Dannelsen står ved en skæbnesvanger skillevej

I en tid præget af hastige forandringer og stigende pres på uddannelsessystemet, er det vigtigere end nogensinde at genopdage og værdsætte dannelsens grundlæggende elementer: dyden, friheden og kritikken. Disse elementer er blevet gemt af vejen til fordel for mål, tests og krav til både elever i folkeskolen og studerende på højere uddannelser. Uddannelsesreformerne har siden år 2000 kun haft fokus på, at de studerende hurtigt og effektivt skal blive klar til arbejdsmarkedet, ikke på at de tilegner sig den dybe viden og dannelse, samfundet har brug for.

“Det er en afgrundsdyb fejl, at dannelsen er blevet erstattet af teknokratiske mål,” forklarer Thomas Aastrup Rømer, der er seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt. I notatet påpeger han behovet for at revitalisere dannelsens traditioner og sørge for, at uddannelsesinstitutioner igen bliver stedet, der giver rum for dyb refleksion og menneskelig udvikling.

Den traditionelle dannelsesforståelse må genfindes og prioriteres for at sikre et åbent og demokratisk samfund.

“Dannelse handler ikke blot om overførsel af viden. Det er en proces, der former hele mennesker, så de kan navigere i verden med moralsk ansvarlighed og kritisk tænkning,” udtaler Rømer.

Han fremhæver, at vi skal genoplive diskussionen om dannelse og dens historiske rødder, da vi står over for en grundlæggende udfordring og skillevej i forholdet mellem fortid og fremtid.

Notatet betoner væsentligheden af behovet for, at uddannelsesinstitutioner ikke blot fokuserer på at skabe arbejdsdygtige individer, men også på at forme hele mennesker, der kan tænke kritisk og opleve en meningsfuld tilknytning til verden.

“Uddannelsessystemet skal finde sin vej tilbage til en humanistisk dannelse, der værner om dyden, friheden og kritikken. Uden disse elementer risikerer vi en uddannelseskultur præget af overfladiske normer, identitetspolitik og politisk populisme, der kun defineres via begrebet arbejdsudbud," forklarer Thomas Aastrup Rømer.

Han peger på et aktuelt eksempel i form af Mattias Tesfayes forslag til reformer af ungdomsuddannelserne. Disse reformer kan potentielt gøre ungdomsuddannelserne til et produktionssted for arbejdskraft, hvilket kan få afgørende indflydelse på dannelsen – eller tabet af den.

Rømers notat understreger derfor også nødvendigheden af yderligere undersøgelser af dannelsesbegrebets forfald i pædagogiske institutioner. Uden disse refleksioner risikerer vi at miste det fundament, der er afgørende for både individuelt og samfundsmæssigt udviklingspotentiale.

”Det er kun med et stærkt fokus på dannelse, at vi kan fremme tænkende, engagerede og kritiske studerende og borgere i vores samfund Det er i det hele taget afgørende for at sikre et reflekteret og pluralistisk demokrati, der værner om frie institutioner. Det er den vej, vi skal vælge,” konkluderer tænketankens seniorrådgiver.

Hele notatet kan læses hos Tænketanken Prospekt:
https://www.taenketankenprospekt.dk/2024/09/30/dannelse-er-vendt-tilbage-men-hvad-betyder-det/