Hver anden akademiker arbejder efter pensionsalderen

BESKÆFTIGELSE

I 2022 arbejdede knap hver fjerde person, et år efter de fik ret til at gå på folkepension. Men tallet dækker over store forskelle på tværs af uddannelse og køn.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af de seneste registerdata fra Danmarks Statistik.

27 procent af de personer, der rundede folkepensionsalderen i 2021, var alligevel på arbejdsmarkedet i 2022. Det er en stigning på 4 procentpoint i forhold til 2013, hvor folkepensionsalderen endda var 1,5 år lavere.

Folkepensionsalderen var i 2021 66,5 år. I 2013 var den 65 år.

Blandt akademikere arbejdede 48 procent i 2022, et år efter de fik ret til folkepension. Det er langt flere end blandt andre uddannelsesgrupper. For eksempel arbejdede 19 procent af de ufaglærte med samme pensionsalder året efter, mens de faglærte lå på gennemsnittet på 27 procent.

"Der er stor forskel på, hvor længe folk bliver ved med at arbejde. En del af forklaringen er, at de forskellige uddannelsesgrupper har vidt forskellige arbejdsvilkår," siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser også, at det særligt er mænd med lange videregående uddannelser, der arbejder, efter de har fået ret til folkepension. 52 procent af mændene med akademisk baggrund arbejdede i 2022, året efter de nåede folkepensionsalderen. For akademiske kvinder var tallet 42 procent.

Ufaglærte og faglærte har oftere et fysisk hårdt arbejdsmiljø end akademikere

Analysen sætter også tal på, hvilke uddannelsesgrupper der har et hårdt fysisk arbejde. Tallene bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet i 2021.

Knap 9 procent af alle lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, men blandt akademikere gælder det under 2 procent. Blandt ufaglærte og faglærte har cirka 13 procent et hårdt fysisk arbejde.

”Det er klart, at man har bedre mulighed for at fortsætte med at arbejde i seniorårene og måske endda på den anden side af folkepensionsalderen, hvis man ikke er nedslidt,” siger Emilie Damm Klarskov.

”Når man fortsætter med at arbejde på den anden side af folkepensionsalderen, er det nok ofte lysten, der driver værket. På den anden side kan man have fysiske smerter, der betyder, at man ikke har samme muligheder for at arbejde efter folkepensionsalderen. Og der kan vi bare se, at akademikere er langtfra lige så udsatte som ufaglærte og faglærte,” siger Emilie Damm Klarskov.

En tidligere analyse viste, at hver fjerde lønmodtager med et hårdt fysisk arbejdsmiljø havde langvarigt sygefravær det følgende år. Det er over tre gange så hyppigt som lønmodtagere, der ikke har et hårdt fysisk arbejdsmiljø.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• I 2022 var lidt mere end hver fjerde i beskæftigelse et år efter folkepensionsalderen (27 procent). I 2013, hvor pensionsalderen var lavere, var andelen af personer i arbejde et år efter pensionsalderen en smule lavere (23 procent).

• På tværs af uddannelsesgrupper er der store forskelle på, hvor mange der arbejder et år efter folkepensionsalderen. Mens knap hver anden akademiker er i beskæftigelse et år efter pensionsalderen, gælder det kun for knap hver femte ufaglærte. Blandt faglærte arbejder omkring hver fjerde et år efter pensionsalderen.

• På tværs af uddannelsesgrupper er der flere mænd, der fortsat arbejder et år efter pensionsalderen. Blandt mænd med lange videregående uddannelser arbejder lidt mere end halvdelen fortsat, mens kun lidt mere end hver fjerde ufaglærte mand er i arbejde et år efter folkepensionsalderen. Samme mønster ses blandt kvinder, dog på et lavere niveau.

• Ufaglærte og faglærte har oftere et fysisk hårdt arbejdsmiljø end akademikere.

Tabel: Hver fjerde arbejder et år efter folkepensionsalderen – mens det gælder hver anden akademiker

Tabellen viser andelen af personer, der arbejder et år efter, at de havde ret til folkepension. Det betyder, at kolonnen for 2013 er personer født i andet halvår af 1947 (deres folkepensionsalder var 65 år), mens kolonnen for 2022 er personer født i første halvår af 1955 (deres folkepensionsalder var 66,5 år).

Uddannelsesgruppe	Andel, der arbejdede året efter deres folkepensionsalder
	2013	2022
Ufaglærte	17 pct.	19 pct.
Gymnasiale uddannelser	32 pct.	30 pct.
Faglærte	23 pct.	27 pct.
KVU	30 pct.	31 pct.
MVU	25 pct.	25 pct.
LVU	48 pct.	48 pct.
I alt	23 pct.	27 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Tabel: Mænd med lange uddannelser arbejder oftest et år efter pensionsalderen

Tabellen viser andelen af personer, der arbejder et år efter, at de havde ret til folkepension. Det betyder, at kolonnerne for 2013 er personer født i andet halvår af 1947 (deres folkepensionsalder var 65 år), mens kolonnerne for 2022 er personer født i første halvår af 1955 (deres folkepensionsalder var 66,5 år).

Mænd	2013	2022		Kvinder	2013	2022
Ufaglærte	25 pct.	28 pct.		Ufaglærte	10 pct.	13 pct.
Gymnasiale uddannelser	36 pct.	35 pct.		Gymnasiale uddannelser	26 pct.	23 pct.
Faglærte	29 pct.	35 pct.		Faglærte	16 pct.	16 pct.
KVU	36 pct.	40 pct.		KVU	22 pct.	20 pct.
MVU	36 pct.	37 pct.		MVU	17 pct.	19 pct.
LVU	52 pct.	52 pct.		LVU	40 pct.	42 pct.
I alt	31 pct.	35 pct.		I alt	15 pct.	18 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Stor ulighed i fysisk arbejdsmiljø på tværs uddannelsesgruppe

Tabellen viser andelen af lønmodtagere, som har et fysisk hårdt arbejdsmiljø fordelt på uddannelsesniveau.

Uddannelsesgruppe	Andel med fysisk hårdt arbejdsmiljø
Lang videregående	1,7 pct.
Kort videregående	5,2 pct.
Mellemlang videregående	5,6 pct.
Grundskole	12,9 pct.
Erhvervsuddannelse	13,5 pct.
Gennemsnit	8,7 pct.

Læs analysen her