Ester Baiget modtager prisen som Årets Erhvervsprofil 2024
En professionel jury har sammen med PwC valgt at tildele prisen som Årets Erhvervsprofil 2024 til Ester Baiget for sit bemærkelsesværdige lederskab under en af Danmarkshistoriens største fusioner.

Som øverste leder af Novozymes har Ester Baiget stået i spidsen for sammenlægningen af to C25-virksomheder, Novozymes og Chr. Hansen, hvilket har resulteret i dannelsen af det nye selskab Novonesis. Fusionen er ikke blot et modigt skridt, men har også skabt et stærkt og ledende selskab inden for Biosolutions-industrien.
"Ester Baiget har vist ekstraordinær handlekraft og mod ved at tage ansvar for denne komplekse sammenlægning," udtaler juryen og fortsætter:
"Hun har sammensat et nyt team, truffet væsentlige beslutninger og positioneret Novonesis til den næste fase i sin udvikling. Hendes evne til at navigere i et vanskeligt farvand og samtidig drive forretningen fremad er imponerende."
Stærkt personligt lederskab
Juryen fremhæver desuden, at opgaven med at gennemføre sammenlægningen har været omfattende, og Ester Baigets personlige lederskab og engagement har været afgørende for at skabe en stærk dansk biosolutions-koncern. Hun har gjort en tydelig, positiv forskel for dansk erhvervsliv, og det bør anerkendes.
Som en dynamisk og visionær leder har Ester Baiget vist evnen til at holde fast og engagere sit hold efter fusionen for at sikre en succesfuld integration.
"Hun har formået at samle folk om et fælles formål og udvist diplomatiske evner, der har sikret et stærkt samarbejde og effektiv interessenthåndtering," lyder det videre fra juryen.
I spidsen for 10.000 medarbejdere
Ester Baiget er i dag en af Danmarks mest indflydelsesrige topchefer og står i spidsen for ca. 10.000 medarbejdere. Under hendes ledelse har Novonesis opnået en samlet omsætning på ca. 3,7 mia. euro, svarende til godt 27 mia. kr. Biosolutions-koncernen forventer i år en organisk vækst på 5.7 % og en justeret EBITDA-margin på omkring 35 %.
"Esther Baiget er en moderne leder, en dygtig kommunikator og en fremragende debattør, som har markeret sig overbevisende i den offentlige debat om emner som bæredygtighed og diversitet. Sidstnævnte afspejler hendes tilgang og tankesæt som leder i det hele taget," understreger juryen og fortsætter:
"Hun går foran i den grønne omstilling og har som toneangivende stemme i klimadebatten bl.a. spillet en central rolle som forperson for 100 danske virksomhedsledere, der forud for COP28 sendte et åbent brev til verdens regeringschefer med opfordring til at understøtte den grønne omstilling."
Om prisen
PwC uddeler i samarbejde med en professionel jury prisen ‘Årets Erhvervsprofil’. Prisen kan gå til en person, en samlet direktion eller bestyrelse, som:
-
Har gjort en tydelig positiv forskel for dansk erhvervsliv og samfundet/offentligheden.
-
Går foran i forhold til væsentlige områder som f.eks. diversitet, bæredygtighed og digitalisering.
-
Viser handlekraft, mod og er en rollemodel.
-
Markerer sig i den offentlige debat for året på relevante erhvervsemner og er en god kommunikator.
-
Skaber synlige resultater for sin(e) virksomhed(er) - indenfor ledelse og/eller værdiskabelse.
-
Er i stand til at samle folk om et formål/en opgave og komme i mål med fokus på samarbejde, interessenthåndtering, diplomatiske evner.
Juryens medlemmer
- Anne Broeng, bestyrelsesformand for Velliv og bestyrelsesmedlem for NNIT, m.fl.
- Henrik Poulsen, bestyrelsesformand for Carlsberg Group m.fl.
- Jeppe Christiansen, CEO for Maj Invest og bestyrelsesmedlem
- Jørgen Jensen, bestyrelsesformand for 3shape, Ambu og Velux
- Kim Fausing, President & CEO for Danfoss og prismodtager 2023
- Marianne Wiinholt, Group CFO hos WSAudiology og bestyrelsesmedlem hos Coloplast og Norsk Hydro
- Pernille Erenbjerg, professionelt bestyrelsesmedlem
- Søren Skou, professionel bestyrelsesformand.
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Ny dom sætter fokus på forældrekøb: Risiko for skattemæssige konsekvenser ved overdragelse til børn11.7.2025 08:10:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny byretsdom føjer sig til rækken af sager, hvor skattemyndighederne har underkendt salgsprisen ved overdragelse af en forældrekøbslejlighed til et barn. Dommen understreger vigtigheden af at tænke sig grundigt om – og søge rådgivning – før man overdrager en bolig i familien.
PwC advarer: Sommeren er højsæson for direktørsvindel10.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren er over os, udnytter kriminelle årstiden til at slå til med sofistikeret direktørsvindel. Ifølge PwC er phishing, e-mailkompromittering og brug af deepfakes blandt den mest udbredte form for kriminalitet – og det kan koste virksomheder dyrt.
Hackere holder ikke ferie, bare fordi du gør: Sådan kan virksomheder beskytte sig7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemmere at bryde ind, når der ikke er nogen hjemme – det gælder både dit hjem og dine digitale enheder. PwC’s ekspert i cybersikkerhed opfordrer virksomheder til at genopfriske de gode råd til cybersikkerhed inden sommerferien.
7 ud af 10 erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrig3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af danske erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrigen, og over halvdelen forventer allerede en negativ effekt på virksomhedens profitabilitet i de kommende 12 måneder som følge af de ændrede toldsatser. Usikkerheden holder mange tilbage, men enkelte virksomheder handler og tilpasser sig den nye virkelighed, viser en ny pulsmåling fra PwC.
Stor stigning i efterspørgsel efter AI-kompetencer på det danske arbejdsmarked2.7.2025 09:50:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen efter AI-kompetencer på det danske jobmarked stiger kraftigt. Således er antallet af danske jobopslag med krav om AI-kompetencer steget fra blot 263 jobopslag i 2018 til 23.000 i 2024. Det viser PwC’s AI Jobs Barometer 2025, som understreger AI's hastige indtog i en bred vifte af sektorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum