OK vil lette rapporteringsbyrde for sine kunder
Arbejdet med at leve op til EU’s bæredygtighedsrapportering kan være en stor mundfuld for mange virksomheder. Derfor tilbyder energiselskabet OK at hjælpe erhvervskunder med at udarbejde CO₂-regnskabet – ganske gratis

I løbet af de kommende år vil mange virksomheder, grundet EU-lovkravet omkring ESG-rapportering, opleve stor dataefterspørgsel. Det gælder også mindre virksomheder, der ikke direkte er omfattet af direktivet om rapportering, men som skal kunne levere data til deres samarbejdspartnere. Det kan blive en dyr og tidskrævende proces, hvis virksomhederne ikke selv har de nødvendige ressourcer.
Med Min ESG kan virksomheder komme på forkant med EU-lovkrav
OK har besluttet at investere i udviklingen af en løsning, der kan hjælpe med at lette den byrde, det for mange er at skulle i gang med rapporteringsarbejdet.
”Min ESG er et redskab, der gør det nemt at imødekomme de nye lovkrav omkring dokumentation af nøgletal og gennemsigtighed overfor kunder,” siger Kasper Mikkelsen, ESG konsulent og Projektleder hos OK.
”Med Min ESG kan virksomheder gratis downloade et CO₂-regnskab, som de kan dele med deres samarbejdspartnere. Virksomhederne vil herefter automatisk kunne aflæse det nøjagtige CO₂-aftryk fra produkter, der er købt hos OK, mens energiforbruget fra andre leverandører kan indtastes manuelt i platformen,” uddyber Kasper Mikkelsen.
Grøn omstilling skal være målbar
Min ESG er en dataindsamlingsplatform, der ikke kun letter virksomhedernes arbejde med bæredygtighedsrapportering. Platformen er også designet til at integrere nye funktioner, så den løbende kan tilpasses udviklingen indenfor ESG.
”Platformen er udviklet med et fremtidsorienteret sigte. Min ESG skal gøre grøn omstilling målbar og skabe større bevidsthed omkring bæredygtighed. Min ESG skal ikke kun kunne dokumentere virksomheders CO₂-aftryk. Vi arbejder i øjeblikket på, at det også skal være et redskab, der kan måle virksomheders CO₂-reduktion over tid og give indsigt i mulighederne for omstilling til grønnere løsninger,” siger Kasper Mikkelsen.
Hvad er CSRD, og hvad indebærer direktivet?
- EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et rapporteringsdirektiv, som stiller krav til at store og mellemstore virksomheder i EU rapporterer deres bæredygtighedsindsatser efter fælles ESRS-standarder.
- CSRD dækker over en bred række områder, der er delt op i ESG-hovedområderne: Environment, Social og Governance.
- Virksomheder, der er omfattet af CSRD-direktivet, skal både rapportere deres egne aktiviteter og aktiviteter i deres værdikæde.
- Direktivet kan derfor også påvirke virksomheder, der på nuværende tidspunkt ikke direkte er omfattet af direktivet.
Kilde: PwC og Virksomhedsguiden
Nøgleord
Kontakter
Laura Asgeir BergKommunikationsmedarbejder
laab@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK udvider ladenetværk med ny udbudssejr31.1.2025 11:24:02 CET | Pressemeddelelse
Et nyt ladeudbud i Lyngby-Taarbæk Kommune sikrer flere OK-ladepunkter i Region Hovedstaden
Skiferie i elbil: Store forskelle i lademuligheder fra nord til syd27.1.2025 13:16:03 CET | Pressemeddelelse
Tager du nordpå i din elbil, er der stort set ingen udfordringer, når bilen skal lades. Det modsatte kan være tilfældet sydpå. Især i Italien og dele af Frankrig. Derfor er det en god idé at bruge tid på at undersøge de lokale ladeforhold, inden I tager på vinterferie i elbilen
150 OK-ladepunkter på vej i Frederiksberg Kommune24.1.2025 12:51:28 CET | Pressemeddelelse
Et nyt udbud af ladestandere til elbiler er faldet på plads i Frederiksberg Kommune. Her er OK blandt én af de vindende operatører i udbudsrunden
Invitation til første spadestik til Nordens første svanemærkede kontorhus24.1.2025 12:36:14 CET | Pressemeddelelse
Mandag 3. februar vil OK’s CEO Michael Løve og Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold (S) tage første spadestik til 'Atriumhuset' - det første kontorbyggeri i Norden, der opnår Svanemærket. Det sker ved OK’s hovedkontor på Åhave Parkvej i Viby J
OK klar med nyt sponsorkoncept: Støt foreningslivet med opladning, el og brændstof22.1.2025 12:03:49 CET | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK giver nu mulighed for at støtte foreningslivet på flere måder. I det nye sponsorkoncept kan foreninger og sportsklubber nu også modtage støttekroner, når der bliver opladet elbil på en offentlig lader eller brugt strøm derhjemme. Derudover støtter du stadig ved at tanke brændstof
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum