Humanistisk Samfund

Humanistisk Samfund inviterer til ceremoni ved åbningen af Folketinget 2024

Del

Den 1. oktober er Humanistisk Samfund arrangør af en humanistisk ceremoni, der markerer åbningen af Folketinget og fejrer demokrati, mangfoldighed og 175-års jubilæet for grundloven. Ceremonien afholdes på Johan Borups Højskole, hvor medlemmer af folketinget, ungdomspolitikere, humanister og andre interesserede deltager.

Kirstine Kærn byder velkommen til ceremoni ved folketingets åbning 2023
Kirstine Kærn byder velkommen til ceremoni ved folketingets åbning 2023 Emma Greve Humanistisk Samfund

Den 1. oktober er Humanistisk Samfund arrangør af en humanistisk ceremoni, der markerer åbningen af Folketinget og fejrer demokrati, mangfoldighed og 175-års jubilæet for grundloven. Ceremonien afholdes på Johan Borups Højskole, hvor medlemmer af folketinget, ungdomspolitikere, humanister og andre interesserede deltager.

Deltagere ved ceremonien kan se frem til at opleve hovedtaler og historiker Asser Amdisen, samt musik med og oplæsning af sanger og skuespillerinde Kaya Brüel.

Om emnet for sin tale fortæller Asser Amdisen:

“I Danmark tror vi tit, at demokratiet og dets spilleregler er skrevet i sten, men det er faktisk ikke tilfældet. Demokrati er et par grundlæggende værdier og en praksis som hele tiden er i forandring. Historien viser os, at både en udhuling af værdierne som fx angreb på borgerrettigheder eller en forstening af praksis, som fx systemet med partier kan undergrave demokratiet som institution, hvis vi ikke er opmærksomme og kritiske. Demokratiet er skrøbeligt og den største fare mod det er vores egen dovenskab” fortæller historiker Asser Amdisen.

Når Humanistisk Samfund fejrer demokratiet ved Folketingets åbning i næste uge, bliver det samtidig en fejring af 175-års jubilæet for grundloven. Ceremonien finder sted tirsdag d. 1. oktober kl. 11.00-11.30 på Johan Borups Højskole og bliver et rum med plads til refleksioner for det kommende folketingsår.

”Vi holder en ceremoni i forbindelse med Folketingets åbning for at vise, at man kan markere officielle begivenheder med baggrund i forskellige værdigrundlag, der afspejler befolkningens mangfoldighed. Det danske samfund rummer mange forskellige livssyn, og vi vil gerne gøre det muligt at fejre demokratiet og deltage i en begivenhed, der kan rumme alle livssyn. Vi mener, at der bør være rum til at højtideligholde vores fælles demokrati på mere end en måde,” lyder det fra Kirstine Kærn, forperson i Humanistisk Samfund.

I år vil den danske skuespillerinde og sanger Kaya Brüel fylde salen med skønne toner, når hun synger tre sange i løbet af begivenheden. Om sin deltagelse ved ceremonien fortæller hun:

”Sang og musik er den direkte vej til fællesskab og følelser. Når stemmer mødes, er det som et musikalsk kram. Efter en periode med krise, frygt og ensomhed i coronatiden, fandt mange glæde ved fællessang. Det erfarede jeg og Ole Kibsgaard, da vi sang morgensang på DR hver morgen 294 dage i træk. Vi ved at det har betydet rigtig meget for dem som sad alene hjemme. Heldigvis er traditionen fællessang blevet styrket igen, og nu med fokus på morgensang i skolerne, bliver det også for næste generation en vigtig og naturlig del af at være i et fællesskab. Så kan vi mødes i sangen, på tværs af generationer med både nye og gamle sange." lyder det fra Kaya Brüel.

Humanistisk Samfund vil gerne invitere til årets ceremoni i anledning af Folketingets åbning:

Tirsdag den 1. oktober kl. 11:00 – 11:30                           

Johan Borups Højskole                                                    

Wedells Palæ, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København

Pressen kan tage billeder og lave interviews med bl.a. Humanistisk Samfunds forperson, Kirstine Kærn, samt hovedtaler Asser Amdisen. Ønsker I formidlet kontakt til deltagende medlemmer af Folketinget, bidrager vi gerne med det.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kirstine Kærn byder velkommen til ceremoni ved folketingets åbning 2023
Kirstine Kærn byder velkommen til ceremoni ved folketingets åbning 2023
Emma Greve Humanistisk Samfund
Download
Gæster til Humanistisk Samfunds ceremoni ved åbningen af Folketinget 2023
Gæster til Humanistisk Samfunds ceremoni ved åbningen af Folketinget 2023
Emma Greve Humanistisk Samfund
Download

Om Humanistisk Samfund

Humanistisk Samfund er en forening, der arbejder for et samfund, hvor alle livssyn er ligestillede. Derfor arbejder vi for adskillelse af kirke og stat. Samtidig arrangerer vi ceremonier ved livets store overgange: Navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.

Hvad gør vi?

  • Tilbyder ceremonier ved navngivning, konfirmation, bryllup og begravelse.
  • Afholder debatmøder om etiske og filosofiske spørgsmål.
  • Arbejder for at staten ikke skal støtte bestemte religioner.

Følg pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Humanistisk Samfund

Danmark forskelsbehandler: Halter bag alle andre nordiske lande, når det handler om ligestilling af livssyn13.6.2024 09:33:21 CEST | Pressemeddelelse

Danmark er det eneste land i Norden, hvor der ikke er ligestilling af livssyn, og hvor kun trossamfund, der tror på overnaturlige magter, kan vie par med juridisk gyldighed. Samme krav er der ikke i andre nordiske lande. Med den forestående revision af loven om trossamfund udenfor Folkekirken, håber Humanistisk Samfund, at Danmark endelig vil følge trop med de andre lande i Norden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye