HK Handel: Unges arbejdsmiljø skal i fokus med ny aftale om fritidsjob
Et ordentligt arbejdsmiljø er afgørende, hvis de helt unge skal have en tidlig start på deres arbejdsliv, sådan som regeringen lægger op til, lyder det fra HK Handel.
Regeringen har i dag præsenteret en ny bred politisk aftale, som skal sikre, at flere unge fremover skal have et fritidsjob. Samtidig har regeringen lagt op til, at også de 13-14-årige i højere grad skal ud på arbejdsmarkedet. Det forudsætter, at der kommer et stærkt fokus på at sikre de unge et ordentligt arbejdsmiljø, lyder det fra HK Handels formand, Mette Høgh:
"Aftalen sætter nogle rammer for de yngstes arbejdsliv, og nu skal vi lande nogle klare aftaler, som vil medføre, at børn og unge får en ordentlig start på deres arbejdsliv. For HK Handel er det helt afgørende at sikre et højt beskyttelsesniveau, og det vil vi arbejde for i den kommende tid, så den nye aftale bliver implementeret på en god måde ude i den virkelige verden", siger hun.
Aftalen om fritidsjob har bred politisk opbakning, og i den lægges der op til, at arbejdsmarkedets parter skal komme med konkrete eksempler på, hvordan arbejdet bedst kan tilrettelægges for de unge i forskellige brancher. Det arbejde er HK Handel klar til at byde konstruktivt ind på i Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) Handel, Finans og Kontor, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab samarbejder om at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i detailbranchen.
"Nu skal vi i arbejdstøjet sammen med arbejdsgiverne, så vi i fællesskab kan finde nogle løsninger på, hvad de 13-14-årige kan arbejde med – og ikke må arbejde med – i vores branche. Det er afgørende, at vi passer godt på dem, for de skal kunne holde til at være på arbejdsmarkedet i mange år", siger Mette Høgh og tilføjer:
"Vi ved, at størstedelen af de unge, som i dag har et fritidsjob, er i butikker. Derfor er det vigtigt for os at kunne byde dem velkommen i vores fællesskab, hvor vi som fagforening for netop de butiksansatte arbejder for at tage vare på dem og deres arbejdsliv og på at sikre, at vi får udviklet nogle regler, som beskytter de ansatte i branchen."
Kontakter
Mille RedanzPressemedarbejderHK Handel
Tlf:31796395mille.redanz@hk.dkHK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Ny lukkelov er nedslående nyt for butiksansatte i mindre byer27.5.2025 12:12:59 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale om yderligere liberalisering af lukkeloven i mindre byer vil gå hårdt ud over de butiksansatte og udfordre deres work-life-balance. Det mener HK Handel.
Handelsansatte HK’ere genvælger formand13.5.2025 12:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag blev formand for HK Handel Mette Høgh genvalgt til posten. Hun skal dermed de næste fire år stå i spidsen for Danmarks største fagforening for ansatte, der arbejder i butik, på kontor og lager.
Idiot, møgunge og luder: Butiksansatte bliver i stigende grad svinet til af kunder11.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal af butiksansatte oplever, at kunder overfuser og taler grimt til dem, viser en ny undersøgelse. Det er rystende og fuldstændig uacceptabelt, lyder meldingen fra HK Handel.
HK Handels medlemmer siger ja til nye overenskomster9.4.2025 13:17:27 CEST | Pressemeddelelse
Et overbevisende flertal af HK Handels medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Resultatet vækker stor glæde hos HK Handels formand Mette Høgh.
Nu går det løs: Overenskomster for over 200.000 handelsansatte skal til afstemning25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det muligt for medlemmer af HK Handel at stemme ja eller nej til de nye overenskomster. Formand for HK Handel Mette Høgh anbefaler medlemmerne at stemme ja.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum