Furesø Kommune

Miljøministeren på besøg i Furesø til en snak om natur og øget biodiversitet

Del

Furesø er kendetegnet ved mange smukke naturområder. Nogle ejet af kommunen og andre af Naturstyrelsen. Nu har de to parter drøftet mulighederne for at styrke samarbejdet om mere sammenhængende naturområder og mere biodiversitet.

Miljøminister Magnus Heunicke var mandag den 19. august på besøg i Furesø til en snak om natur og øget biodiversitet
Miljøminister Magnus Heunicke var mandag den 19. august på besøg i Furesø til en snak om natur og øget biodiversitet Furesø Kommune

Mandag den 19. august var Miljøminister Magnus Heunicke på besøg i Furesø for at drøfte det fremtidige samarbejde om mere vild natur.  

Miljøministeren blev budt velkommen af borgmester Ole Bondo Christensen (A), kommunens udvalg for Natur og Klima og også Naturstyrelsen.

”Den danske natur har brug for store sammenhængende naturområder, hvor vilde planter, insekter og dyr får plads at udfolde sig på. Derfor har vi inviteret miljøministeren til Furesø for at drøfte en vision for at binde vores naturområder bedre sammen. Det er afgørende med et godt samarbejde mellem stat, kommune og lokale lodsejere”, fortæller Ole Bondo Christensen.

Mødet fandt sted på det kommunale naturareal Baunesletten. Baunesletten grænser op til Ryget Skov, der ejes af Naturstyrelsen. Ryget Skov er en af indgangene til Naturpark Mølleåen. Både i dette område og i området omkring Hjortøgård og Flyvestationen er det ønsket at skabe mere natur gennem bedre naturpleje og afgræsning i dele af området i et samarbejde mellem kommune og Naturstyrelsen.

Miljøminister Magnus Heunicke:

”Vi skal i fællesskab bremse tabet af arter og arbejde for mere og bedre natur i Danmark. Jeg er glad for, at Furesø Kommune har taget udfordringen op og arbejder målrettet med at skabe flere sammenhængende naturområder. Vi skal sikre et godt samspil mellem arbejdet på Naturstyrelsens områder og de gode planer, som kommunen har”.

Borgmester Ole Bondo Christensen: ”Et enigt byråd har besluttet, at vi i Furesø skal arbejde målrettet for at sikre vores rige natur. Vi har havørne, der yngler ved Farum sø, vi har den smukke sommerfugl, Violetrandet ildfugl, og den meget sjældne blomst, tørveviolen. Men naturen er trængt, og vi skal gøre hvad vi kan for at give insekter, blomster og vilde dyr gode levevilkår. Her er sammenhængende naturområder afgørende, og derfor er det også så afgørende, at vi samarbejder om opgaven.

Udvalget for Natur og Klima i Furesø besluttede i midten af august, at der snarest muligt etableres et stort sammenhængende græsningsprojekt ved Hjortøgård og Flyvestationen i samarbejde med Naturstyrelsen og andre relevante parter.

Samtidig besluttede udvalget, at projektet om afgræsning af Baunesletten undersøges nærmere i samarbejde med Naturstyrelsens i lyset af deres planer på længere sigt for skovene omkring Farum Sø og gennem yderligere dialog med lodsejere og andre interessenter.

Kontakter

Claus TorpBy- og kulturdirektør

Center for Borgerservice og Kultur, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.

Tlf:7216 5858clt1@furesoe.dk

Billeder

Baunesletten
Baunesletten
Download
Miljøminister Magnus Heunicke var mandag den 19. august på besøg i Furesø til en snak om natur og øget biodiversitet
Miljøminister Magnus Heunicke var mandag den 19. august på besøg i Furesø til en snak om natur og øget biodiversitet
Furesø Kommune
Download
Furesø Kommune
Download
Furesø Kommune
Download

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye