Ny forskningsoversigt kan styrke skolernes undervisning i bæredygtighed

Der er nok at tage fat på, når skolerne har bæredygtighed på programmet: klimaforandringer, genbrug, fair trade, naturbeskyttelse, affaldssortering, vedvarende energi, nye madvaner – og i ånden fra Brundtland-rapporten fra 1987 også ansvarlig social og økonomisk udvikling.

Men hvordan kan skolerne gribe det an i praksis? Den nye forskningsoversigt ’Bæredygtighed i uddannelse og pædagogik’ handler om, hvad vi ved fra forskningen om undervisning i bæredygtighed. Den sætter fokus på potentialer og udfordringer for undervisningen, på de forskellige forståelser, der findes af begrebet bæredygtighed, og på de formål, undervisningen typisk forbindes med. Forskningsoversigten zoomer desuden ind på fire centrale pædagogiske tilgange i undervisningen i bæredygtighed.  

Bag forskningsoversigten står Jonas Andreasen Lysgaard og Monica Carlsson, der begge er lektorer ved DPU, Aarhus Universitet. Monica Carlsson forklarer, at med FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling (2005-2014) blev forventningerne til grundskolen om at undervise i bæredygtighed skærpet.

”Tiåret understregede, at bæredygtighed må ind som uundværlig del af uddannelse og pædagogik, hvis vi ønsker en bæredygtig udvikling. Danske skoler har i årevis haft miljøundervisning på programmet, men med FN’s Verdensmål har bæredygtighed i stigende grad presset sig på som et vigtigt tema, der går på tværs af fag og discipliner,” siger hun.

Tværgående tema med didaktisk potentiale

Bæredygtighed er ikke et selvstændigt skolefag, men et tema, som skolerne forventes at arbejde med på tværs af skolens fag.

”I forskningen er der enighed om, at begreberne bæredygtighed og bæredygtig udvikling kan indgå i uddannelse i grundskolen, både som et tema i sig selv, som en nuancering af eksisterende temaer og som inspiration til didaktisk og pædagogisk udvikling af undervisningen. Forskningen viser, hvordan en række af de undervisningstilgange, der allerede er indlejrede i skolens fag, kan være gode værktøjer til at åbne for spørgsmål i relation til bæredygtighed,” siger Monica Carlsson.

At bæredygtighed ikke er et særskilt fag, men et obligatorisk tværgående emne, kan være en udfordring for lærerne. 

”Bæredygtig udvikling er jo ikke et neutralt begreb, man kan nøjes med at undervise i, altså som indhold i undervisningen. Det har dybe didaktiske og pædagogiske implikationer og ikke mindst politisk og ideologisk kant. Og når lærere oplever, at de fx skal arbejde med klima i musik og sprogfag, kan det opleves som, at de skal presse endnu mere ind i et allerede overfyldt curriculum,” siger Jonas Andreasen Lysgaard.

Vilde problemer

Hvad bæredygtighed og bæredygtig udvikling er, kan være svært at definere klart. Begreberne skal forstås og fortolkes i de kontekster, hvor de bringes i spil, og da den viden, bæredygtighedsbegreberne bygger på, hele tiden forandrer sig og på nogle punkter endda er usikker, kan det være en pædagogisk udfordring at undervise i bæredygtighed, forklarer Jonas Andreasen Lysgaard.

”Bæredygtighed knytter sig til de såkaldt vilde problemer i vores samfund. Det er problemer, det er svært at undervise i, fordi de på den ene side er åbenlyse og grundlæggende, men på den anden side dybt komplekse: klimakrise, biodiversitetskrise, flygtningekrise osv.,” siger han.

I forskningsoversigten peger de to forfattere på, hvordan undervisning i vilde problemer kan gribes an, når man ser konkrete udfordringer i samfundet som symptomer på, hvordan forskellige problemstillinger er koblet sammen.

”Det er svært at zoome ind på et enkelt hjørne af et vildt problem og sige, at nu løser vi netop denne del af problemet en gang for alle. Mange elever ved godt, at det er alt for unuanceret blot at tale om, hvad de selv kan gøre. Og de ved godt, at det også handler om strukturelle forhold, og at et problem som fx iltsvind i de danske fjorde ikke blot løses ved at stoppe for udledning af kvælstof, fordi det netop er indlejret i økonomiske, sociale og demografiske problemstillinger. Og alle disse sammenhænge må med i ligningen, når man underviser i bæredygtighed,” siger Jonas Andreasen Lysgaard.

