Rekordmange udrykninger til vildt vejr: Langt fra alle sjællandske kommuner er lige hårdt ramt
De kommunale beredskaber havde sidste år rekordmange udrykninger som følge af vejrhændelser. Stor forskel kommunerne imellem. Den markante stigning i udrykninger til vildt vejr viser stort behov for at styrke de kommunale beredskaber, siger fagforeningen FOA.

Klimaforandringerne stikker af, og det udfordrer særligt de kommunale beredskaber.
Sidste år rykkede de kommunale beredskaber nemlig ud til et historisk højt antal storme, orkaner, oversvømmelser og andre vejrhændelser. Det viser tal fra Beredskabsstyrelsen, som Fagbladet FOA har analyseret.
”Klimaforandringerne giver allerede nu et voldsommere vejr i Danmark, og presser borgerne og beredskaberne. Når træerne vælter og vandet står os til knæene, er det de kommunale beredskaber, der rykker ud. Nogle kommuner er tydeligvis hårdere ramt end andre, og derfor er det afgørende, at de får de ressourcer, der skal til, for at takle den nye situation. Danmark bruger færre penge på beredskabet pr. indbygger end de fleste lande vi sammenligner os med, og vi kan se på de stigende udrykningstal, at der er behov for at prioritere området højere,” siger Thomas Brücker, sektorformand i FOA, der organiserer ansatte i beredskabet.
Det er dog langt fra alle kommuner i Region Sjælland, der har brugt lige mange ressourcer på at sende deres beredskab ud i stormvejret.
Det er Roskilde Kommune, der med 13 udrykninger har haft mest travlt i 2023. Det er 9 udrykninger mere for kommunen end i 2016. I toppen ligger også Faxe Kommune med 10 udrykninger og Lejre Kommune med 7 udrykninger.
I bunden af listen ligger Odsherred og Ringsted Kommuner, som havde henholdsvis nul udrykninger med deres beredskaber til hændelser relateret til vejr sidste år.
Stor forskel mellem regionerne
Sidste år var der 597 vejrrelaterede udrykninger på landsplan. Det er mere end en fordobling i forhold til antallet i 2021.
Der er dog stor forskel på, hvor i landet de kommunale beredskaber havde flest udrykninger relateret til vejr.
Med 70 vejrrelaterede udrykninger sidste år var region Sjælland for eksempel langt mere udfordret end Region Nordjylland, der kun havde 11 udrykninger. Det er dog langt fra lige så mange som Region H, der havde 219 udrykninger og Region Syddanmark, der havde 198.
”Det stigende antal klimahændelser kræver mange ekstra hænder, hvis de kommunale beredskaber skal kunne hjælpe borgerne. Her er det oplagt, at de 10.000 kommunale tekniske servicemedarbejdere inddrages i arbejdet. Det er en kæmpe uudnyttet ressource, som kan sættes ind under de store klimahændelser,” siger Thomas Brücker.
Det er typisk storm og orkan, der er skyld i udrykninger relateret til vejret. På landsplan var det årsagen til 330 ud af de 597 udrykninger i 2023.
Nøgleord
Kontakter
Thomas BrückerSektorformand
46 97 23 02
Vedhæftede filer
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Mona Striib: Når økonomien strutter af sundhed, skal vi sikre velfærden23.6.2025 13:11:52 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen opskriver det finanspolitiske råderum med rekordbeløb. Nu må det være slut med krav om nedskæringer og selskabsskattelettelser, siger FOAs Mona Striib.
Kampen mod resistens hjælper både sundheden og økonomien11.6.2025 09:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og folketingets partier har aftalt en handlingsplan for antimikrobiel resistens. FOA kalder planen et vigtigt skridt for folkesundheden.
FOA roser økonomiaftale med regionerne: Tiltrængt økonomisk løft til sundhedsvæsenet28.5.2025 14:41:10 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har netop præsenteret aftalen om regionernes økonomi i 2026. Aftalen bliver kaldt både god og nødvendig af fagforbundet FOA.
FOA: God økonomiaftale sikrer velfærden27.5.2025 13:48:11 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har landet en økonomiaftale for 2026. Pengene til velfærd og daglig drift hæves med 3,2 milliarder kroner. Fagforeningen FOA tager positivt imod aftalen.
Allerede inden økonomiaftale er kommuner på sparekurs26.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt i forhandlingerne om næste års økonomi for kommunerne viser ny Megafon-rundspørge, at seks ud af ti økonomichefer i kommunerne frygter, at de ikke kan leve op til forventningerne i den nye ældrelov. Et økonomisk løft er bydende nødvendigt, lyder det fra fagforbundet FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum