mellem hænderne. Derudover kan de faldende renter også være med til at øge interessen for boligkøb hos danskerne.”

Boligejerne føler sig godt informeret af deres låneudbyder i forbindelse med lånetilbud

Når danske boligejere indhenter et lånetilbud hos deres realkreditudbyder, enten til boligkøb eller andre formål, føler knap 9 ud af 10 danskere sig i høj grad, godt eller tilstrækkeligt informeret om det realkreditlån, de har fået tilbudt.  Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Finans Danmark.

”Det er positivt, at så mange af boligejerne generelt er tilfredse med informationen om deres lånetilbud. Det skyldes ikke mindst det gode arbejde, som foregår hver eneste dag ude hos rådgiverne i institutterne,” siger Peter Jayaswal og forsætter:

”Dog ser vi stadig en lille del, som ikke føler sig tilstrækkeligt informeret. Jeg kan kun anbefale, at hvis man savner information, eller hvis man er usikker på, hvad der bedst kan betale sig, bør man altid kontakte sit penge- eller realkreditinstitut og høre mere om sit tilbud og sine muligheder.”

Læs hele nyheden her

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

www.finansdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Arbejdsgivere og arbejdstagere advarer: Forkortelse af finansbacheloruddannelsen må ikke forringe kvaliteten8.10.2024 14:09:08 CEST | Pressemeddelelse

Der er positive takter i regeringens uddannelsesreform, men planerne om at forkorte professionsbacheloruddannelserne risikerer at gå ud over den meget velfungerende finansbacheloruddannelse, som der en stigende efterspørgsel på fra både de studerende og erhvervslivet. Det må ikke gå ud over kvalitet og videreuddannelsesmuligheder, lyder det fra organisationer på tværs af det finansielle område.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye