Flere men rekorddyre huse til salg
9.10.2024 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Nu er der både gode og mindre gode nyheder for dem, der er i markedet for et nyt hus. Den gode nyhed er, at der er flere huse at vælge imellem sammenlignet med sidste år. Den mindre gode nyhed er, at husene er blevet dyrere. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Ved udgangen af september var der 34.222 parcel- og rækkehuse til salg landet over. Det er omkring 14 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Priserne, som huse annonceres til, er på landsplan de højeste nogensinde. Et typisk hus på 140 kvm. står nu til salg til 2,9 mio. kr., det er godt 100.000 kr. mere end for et år siden.
”For danskere på husjagt er det positivt, at der er kommet flere valgmuligheder, og vi skal faktisk tilbage til efteråret 2019 for at finde et tidspunkt, hvor der var flere huse til salg end nu. Sælgerne forlanger højere priser, men som køber, kan man glæde sig over, at renterne er faldet. Skal man låne til sit boligkøb, er det nu billigere end tidligere,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Godt tre ud af ti boligejerne forventer stigende priser
I en ny Epinion-undersøgelse, foretaget for Finans Danmark, har vi spurgt boligejerne til deres forventninger til prisudviklingen på deres bolig. Hver anden boligejer svarer, at de forventer uændrede boligpriser det kommende år. Lidt flere end tre ud af ti boligejere forventer, at boligpriserne vil stige.
”I går udkom en ny vismandsrapport fra De Økonomiske Råd, og her vurderer de økonomiske vismænd, at der er potentiale for yderligere prisfremgang på boligmarkedet. Det stemmer nogenlunde overens med boligejernes egne forventninger, selvom mange boligejere forventer uændrede priser. Sælgerne af huse er generelt optimistiske, når de sætter udbudsprisen på deres hus. Men der skal som bekendt to parter til en handel, og med de højeste udbudspriser på huse nogensinde, bliver det interessant at se, om køberne også er med på, at priserne skal stige det kommende år,” siger Peter Jayaswal.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Boligmarkedet i forårshumør: Flere huse til salg til højere priser11.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for april 2026.
Finans Danmark får ny konstitueret formand8.5.2026 18:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Koncerndirektør i Nykredit Michael Rasmussen har valgt at trække sig som formand for Finans Danmarks bestyrelse. Carsten Egeriis, CEO i Danske Bank, udpeges som ny konstitueret formand for bestyrelsen.
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 2. halvår 20261.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 2. halvår 2026.
Danskerne er historisk gode til at betale deres terminsydelser på boliglån til tiden29.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Udlån til boligkøb og omlægninger ligger fortsat højt21.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første kvartal fik boligejerne nye lån for knap 92,6 mia. kr. Det er en stigning på godt 12,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Udviklingen er både drevet af nye lån til boligkøb og til omlægninger og tillægslån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum