Klimaforandringer udløste et fjeldskred i Nordøstgrønland, der fik hele jorden til at vibrere i ni dage

Nordøstgrønland er et kolossalt og øde område, hvor der kun sjældent kommer mennesker. Og heldigvis for det. Ingen mennesker kom til skade, da en 200 meter høj tsunamibølge rejste sig efter et større klippestykke faldt ned i en af områdets mange fjordsystemer sidste september.

Men det kunne have gået grueligt galt, da store krydstogtsskibe kommer på besøg på disse kanter, når fjordene er isfri i august og september.

Og om sommeren futter en håndfuld forskere også rundt i små både i fjordene for studere, hvordan klimaforandringer påvirker det arktiske økosystem. Én af dem er Søren Rysgaard, der er medforfatter til studiet, professor og leder af Arktis Forskningscenter ved Aarhus Universitet.

Søren Rysgaard var sammen med kollegaer i området få dage før det fatale fjeldskred skete. De opsatte bl.a. en målestation lige neden for den 1,2 kilometer høje klippetop, der skred ned i fjorden – lykkeligt uvidende om, hvad det ville ske få dage senere.

En 200 meter høj tsunami-bølge svarer til højden af pylonerne på Øresundsbroen og de 25 mio. kubikmeter materiale, der faldt ned vejer ca 37,5 mio. ton. Det svarer til den mængde, der kan være på knap en million lastbiler eller vægten af knap 200 af de allerstørste containerskibe, som Mærsk sejler med.

Overraskende signal

Rundt omkring i hele verden findes der fintfølende seismisk måleudstyr, der registrerer vibrationer i jordskorpen. Ofte er vibrationerne skabt af jordskælv, men måleudstyret kan også måle bevægelser i jorden forårsaget af havets vandmasser.

I september 2023 registrerede de seismiske målere et ganske enestående signal og forskere kloden rundt undrede sig over dette signal, de aldrig havde set før.

Hvor man normalt ser mange forskellige frekvenser på måleudstyret, så man her gennem ni dage kun et signal med en enkelt frekvens; som når man slår en enkelt tangent an på et klaver.

”Vi havde ingen ide om, hvad der skabte dette signal, som blev registeret fra Arktis til Antarktisk”, forklarer Kristian Svennevig, førsteforfatter på artiklen og seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

”Sammen med 67 andre videnskabsfolk fra fyrre forskningsinstitutioner og femten forskellige lande, har vi nu med data fra vidt forskellige kilder i fællesskab lagt et kompliceret puslespil, der fortæller os, hvad der skete”, siger Kristian Svennevig, om arbejdet, der i dag offentliggøres i det højt profilerede tidsskrift Science.

En gletsjer ved foden af bjergmassivet er der gennem de seneste årtier blevet tyndere og tyndere. Det førte til at fjeldtoppen mistede sin støtte og kollapsede ned i fjorden og skabte en bølge, der gennem ni dage blev slået ca. 10. 000 gange frem og tilbage i den relative smalle Dickson Fjord med 90 sekunders interval. Og det rystede jorden og skabte det enestående signal på det seismiske udstyr.

Forskerne kalder fænomenet for en ’seiche’. Ordet kommer fra et schweizisk-fransk dialektord som betyder ’at svinge frem og tilbage’ og beskriver en stående bølge i et lukket eller delvis lukket område.

Kristian Svennevig understreger at man kun er kommet i mål gennem et intens og målrette samarbejde mellem de mange forskere og peger på, at der med studiet er etableret nye videnskabelige samarbejdsmiljøer på tværs af lande- og forskningsgrænser.

Risiko for flere arktiske tsunamier

Søren Rysgaard og hans forskerhold har base på Ella Ø, der ligger 70 kilometer fra Dickson Fjord. Her har Slædepatruljen Sirius også deres sommerstation. Da bølgen ramte Ella Ø var den kun 4 meter høj men den løb 80 meter ind i landet og ødelagde meget udstyr. Heldigvis var der ingen på basen da det skete.

Forskerne har rundt om i fjordsystemerne placeret et række målestationer og kameraer, der året rundt sender on-line data tilbage til forskerne.

”Vores instrumenter har heldigvis overlevet den voldsomme tsunami, men det er uhyggeligt at tænke på, hvad der kunne være sket, hvis vi, Sirius eller et stort krydstogtskib havde været i området under tsunamien”, fortæller Søren Rysgaard.

Flere historiske og arkæologiske steder rundt om i fjordsystemet er ødelagt af tsunamien.

”Med vores instrumenter kunne vi se hændelserne, mens de foregik. De mange målestationer, vi har sat op, giver os uvurderlig information om, hvordan forholdene i Nordøstgrønland er og om hvordan tingene forandres som følge af de varmere forhold i Arktis”, siger Søren Rysgaard.

Forskerholdet er i fuld gang med at opsætte automatisk registrerende målestationer langs hele den grønlandske østkyst. Et arbejde der primært kan ske i den korte sommer, hvor der er isfrit.

Studiet, der i dag offentliggøres i Science konkluderer at det er særligt vigtigt at måle og vurdere effekterne af de hastigt accelererende klimaforandringer i områder, man tidligere har anset for stabile.

”Vores arbejde viser, at klimaforandringerne allerede har en markant effekt i Nordøstgrønland. Det skred, der skabte tsunamien, skete fordi en gletsjer var smeltet gennem de seneste årtier. I fremtiden må vi være særlig opmærksomme og forberedte på massive fjeldskred i det arktiske område og på de tsunamier, der kan føle efter sådanne skred”, siger Kristian Svennevig.

Yderligere oplysninger:

Kristian Svennevig, seniorforsker ved Afdeling for Kortlægning og Mineralske Råstoffer, GEUS; mail: ksv@geus.dk, tlf.: 9133 3865.

Søren Rysgaard, professor og leder af Arktis Forskningscenter, Aarhus Universitet; mail: rysgaard@bio.au.dk, tlf.: 2464 3206.

Læs den videnskabelige artikel her: http://www.science.org/doi/10.1126/science.adm9247

Se video om fænomenet her: https://www.youtube.com/watch?v=60T9TKuuujs