Udspil fra SMVdanmark: Sådan kan SMV’erne bidrage endnu mere til vores landdistrikter
21.8.2024 06:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Danmarks mange tusinde SMV’er spiller allerede i dag en stor rolle i de danske landdistrikter. Men de kan sagtens bidrage endnu mere til vækst og udvikling i hele landet. Med et nyt udspil kommer SMVdanmark med konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.

Trods mange års politisk fokus er de danske landdistrikter stadig udfordrede på flere fronter. De store byer trækker, der er dele af landet, hvor befolkningstallet falder, og de unge flytter væk. Det betyder, at butikker og huse står tomme, og virksomheder kan have svært ved at besætte ledige stillinger.
Regeringen er derfor på vej med et nyt landdistriktsudspil, der lanceres torsdag. Som optakt til det præsenterer SMVdanmark nu også sit bud på, hvordan vi kan løfte de dele af Danmark udenfor de store byer.
Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, siger:
- De små og mellemstore virksomheder udgør 99 pct. af alle danske virksomheder. De spiller en afgørende rolle, især i landdistrikterne, hvor de fungerer som limen, der holder lokalsamfundene sammen. Det er smeden, der sponsorerer det lokale håndboldhold, og tømreren, der tager lærlinge ind og skaber arbejdspladser. SMV’erne er de små tandhjul, der får det store maskineri til at køre.
- Derfor er det afgørende, at vi sikrer gode vilkår for disse virksomheder i hele landet, så det er nemmere at tiltrække kapital og investere i fremtiden. Stærkere SMV’er giver stærkere landdistrikter.
SMV-venlige vilkår i kommunerne og kørekort til erhvervsskoleelever
SMVdanmarks landdistriktsudspil peger på flere indsatsområder. Et vigtigt element er at skabe mere SMV-venlige vilkår i kommunerne. Bl.a. gennem udbud som giver de mindre, lokale virksomheder bedre mulighed for at byde ind.
- Kommunerne er uden sammenligning Danmarks største indkøbere. Alligevel udbyder mange kommuner i dag deres opgaver, så de små og mellemstore lokale virksomheder effektivt udelukkes fra budrunderne. Det skader konkurrencen om de skatteyderbetalte opgaver og er i strid med kommunernes øvrige erhvervspolitik. Samtidig betyder det, at det ofte er de større virksomheder uden lokal tilknytning, som vinder opgaverne. Det skal vi have lavet om på, siger Jesper Beinov.
Et andet element er at skabe bedre transportmuligheder for elever på erhvervsskolerne:
- Erhvervsskoleelever i landdistrikter har for manges vedkommende desværre uoverskueligt langt til deres uddannelsessted. Vi vedm der er en sammenhæng mellem transportudgifter, rejsetid og frafald. Derfor foreslår vi at give flere elever mulighed for at tage kørekort som en del af deres undervisning, give eleverne kørselsfradrag og arbejdsgiverne refusion, så de kan betale lærlinges kørekort, siger Jesper Beinov.
SMVdanmark repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder i hele landet. Udspillet ”Stærkere SMV’er, stærkere landdistrikter” er blevet til med input fra dem og en række medlemsorganisationer. Download det her.
Nøgleord
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkLinks
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Niels Storm Knigge bliver ny cheføkonom i SMVdanmark17.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark har ansat Niels Storm Knigge som ny cheføkonom fra 1. september. Han kommer fra tænketanken Kraka og har bred erfaring med økonomiske analyser, politisk rådgivning og formidling.
SMVdanmark: Vent et år med bøder for nye emballageregler11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når nye EU-krav til emballage begynder at gælde i morgen den 12. august, bør virksomhederne have mindst et år til at få styr på reglerne, før myndighederne griber til bøder og andre sanktioner. Det mener SMVdanmark, der opfordrer klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa til at sikre en vejledningsbaseret indkøring og samtidig arbejde for enklere regler.
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
Erhvervstilliden falder bredt, men SMV’erne er fortsat mest optimistiske23.6.2026 11:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra SMVdanmark viser et udbredt fald i erhvervstilliden i juni hos både SMV’er og store virksomheder. Faldet går på tværs af brancher, men SMV’erne er fortsat mere optimistiske end de store virksomheder. Industrien står for det største fald.
SMVdanmark roser regeringen: Skaber sikkerhed om motionsfradrag og styrker danske softwarevirksomheder19.6.2026 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen genfremsætter nu lovforslagene om motionsfradrag og bedre skattemæssige vilkår for softwareudvikling. SMVdanmark glæder sig over, at der nu skabes sikkerhed for både danskernes mulighed for at få fradrag for motion og for danske IT-virksomheders konkurrenceevne. Også afskaffelse af bogmoms og kaffeafgift bliver nu effektueret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum