Skolebørn planter mikroskov i Hillerød
25.11.2025 13:55:08 CET | Sunset Boulevard | Pressemeddelelse
Den 1. december planter 45 elever fra 4. og 5. klasse på Hanebjerg Skole en helt ny mikroskov på 200 m2 tæt på skolen. Skoven bliver offentligt tilgængeligt. Plantningen sker i samarbejde med Sunset Boulevard og Bevægelsen 2030Skov.

Beklædt i gummistøvler planter børnene i alt 600 træer og buske på et 200 m² stort område, bestående af 29 hjemmehørende arter, herunder fuglekirsebær, bøg, havtorn, benved og flere andre varieteter, som tilsammen skal skabe et tæt, varieret og selvbærende mini-økosystem
Et grønt undervisningsrum
Forud for plantningen har eleverne deltaget i en workshop, hvor de blev introduceret til træarter, planteteknik og naturens kredsløb af 2030Skov.
Bag initiativet står Sunset Boulevard, Danmarks største danskejede fastfoodkæde, i samarbejde med 2030Skov. Siden 2020 har kæden valgt at erstatte legetøj i børnemenuerne med træplantning – en indsats, der nu tæller mere end en halv million træer i folkeskove og en voksende række mikroskove, også kaldet lommeskove, ved skoler og institutioner i hele landet.
”Børnene får gode oplevelser med jord under neglene og en konkret forståelse af, hvordan naturen fungerer. Vi håber, at lommeskoven bliver et sted, der giver både leg, læring og stolthed, og at lokalsamfundet får et grønt rum, de kan bruge og passe på. Det giver langt mere mening end at dele legetøj ud, som alligevel ikke bliver brugt,” siger Jens Baisner, administrerende direktør hos Sunset Boulevard.
Hos 2030Skov så man gerne, at skovplantning bliver en fast del af alle skolers arbejde med natur og bæredygtighed:
”Når børnene på den måde er med til at skabe og følge et lille økosystem, får de praktisk indsigt i naturen og dens kredsløb. Det styrker deres naturforståelse og engagerer dem som kommende beskyttere af naturen,” siger forperson Benjamin Eg.
Hvad er en lommeskov?
En lommeskov er et lille, tæt skovområde, helt ned til 16 m2 kvadratmeter, plantet med 15–30 danske arter. Skoven vokser hurtigt, binder CO₂, styrker biodiversiteten og fungerer som både læringsrum og grønt samlingspunkt.
Praktisk information
• Dato: 1. december
• Tidspunkt: Plantning starter kl. 09.00 (udendørsaktiviteter ca. 9–12).
• Sted: https://maps.app.goo.gl/nqquzLi5K2pvEsoP6
• Deltagere: Elever, lokale børneinstitutioner, lokale og frivillige.
• Læs mere om projektet på 2030skov.dk
Kontakter
Pia Tobberup
Tlf:+45 61 76 42 34presse@sunset-boulevard.dkBilleder
Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 50 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere i Danmark.
Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
I juni 2022 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret og øgede i den forbindelse effektiviteten og arbejdsglæden med en række nye værktøjer og indsatser. I januar 2023 ændrede kæden også praksis i restauranterne med et nyt mere medarbejderadfærds- og gæstefokuseret system, der har øget medarbejder- og gæstetilfredsheden.
Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Sunset Boulevard sætter ny omsætningsrekord - og gør klar til næste vækstfase14.4.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, leverer endnu et rekordår på toplinjen. I 2025 voksede omsætningen med 13 procent sammenlignet med 2024. Resultatet før skat lander på -11,4 mio. kr. og afspejler strategiske prioriteringer og justeringer i 2025.
”Ja, der er oksehjerte i – og det smager virkelig godt”23.3.2026 07:10:10 CET | Pressemeddelelse
Cathrine Florian Bang, Kommerciel direktør. Den danske burgerkæde Sunset Boulevard lancerer nu en ny burger, Heart & Beef burger, hvor bøffen indeholder 20 procent oksehjerte. Kombinationen giver en mere fyldig bøf – og udfordrer den traditionelle burger.
Sunset Boulevard tager nyt stort skridt mod emballagefri dine-in17.3.2026 07:08:08 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag begynder gæsterne i landets 47 Sunset Boulevard-restauranter at få maden leveret direkte på en ny fødevaregodkendt og vaskbar bakke. Samtidig udfaser kæden bakkepapiret og reducerer årligt forbruget af engangsemballage med omkring 2,7 millioner stykker papir. Med ændringen bliver Sunset Boulevard den første større fastfoodkæde i Danmark, der går væk fra bakkepapir ved dine-in.
Nu åbner Sunset Boulevard i Hammelev24.2.2026 12:06:56 CET | Pressemeddelelse
Den 26. februar slår Sunset Boulevard dørene op til en ny restaurant i Hammelev. Restauranten får både drive-in, SunsetToGo og takeaway og bliver et oplagt stop for både lokale og forbipasserende.
Ledelsesskifte i Sunset Boulevard11.11.2025 13:26:26 CET | Pressemeddelelse
Efter otte år på posten fratræder Jens Broch som administrerende direktør for Sunset Boulevard. Han overlader roret til Jens Baisner, der hidtil har haft ansvaret for kædens restaurantdrift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



