Elever fra Hjalleseskolen skaber mikroskov
Den 4. oktober planter elever fra Hjalleseskolen en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov tæt på skolen i Hjallese ved Odense. Plantningen finder sted i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU og har til formål at øge børn og unges naturforståelse og fremme grønne områder i danske byer.
På fredag vil omkring 70 elever fra 6. klasse plante mellem 300 til 400 træer og buske i en ny mikroskov i Hjallese. Mikroskoven, der er designet af 2030skov fra Omstilling Nu til området, kommer til at indeholde 17 forskellige arter, herunder både små buske og træer som vilde æbler og egetræer. Skoven bliver indhegnet med robiniepæle og hasselhegn.
Et læringsrum i naturen
Bag initiativet står Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, og netværksorganisationen Omstilling NU. Siden oktober 2020 har burgerkæden erstattet legetøjet i børnemenuerne med løftet om at plante træer. Indtil videre har det resulteret i 432.216 træer plantet i danske folkeskove i samarbejde med Growing Trees Network og nu snart 10 mikroskove, også kaldet lommeskove, i danske byer i samarbejde med Omstilling Nu og lokale skoler.
”Når børnene deltager aktivt i plantningen af det nye skovområde, får de en dybere forståelse for naturen og er selv med til at skabe et grønt undervisningsrum til fremtiden. Det mener vi, er leg og læring på et andet og mere meningsfuldt niveau end at uddele en masse - i bund og grund ligegyldigt - legetøj med børnemenuerne,” siger Jens Broch, administrerende direktør for Sunset Boulevard.
Styrker naturforståelsen
Benjamin Bosman Eg, projektleder for 2030Skov hos Omstilling NU så gerne, at alle børn og unge i landet fik mulighed for at plante et træ i deres skoletid, fordi det fremmer naturdannelsen og dermed beskyttelsen af naturen:
"Det, at plante træer i skoletiden, giver børn og unge en praktisk indsigt i naturens dynamik. Mikroskove fungerer som små, selvstændige økosystemer, der både kan være en del af undervisningen og styrke børnenes relation til naturen. Med plantningen i Hjallese sætter vi fokus på naturens værdi og engagerer de unge som fremtidige naturbeskyttere,” siger Benjamin Bosman Eg.
Om mikroskove
Mikroskove er et nyere koncept i Danmark, mens de allerede har vundet popularitet andre steder som Sydeuropa og Holland. Den første mikroskov i Danmark blev plantet i december 2021 i Kolding, og der findes kun få mikroskove i Danmark indtil videre.
Begrebet dækker over små skove, som plantes på områder helt ned til 16 m², og som passer og udvikler sig selv efter de første 1-2 leveår. Skovene består af mindst 15-30 danske buske og træarter, alt afhængig af årstiden og området der plantes i. Planterne sættes, når de er relativt høje.
Mere information og deltagelse på dagen
Læs mere om 2030skov.dk her. Du er velkommen til at deltage på plantedagen, hvor der vil være gode muligheder for fotos og interviews.
Kontakter
Pia Tobberup
Tlf:+45 61 76 42 34presse@sunset-boulevard.dkBilleder
Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 48 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1600 medarbejdere i Danmark.
Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
I juni 2022 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret og øgede i den forbindelse effektiviteten og arbejdsglæden med en række nye værktøjer og indsatser. I januar 2023 ændrede kæden også praksis i restauranterne med et nyt mere medarbejderadfærds- og gæstefokuseret system, der har øget medarbejder- og gæstetilfredsheden.
Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Elever fra Skolen på la Cours Vej planter lokal mikroskov19.11.2024 09:31:26 CET | Pressemeddelelse
Den 22. november planter 75 elever fra Skolen på la Cours Vej en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov ved skolen på Frederiksberg. Plantningen sker i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen 2030Skov. Formålet med initiativet er at øge børn og unges naturforståelse og fremme grønne områder i danske byer.
Tre Sunset Boulevard-restauranter i Sønderjylland får ny franchisetager25.9.2024 09:32:40 CEST | Pressemeddelelse
Christopher Bansmann, 43 år og bosiddende i Odense, skal overtage ledelsen af tre Sunset Boulevard-restauranter i Sønderjylland. Første overtagelse sker den 1. oktober med restauranten i Rødekro. Med overdragelsen mener kæden at have fundet den rette til at sikre restauranternes fortsatte vækst og udvikling gennem personligt ejerskab i fremtiden.
Elever planter mikroskov i Ringsted18.9.2024 10:13:47 CEST | Pressemeddelelse
På onsdag den 25. september planter elever fra Midtsjællands Gymnasium og Kildeskolen i Ringsted en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov ved gymnasiet. Plantningen sker i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU. Formålet er at øge de unges naturforståelse og skabe flere grønne områder i byen.
Sunset Boulevard åbner drive in-restaurant i Varde21.8.2024 12:53:15 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. september åbner landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, sin første restaurant i Varde. Den nye Grab'nGo-restaurant med Drive in er baseret på take away og online bestilling og bliver beliggende på Vestre Landevej 82.
Skoleelever planter mikroskov i Roskilde21.6.2024 09:54:20 CEST | Pressemeddelelse
På torsdag den 27. juni planter eleverne fra to 5. klasser på Klostermarksskolen i Roskilde en 100m² mikroskov på et offentligt tilgængeligt område ved skolen. Plantningen sker i samarbejde med Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU. Formålet er at øge børnenes naturforståelse og skabe flere grønne områder i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum