Flere overlevende pattegrise: Mindre kuld er en løsning
22,4 procent af de pattegrise, som undfanges i Danmark, dør inden eller få uger efter fødslen. En løsning kan være at bruge søer, som får færre grise, men det koster, lyder det fra forskere på Aarhus Universitet.

”Hvis man ønsker en lavere dødelighed blandt pattegrisene, anbefaler jeg, at man bruger søer, som får færre og større pattegrise”.
Sådan lyder budskabet fra lektor ved Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab Hanne Kongsted.
I 2023 døde 22,4 procent af alle pattegrise, som blev undfanget i Danmark inden de blev fravænnet - langt de fleste i løbet af deres første levedage.
Det ønsker et bredt flertal i Folketinget med dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene” at lave om på. Et af aftalens punkter er, at ”der er behov for at identificere mulige løsninger til en højere overlevelse for pattegrise, herunder muligheden for at anvende mere robuste avlslinjer samt managementinitiativer”.
Fødevarestyrelsen har i den forbindelse bedt en række aktører om inputs til mulige løsninger. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har netop afleveret rapporten ’Tiltag som kan forbedre pattegriseoverlevelsen’ med bidrag fra Aarhus Universitets forskere. De øvrige bidrag fra andre aktører danner ikke baggrund for denne besvarelse.
En økonomisk afvejning
En af udfordringerne i dagens svineproduktion er, at søerne er avlet til at føde rigtigt mange grise. Jo større kuld, jo mindre pattegrise, og jo dårligere chancer for overlevelse, forklarer Hanne Kongsted.
”En del grise vejer kun 7-800 gram ved fødsel. De kan ikke overleve uden rigtigt meget hjælp og underafkøles nemt ved fødslen. Ofte når de slet ikke frem til patterne, og hvis de gør, klarer de sig ikke i konkurrencen med de større søskende”, siger hun.
Dertil kommer, at søerne i mange tilfælde får flere grise, end de har patter. Det gør det svært for de mindste at få råmælk og næring nok. I dag er det derfor i høj grad medarbejderne i staldene og ikke søerne, der passer og holder liv i grisene, for søernes produktivitet overskygger deres pasningsevne.
Udfordringen er, at det i dag kan betale sig rent økonomisk at få store kuld og leve med det tab af pattegrise, som det medfører.
"Det er virkeligheden i mange svinestalde i dag, selvom det ikke er sjovt for de medarbejdere, der skal håndtere de mange døde grise".
Undervægtige grise er krævende
Fortsætter man med de højproduktive søer og store kuld af pattegrise, hvoraf mange er undervægtige, skal alle midler i brug, hvis man vil forbedre overlevelsen.
Rapporten peger på en række tiltag: fødselsovervågning 24-7 og fødselshjælp til soen, når der er behov for det. Desuden ekstra varme til pattegrisene, ”split suckling”, hvor man hjælper alle pattegrisene med skiftevis at komme til patterne med råmælk samt brug af ammesøer og mælkeanlæg.
”De ting, vi kan pege på, er ikke breaking news. Det er ting, man har kæmpet med i mange år, når man prøver at få de mange og små pattegrise til at overleve”, siger Hanne Kongsted.
Hun understreger, at det store og komplekse arbejde med de mindste grise i mange tilfælde vil kræve et løft af kompetencerne og udvidede arbejdstider hos medarbejderne i staldene.
Avlsselskaber kan forbedre overlevelse
Vender man blikket mod mulighederne for fremadrettet at avle, så flere pattegrise overlever, er der ifølge seniorforsker ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning Ole Fredslund Christensen tre genetiske komponenter at forholde sig til: Pattegrisens egen genetik, soens genetiske evne til at føde levedygtige grise, og soens genetiske evne til at passe de små grise.
”Man kan godt få flere overlevende pattegrise gennem genetisk selektion. I så fald skal alle disse tre komponenter prioriteres hos avlsselskaberne, siger han og fortsætter:
”Ellers risikerer man, at andre hensyn kommer til at overskygge overlevelsen”.
Alle de nævnte tiltag – både kuldstørrelse, tiltag i stalden og avl - behandles i rapporten ’Tiltag som kan forbedre pattegriseoverlevelsen’. Den er udarbejdet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug som led i den ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsrådgivning”, der er indgået mellem Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Aarhus Universitet.
|
Supplerende oplysninger |
|
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. For mere information se deklarering i databladet i følgende: Tiltag som kan forbedre pattegriseoverlevelsen |
Kontakter
Jesper EmborgKommunikationschefDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Faculty of Technical Sciences
Tlf:61220291je@dca.au.dkIda Brems SørensenDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet
Tlf:93508230ib@dca.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fødevaregiganter skjuler de største miljøsynder18.12.2025 10:35:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet afslører, at verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, mens de mest alvorlige miljøpåvirkninger, som kvælstofforurening og biodiversitetstab, næsten ignoreres. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.
Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler17.12.2025 14:20:13 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.
Manden med hænderne i jorden og Europas jord i tankerne17.12.2025 09:42:49 CET | Pressemeddelelse
Professor Mogens H. Greve skal gøre EU’s nye jordlov, The Soil Monitoring Law, som netop er offentliggjort i EU’s Official Journal, levende i Danmark. Det handler ikke kun om målinger og indikatorer, men om en fælles fremtid med sundere jord.
Europas fødevare-klimamærker mangler fælles sprog baseret på livscyklusvurdering.16.12.2025 13:34:40 CET | Pressemeddelelse
De mange klimamærker, der bygger på livscyklusvurdering (LCA), er sat i verden for at skabe klarhed, men ender ofte med at skabe forvirring. Årsagen er forskellige beregningsmetoder og måder at kommunikere på. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet opfordrer til hurtig harmonisering for at undgå yderligere forvirring blandt forbrugerne.
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum