
Danske dyrevenner bag vild nyhed: Danse-aber vender hjem til regnskoven8.6.2026 12:04:15 CEST | World Animal Protection Danmark | Nyhed
46 makak-aber på Java har endelig fået deres frihed efter mange år i lænker og voldsom mishandling. Dyrene er hjulpet tilbage til regnskoven gennem et enestående samarbejde mellem organisationer i Danmark, Holland og Indonesien. Et globalt samarbejde, hvor mange hundrede danske dyrevenner har bakket op med direkte støtte, beretter World Animal Protection Danmark.
















