Ringe politisk håndværk blokerer for tilskud til færre kobøvser

Dansk malkekvæg skal prutte mindre. Det er politisk aftalt, og der er politisk afsat 487 mio. kroner til at dække kvægavlernes udgifter til mere fedtholdigt foder eller ved at give dyrene et fodertilsætningsstof – det såkaldte Bovaer – der nedbringer produktionen af drivhusgasser i deres maver.

Det er meningen, at tilskudsordningen skal spille en rolle for, at Danmark kommer tættere på at opnå 2030-målet om at nedsætte drivhusgasudledningerne i det nationale klimaregnskab. Den danske klimaeffekt skal opnås gennem en ændret foderpraksis, hvor man enten skal fodre med foderstoffer eller øge indholdet af fedtsyrer i foderblandingen, så man slipper for at reducere selve kvægbestanden.

Fødevareministeren respekterede ikke høringsfristen

Tilskudsordningen til metanreducerende foder skulle være åbnet 3. oktober, men den er nu udskudt på ubestemt tid, fordi fødevareminister Jacob Jensen (V) ikke ville afvente høringsfristen for EU-godkendelsen af statstilskuddet.

Østrig har indgivet en formel klage til EU-Kommissionen over den danske tilskudsmodel. Klagen kommer helt i overensstemmelse med de formelle procedurer, som fødevareministeren enten ikke har været bekendt med eller havde valgt at se stort på.

Det fremgår af notifikationen, at ”det er de danske myndigheders vurdering, at de påtænkte regler ikke som hovedregel udgør en hindring for varernes frie bevægelighed”. Det oplyses ikke om den østrigske indsigelse gælder dette forhold, eller om det påstås, at der skulle være tale om ulovlig statsstøtte, men begge punkter er sandsynlige.

Kæmper for den store kvægbestand

Anvendelsen af metanreducerende fodertilskud ses som en nødvendighed, hvis man ønsker at opretholde den danske kvægbestand, der talte 1.423.022 kreaturer i andet kvartal 2024. Samme klimaeffekt ville kunne opnås ved at reducere den meget store kvægbestand, men det har tilsyneladende ikke været til diskussion, da regeringen sidste år besluttede at bruge næsten en halv milliard kroner på fodertilskud.

Ordningen bifaldes begejstret af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, som ifølge avisen Politiken ærgrer sig voldsomt over, at den er udskudt. Fra Niels Peter Nørring, klimadirektør i L&F, lyder det i en skriftlig kommentar til dagbladet Politiken:

”Vi er ivrige efter at fortsætte den grønne omstilling i vores erhverv og ser denne ordning som et vigtigt skridt i den retning. Det er derfor skuffende, at en medlemsstat har gjort indsigelse mod ordningen. Vi håber på en hurtig afklaring, så processen kan komme i gang.”

Åndssvag ordning siger bonden

Den enkelte landmand kan vælge at søge tilskud til at fodre med fodertilsætningen ud over de lovpligtige tre måneder, hvilket vil give landmanden et større fradrag i den grønne afgift, der er på vej som følge af den grønne trepartsaftale. Men den økonomiske tilskudsordning, der skal fungere som en gulerod for at få landmændene til at bruge fodertilsætningen ud over de lovpligtige tre måneder, stiller krav om, at landmændene skal holde deres køer på stald hele året.

Det er der ikke den store begejstring blandt kvægavlere som Politiken har talt med. Den højtprofilerede mælkeproducent ved Søborg Sø i Nordsjælland, Kaare Larsen, har svært ved at forstå, at ordningen er skruet sådan sammen. Til Politiken siger han:

”Det er sgu åndssvagt. Man laver en ordning, der skubber os i retning af at holde kvæget på stald. Det er sikkert, fordi man har haft kort tid til at implementere det, og der er nogle praktiske ting, der står i vejen for en mere fleksibel model, men jeg kan ikke forstå, at man ikke laver en model, der er mere i tråd med tiden. Det må der være nogen, der sætter sig ned og ser på igen”, siger han.

Hele 73 procent af landets konventionelle malkekvæg kommer aldrig ud, men for Kaare Larsen er det udelukket, at hans kvæg skal stå på stald hele året:

”I kroner og øre er der ingen argumenter for, at de skal på græs. Men jeg vil producere en vare, som jeg kan stå inde for, og køernes og min egen tilfredshed er vigtigere”.

Ringere dyrevelfærd

Brugen af fodertilsætningsstoffer som Bovaer er hos dyrevelfærdsorganisationer blevet kritiseret voldsomt. Senest har det lydt fra Dyrenes Beskyttelse, at den kommende tilskudsordning er skruet sammen præcis på den måde, som organisationen frygtede. Køerne må nemlig ikke komme på græs, når de får bovaer som tilskud i foderet.

”Det er stik imod, hvad der er godt for køerne, nemlig at komme ud på marken og græsse, og et skridt i retning af dårligere dyrevelfærd - det gør mig trist på dyrenes vegne,” udtalte Sophie Hastrup Christensen, som er landbrugspolitisk chefkonsulent for Dyrenes Beskyttelse, til Politiken.

Virker det overhovedet?

Også i det faglige miljø er der kritik af den kostbare ordning. I et debatindlæg 16/9 med titlen ”Pruttelovgivning” i Politiken mener dyrlæge Inge Seidelin fra Skibby, at ”bunden er forhåbentlig nået, når bonden nu skal have statstilskud til, at køerne skal gå inde hele året, fordi køerne skal have pruttereducerende foder.”

Dyrlægen spørger derefter, hvor meget CO₂ produktionen og transporten af Bovaer udleder. Hvis bonden skal kunne hæve tilskuddet, må køerne ikke gå på græs, men hvor meget CO₂ udleder det, når det uspiste, ekstra græs nu skal høstes maskinelt, ensileres i tonsvis af plastemballage og transporteres derhen, hvor det skal bruges? Og når der fra staldene skal opsamles og maskinelt udbringes det ekstra urin og kolort, som køerne ellers ville have spredt kvit og frit som gødning på marken?

Dyrlægen afrunder sine betragtninger med følgende konstateringer: ”Mon ikke regnestykket ville få dumpekarakter? Og så er vi ikke engang begyndt at tale om dyrevelfærden. Eller mælkekvaliteten. Eller bondens arbejdsglæde.”