Tænketank: Vismænds analyse af erhvervsuddannelser er misvisende og bygger på forældet datagrundlag

VISMANDSRAPPORT

De økonomiske vismænd tager munden for fuld i konklusionen på deres nye analyse, der undersøger samfundsværdien af, at unge påbegynder én ungdomsuddannelse frem for en anden.

Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er medlem af Det Økonomiske Råd. Analysen er en del af den nye vismandsrapport fra tirsdag.

På rapportens side 10 konkluderer vismændene, ”at der er økonomiske omkostninger for den enkelte og for den offentlige økonomi, når en ung påbegynder en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse. Ud fra analysen vil livsindkomsten falde med 1,2 mio. kr. ved dette valg.”

Men når man læser analysen, er den konklusion misvisende, og den er ikke understøttet af den bagvedliggende analyse, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

”I bedste fald har vismændene trukket konklusionen alt for hårdt op. I værste fald kan konklusionen kaldes direkte misvisende. Når man læser analysen, der ligger bag, har man svært ved at forstå, hvad der bakker påstanden op,” siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for den økonomiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vismændene får det til at lyde, som om samfundsøkonomien lider et tab, når en hvilken som helst ung vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. Men vismændene burde have skrevet tydeligere, at resultaterne fra analysen ikke omhandler alle unge. Den er udelukkende et forsøg på at estimere en kausal sammenhæng mellem uddannelsesvalg og indkomst for en udefineret gruppe af unge ”på vippen”. Og vi mener i øvrigt at forsøget på at etablere en kausal sammenhæng mislykkes,” siger Michael Rosholm.

Forældet datagrundlag
Analysen er en undersøgelse af uddannelsesvalg blandt personer, der afsluttede folkeskolen mellem 1987 og 2003, og den uddannelse og det indkomstniveau de senere hen fik.

”Analysen er slet ikke relevant i en nutidig kontekst. Den bygger på et forældet datagrundlag. De personer, der indgår i analysen, afsluttede deres ungdomsuddannelse for flere årtier siden. Siden er der gennemført store reformer for både erhvervsuddannelser og gymnasier, og søgningen mod henholdsvis gymnasier og erhvervsuddannelser var markant anderledes, end den er i dag. Blandt de unge, der går i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, er det i dag knap fire ud af fem, der starter på en gymnasial uddannelse. I slutningen af 1980’erne var det cirka halvdelen,” siger Michael Rosholm

”I bedste fald giver analysen et indblik i nogle historiske forhold, men kan slet ikke bruges til at kvalificere unges valg af ungdomsuddannelse i 2024,” siger Michael Rosholm.

Hvem er de ”unge på vippen”?
Hele analysen bygger på en gruppe af unge som beskrives som at være ”på vippen”. Men analysen indeholder ikke en nærmere definition af, hvem de ”unge på vippen” er, hvor mange de er, og hvad der karakteriserer dem.

”Det er en meget problematisk analyse. For det første betragter den en ubeskrevet gruppe af unge ”på vippen”.  For det andet er de unge, som i dag er ”på vippen”, nogle andre, end de var i 90’erne. For det tredje er der tale om en helt anden vippe, fordi ungdomsuddannelserne har undergået store forandringer. Og så er der en række alvorlige metodemæssige udfordringer,” siger Michael Rosholm.

”Vismændene konkluderer, at unge ”på vippen” klarer sig mærkbart dårligere, hvis de tager en erhvervsuddannelse og ikke en gymnasial uddannelse. Den konklusion mener vi ikke analysen giver dækning for,” siger Michael Rosholm.

Læs AE’s samlede kommentarer til vismandsrapporten her

Undervurderer Finansministeriet prisen for lempelser af selskabsskat?

Vismændene mener, at Finansministeriet bør opjustere det finanspolitiske råderum frem mod 2030, hvilket kan tilskrives opdaterede skøn for blandt andet PAL-skat, aktieindkomstskat og selskabsskat.

Det opdaterede skøn for selskabsskatten bygger på et opdateret og nyere datagrundlag, men også på en ny regnemetode, som vismændene anvender.

Når Finansministeriet beregner provenuvirkninger af selskabsskat, tager ministeriet udgangspunkt i virksomhedernes bruttoværditilvækst. Men vismændene mener, at man i stedet bør tage udgangspunkt i virksomhedernes bruttooverskud, der fanger, at der er sket et strukturelt fald i lønkvoten, blandt andet som følge af fabriksløs produktion i udlandet.

”Vismændene har fået øje på, at en mindre del af virksomhedernes værditilvækst går til lønninger og en højere del går til virksomhedsejere. Historisk har man antaget at en fast andel af virksomhedernes værditilvækst blev betalt i selskabsskat, men da det ikke længere er tilfældet, så virker det ret logisk at justere regnereglerne derefter. Hvis Finansministeriet ikke reviderer sin regnemetode, risikerer man blandt andet at undervurdere prisen for at sænke selskabsskatten, og det har politisk betydning,” siger Michael Rosholm.

Andre udvalgte pointer fra AE’s kommentarer til vismandsrapporten:

• Opstramning af finanspolitikken er unødvendig
• Et vist pres på arbejdsmarkedet er godt og skaber et øget udbud
• Der bør være konsistens i Finansministeriets regneprincipper
• Uddannelsesaktivering er et dårligt sted at spare
• Finanspolitisk holdbarhed er opjusteret, men indeholder fortsat pessimistiske forudsætninger
• Lavere fertilitet er hverken et problem for samfundsøkonomien eller de offentlige finanser
• Fortsat råd til at lempe indekseringen af pensionsalderen

Læs AE’s samlede kommentarer til vismandsrapporten her