Mange lærere forsøger da også at undervise i sammenhængene mellem problemstillinger, men det kan være svært at finde et sprog for det, hvor det bliver tydeligt, hvorfor det handler om bæredygtighed.

”Forskningen kan netop bidrage til at udvikle og styrke et sprog for, hvordan man kan undervise i bæredygtighed. Der er hverken lovgivning eller fælles mål til at rammesætte undervisningen i bæredygtighed, så forskningen ser det som sin opgave at understøtte og informere det pædagogiske og didaktiske arbejde ude i skolerne,” siger Jonas Andreasen Lysgaard.

Monica Carlsson tilføjer:

”Ambitionen med forskningsoversigten er at præsentere et overblik over forskningen, som kan inspirere og bidrage til refleksioner og diskussioner blandt lærere og alle andre, der arbejder med bæredygtighed i praksis inden for pædagogik og uddannelse.”

Podcast: ”Naturen er ikke blot en ressource, men noget, eleverne selv er en del af”

Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast om bæredygtighed i uddannelse og pædagogik. Jonas Lysgaard Andreasen fortæller om forskningen på området, og Karen Præstegaard Hendriksen, projektleder i Friluftsrådet, fortæller om ’Grøn Skole’, der er Friluftsrådets undervisningsprogram for uddannelse i bæredygtig udvikling.

I Grøn skole-programmet arbejder knap 300 skoler, efterskoler og gymnasier med bæredygtighed. Ifølge Karen Præstegaard Hendriksen kan især naturfagene give eleverne en naturforbundethed og en forståelse af det naturgrundlag, vores liv baserer sig på, hvor de ikke kun ser naturen som en ressource, men som noget, de selv er en del af.

Hun ser bæredygtighed som et ideal, ja nærmest en utopi, man arbejder sig hen imod. Nogle elever oplever klimaangst, mens andre oplever ’klimaapati’, fortæller hun: En vis træthed over igen at skulle forholde sig til verdensmålene. Begge dele må undervisningen i bæredygtighed forsøge at tage højde for. 

• Hent forskningsoversigt og lyt til podcast

Fakta

’Bæredygtighed i uddannelse og pædagogik’ af Monica Carlsson og Jonas Andreasen Lysgaard er den 25. forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitets e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’. ’Pædagogisk indblik’ er skrevet direkte til lærere, undervisere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten om ’Bæredygtighed i uddannelse og pædagogik’ giver et overblik over den eksisterende forskning på området og henvender sig især til lærere i grundskolen, som arbejder med pædagogik og bæredygtighed, og undervisere og studerende på videregående uddannelser, herunder læreruddannelsen.

Forskningsoversigten gennemgår fire centrale pædagogiske tilgange til at arbejde med bæredygtighed i pædagogik og uddannelse:

• Undersøgelsesorienterede tilgange
  starter undervisningen der, hvor eleverne er, i forhold til den viden de har, og tager afsæt i deres lyst til at vide mere.
• Deltagelsesorienterede tilgange
  vil give eleverne muligheder for at udvikle autentiske erfaringer med deltagelse, som kan understøtte deres engagement i bæredygtighedsudfordringer – og deres evner til at deltage i dialog om og i beslutninger om disse.
• Handlingsorienterede tilgange
  lægger vægt på, at eleverne skal udvikle viden og indsigt, engagement, visioner og handleerfaringer. Her fremhæves ofte den danske model baseret på handlekompetencebegrebet som en inspirerende tilgang med et stort potentiale.
• Whole school-tilgange
  handler om, at skolen skal tænkes og udvikles mere systemisk og holistisk. Skolen er altså mere end undervisningslokaler, ledelse, lærere og elever – det handler også om drift, nærmiljø og policy rundt om skolen.

Forskningsoversigten er baseret på 103 danske, nordiske og internationale studier fra årene 1997-2022. Den inviterer læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

• dpu.au.dk/pædagogiskindblik