Finans Danmark

Kinesisk aktiespurt sikrer tocifrede afkast i alle aktiekategorier

Del

Meldinger om økonomisk stimulans i Kina sendte de kinatunge emerging markets aktiefonde ud i overhalingsbanen med et gennemsnitligt månedsafkast på mere end 5 pct. i september. Med de store stigninger har alle kategorier af aktiefonde ved udgangen af september leveret mindst 10 pct. i afkast i 2024.

Kinatunge aktiefonde har afkastmæssigt haltet efter aktiefondene på de mere udviklede markeder i blandt andet USA og Europa de seneste år. I september oplevede de kinesiske aktier dog en regulær spurt, og det gav medvind til investeringsfondene i kategorien ”Aktier Emerging Markets”, der i gennemsnit leverede et månedsafkast på 5,2 pct. Til sammenligning var det gennemsnitlige månedsafkast på 0,9 pct i den bredeste kategori af aktiefonde, ”Aktier Globale”.

”Emerging markets aktier har som kategori været udfordret de seneste år. Det skyldes blandt andet, at investorerne har været tilbageholdende med at investere i Kina, som har kæmpet med både et presset boligmarked og stigende geopolitisk uro. I september tog markederne dog positivt imod meldingerne om økonomiske stimuli i Kina. Det har betydet, at emerging markets aktierne har vundet noget af det tabte tilbage, når deres afkast sammenlignes med de mere udviklede aktiemarkeder i bl.a. USA og Europa,” siger investeringschef Kåre Valgreen, Investering & Opsparing i Finans Danmark og fortsætter:

”For investorerne er udviklingen i emerging markets aktier de seneste år en påmindelse om, at mindre udviklede aktiemarkeder typisk er mere risikable end bl.a. de amerikanske og europæiske aktiemarkeder. Der kan især være en større politisk risiko forbundet med investeringer i emerging markets aktier, og det skal man som investor være opmærksom på. At afkastene varierer mellem de forskellige geografiske områder, giver dog også muligheder. Man kan nemlig opnå en diversifikationseffekt, hvis man spreder sine investeringer ud på flere forskellige markeder, og det kan sænke den samlede risiko i ens portefølje.” 

Tocifrede afkast over hele linjen

Med opturen i emerging markets aktierne nåede investeringsfondene samtidig en milepæl, da alle kategorier af aktiefonde havde leveret et tocifret afkast i 2024 ved udgangen af september.

”2024 har indtil videre været et rigtig godt investeringsår, og det ser vi også på aktiefondenes afkast. Størrelsen på opturen afhænger som altid af, hvilke geografiske områder vi kigger på. At alle kategorier af aktiefonde foreløbigt har leveret et afkast på minimum 10 pct. i 2024, cementerer dog, at den positive udvikling har været godt spredt ud rent geografisk,” siger Kåre Valgreen.

Læs hele nyheden her

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

www.finansdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Arbejdsgivere og arbejdstagere advarer: Forkortelse af finansbacheloruddannelsen må ikke forringe kvaliteten8.10.2024 14:09:08 CEST | Pressemeddelelse

Der er positive takter i regeringens uddannelsesreform, men planerne om at forkorte professionsbacheloruddannelserne risikerer at gå ud over den meget velfungerende finansbacheloruddannelse, som der en stigende efterspørgsel på fra både de studerende og erhvervslivet. Det må ikke gå ud over kvalitet og videreuddannelsesmuligheder, lyder det fra organisationer på tværs af det finansielle område.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye