Rågerne flytter til byen

Hovedpointen er, at rågerne bygger deres kolonier tættere på byer nu end før, og det er blevet endnu tydeligere over de sidste 30 år. Mere præcist ses flere små kolonier i eller nær byer, især i Aarhus. Det skyldes ikke, at der bare er kommet mere by omkring de gamle kolonier – den generelle andel af by og land er stort set den samme. Det fremgår af en undersøgelse, som netop er publiceret i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift.

De nyeste data fra 2021 viser også, at rågerne foretrækker områder med kort græs i nærheden af deres kolonier, mens de undgår skovområder. Pilotprojekter med GPS-overvågning af ynglende råger viser, at de tilbringer en stor del af deres fourageringstid på græsarealer i nærheden af kolonien.

Selvom flere råger bygger deres kolonier tættere på byer, yngler størstedelen dog stadig ude på landet. Omkring dobbelt så mange yngler i landbrugsområder sammenlignet med byområder i alle fire undersøgelsesområder.

Over hele Europa rykker rågen ind i byen

Stigningen i små kolonier i byer kan skyldes bedre muligheder for at finde føde. Ved GPS-mærkning fandt man, at rågerne fouragerer tæt på reden og foretrækker vedvarende græsarealer. Ændringer i landbruget de seneste 50 år, hvor der er kommet flere vinterafgrøder og færre afgræssede græsområder, kan også spille ind. Kornmarker er kun interessante for råger lige efter såning og ved høst, men ellers uden stor værdi som fourageringsområder.

Græsarealer lader til at være afgørende for rågen. Græsområder til slåning er dog mindre egnede end græsset af køer. I byer er der masser af kortklippet græs, som er ideelle for råger, fordi de holdes klippede året rundt. Variationen i træer og buske i byerne skaber også gode fourageringsbetingelser.

Andre europæiske studier viser samme tendens – råger foretrækker græsarealer i byer i yngletiden. Lokale nedgange i rågebestande hænger sammen med mindre græsareal eller øget fragmentering af dem.

Storstilet rågejagt trods totalfredning

Rågen er ikke på listen over fugle, der må jages, men alligevel bliver der hvert år skudt omkring 75.000 råger i Danmark. Hvordan det?

Det fremgår af vildtudbyttestatistikken, skriver ornitologerne. Antallet kan dog diskuteres, som det er gjort i artiklen ”En kvart mio. fredede fugle skydes årligt – selv svaler bliver ramt” fra april 2021, hvor skydetallene fra vildtudbyttestatistikken sammenholdes med de udstedte reguleringstilladelser i databasen VILREG.

Forklaringen er den, at fugle, der nedlægges i henhold til en reguleringstilladelse, betragtes som vildtudbytte og skal indberettes til den danske vildtudbyttestatistik af den jæger, der har udført beskydningen, mens den grundejer, der har ansøgt om reguleringstilladelsen, skal indberette udbyttet til VILREG med henblik på EU-kontrol i henhold til fugledirektivets overholdelse. En samordning af de to registre har været diskuteret flere gange, men har hidtil ikke fundet sted.

Ifølge Vildtudbyttestatistikken 2018/2019 blev der nedlagt 65.636 fredede råger i alt i Danmark, men antallet var formentlig langt fra virkeligheden. Når man sammentæller skydetallene i VILREG fra 2019, så er der nedlagt 110.253 råger, altså 68 procent flere end opgivet til Vildtudbyttestatistikken.

 De fleste nedlagte råger er unger, men ornitologerne ved ikke, hvad effekten af denne bekæmpelse egentlig er. De har ingen anelse, om det påvirker fuglenes yngleevne, reducerer bestanden, får ynglefuglene til at flytte, eller om de store kolonier spreder sig.

Skræmmes af rovdyr

Noget andet, der måske spiller ind, når rågerne flytter til byen, er risikoen for at blive ædt af rovdyr. I Schweiz er over 80 % af Rågerne flyttet ind til byerne, fordi der er færre rovdyr som stor hornugle, duehøg, husmår og skovmår. Det er også set i andre europæiske lande, at råger rykker ind til byerne. I Niedersachsen i Tyskland mener man, at de gør det, fordi de bliver jaget ulovligt på landet. Ornitologerne ved dog ikke, om danske råger flytter til byerne af samme grund.

Et andet fænomen er, at råger måske bare er blevet mere vant til mennesker og byer. Solsorten, ringduen og gråkragen har også tilpasset sig bylivet over de sidste hundrede år, efter at jagten på dem stoppede eller blev mindre intens.

Forskernes forståelse af, hvordan landskabsændringer og forvaltningstiltag påvirker rågerne, kan blive bedre, hvis man begyndte at tælle rederne i kolonierne forskellige steder i landet hvert år. Samtidig kunne man holde styr på, hvilke tiltag der bliver taget i de enkelte kolonier, som forsøg på at skræmme dem væk eller nedskyde unger.

Alle tegninger skyldes fuglekunstneren Jens Gregersen